V 83 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2023-24
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
29-05-2024
Forslag til vedtagelse:
Folketinget ønsker et EU, der i højere grad respekterer nærhedsprincippet og fokuserer på grænseoverskridende problemer. Folketinget glæder sig over stigningen i det økonomiske råderum, som bør komme danskerne til gode i form af bedre velfærdsydelser og lavere skatter og afgifter, som kan styrke samfundets sammenhængskraft og skabe mere vækst og fremgang. Folketinget opfordrer regeringen til at reducere offentligt bureaukrati og tilbagerulle den store stigning i antallet af akademikere i staten siden 2019. Folketinget understreger vigtigheden af igen at føre en stram udlændingepolitik med flere hjemsendelser, hvor man ikke bukker under for mellemøstlig herskermentalitet, som vi så det med koranloven. Folketinget ser med bekymring på det værdimæssige skred i abortloven og organdonation, hvor der brydes med sunde borgerlige principper. Folketinget opfordrer regeringen til et øget fokus på et Danmark i balance, bedre forhold for danske familier og en styrket indsats for et grønnere Danmark, både til lands og til vands.
Fremsat under: