Transportministeriets Logo
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
19. februar 2025
2025-619
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 6. februar stillet mig følgende spørgs-
mål til aktstykke 155, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren oplyse, hvilken skindpris de foreløbige afgørelser
om nedlukningserstatning er endt på i gennemsnit, herunder hvor
mange avlere, der får henholdsvis op- og nedjusteret skindprisen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, som har indhentet et bidrag fra Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende:
”Den
gennemsnitlige skindpris er beregnet til 338,97 kr. i de første
201 sager, der er afgjort og udbetalt pr. 6. december 2024.
Det bemærkes, at de 201 sager både omfatter sager afgjort af er-
statnings- og taksationskommissionerne efter den skemalagte mo-
del og sager afgjort af Fødevarestyrelsen efter den forenklede mo-
del. I de pågældende sager har 11 minkavlere fået opjusteret skind-
prisen for deres fremtidige skindproduktion, og 47 minkavlere har
fået nedjusteret skindprisen.
Skindprisen for den enkelte minkavler beregnes med udgangs-
punkt i en skindpris på 332,75 kr. pr. skind korrigeret for den en-
kelte minkvirksomheds pelsindeks, hvilket er fastlagt i
Aftale om
erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19.
Aftalen fastlægger også, at pelsindekset i beregningen af skindpri-
sen ikke kan overstige indeks 105. I størstedelen af de 47 sager,
hvor minkavlerne har fået nedjusteret deres skindpris, er nedjuste-
ringen en konsekvens af, at minkavlerne er blevet erstattet ud fra et
pelsindeks på 105, selvom de har haft et pelsindeks på over 105.
Størstedelen af nedjusteringerne sker således som et resultat af, at
der er fastsat et loft for pelsindekset på 105.”