Aktstykke nr.
249
Folketinget 2020-21
Afgjort den 3. juni 2021
249
Finansministeriet.
København, den 19. maj 2021.
a.
Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at videreføre projektet om MitID, som
er afløser for den nuværende NemID-løsning. Anledningen for anmodningen er en 6 måneders
forlængelse af projektet, der nu forventes afsluttet med udgangen af 3. kvartal 2022. Projektforlæn‐
gelsen kan holdes inden for de bevilgede projektudgifter på 428,1 mio. kr. (2021-pl).
Baggrunden for forlængelsen af afslutningen af projektet er, at migreringsperioden fra NemID til
MitID planlægges forlænget. Migreringen forventes som planlagt igangsat 16. august 2021 efter
afsluttet pilotfase og forventes at løbe frem til 30. juni 2022, hvilket er en forlængelse af migreringen
med seks måneder. Forlængelse af migreringsperioden skyldes dels, at Finanstilsynet har meddelt en
fristforlængelse for bankernes anvendelse af den eksisterende NemID-løsning, samt at der i migre‐
ringsperioden bliver behov for fysisk fremmøde for en gruppen af borgere, der ikke kan migrere til
den nye løsning digitalt, hvilket er mere tidskrævende. Digitaliseringsstyrelsen planlægger flere tiltag
for at nedbringe antallet af borgere, der skal registreres ved fysisk fremmøde. Det er dog vitalt for
tilliden til løsningen og den digitale infrastruktur, at der sker en sikker og tryg migrering af brugere
fra NemID til MitID.
Finansudvalget gav senest sin tilslutning til gennemførsel af MitID-projektet ved aktstykke T af 6.
marts 2019 i forbindelse med afsluttet udbud og tildeling. Her var forventningen, at projektet ville
blive afsluttet i 1. kvartal 2022.
1. Projektets formål
Projektet har til formål at tilvejebringe en fortsat sikker løsning til brug for digital identifikation
til erstatning for den eksisterende NemID-løsning. MitID er kritisk infrastruktur og grundlaget for
digital kommunikation i store dele af samfundet. De fællesoffentlige parter ønsker øget ejerskab
til de forretningskritiske dele af løsningen, hvilket sikres med det gennemførte udbud. Med MitID
etableres en fleksibel og modulær løsning, som kan imødekomme fremtidige behov til fortsat høj
sikkerhed, større valgfrihed i forhold til login-faktorer og en god og sammenhængende offentlig
infrastruktur.
Den erhvervsrettede funktionalitet kaldet MitID Erhverv, der skal erstatte virksomhedernes med‐
arbejdersignaturer i NemID til Erhverv bliver tilvejebragt som en del af NemLog-in3-projektet,
b.
AE002892