Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 11
Offentligt
2913050_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Svar på aktstk. 11
spørgsmål 1
I brev af 1. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Christina Olumeko
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, om arbejdet hos de nye klimaerhvervsskoler
vil blive evalueret med henblik på at udbrede viden til resten af sektoren,
Folketinget og offentligheden?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet vil løbende følge klimaerhvervssko-
lernes arbejde i forbindelse med opfølgning på udmøntning af midlerne.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil indgå aftaler om tilskudsmid-
lerne med hver af de tre klimaerhvervsskoler. Aftalerne fastlægger krav til
opgaven som klimaerhvervsskole med udgangspunkt i klimaerhvervssko-
lernes fastlagte mål og opgaver. Der vil ske en årlig opfølgning, som sær-
ligt vil have fokus på hvordan klimaerhvervsskolerne arbejder med de
fastlagte mål og opgaver, herunder om de arbejder aktivt og strategisk
med at sikre udbredelse af viden til resten af sektoren.
Det skyldes, at jeg
ligesom spørgeren
er meget optaget af, at hele
sektoren skal få gavn af, at de tre skoler får mulighed for at løbe lidt foran
i forhold til den grønne omstilling inden for
omlægning af energisektoren,
grøn transport, klimavenligt landbrug
og
bæredygtigt byggeri.
Når den første opfølgning foreligger, vil jeg oversende de centrale infor-
mationer i et brev til udvalget.
Børne- og Undervisningsministeriet
2. oktober 2024
Sagsnr.: 24/31421
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye