V 76 Om regeringens fremtidige energi- og forsyningspolitiske initiativer.

Samling: 2023-24
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-05-2024
Forslag til vedtagelse:
Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres. Folketinget ønsker, at elektrificeringen og den grønne omstilling accelereres. Det nuværende tempo er alt for langsomt og hindres af fordyrende og forhalende regler. Regeringen opfordres til at sikre teknologineutralitet i elektrificeringen og at gøre omstillingen hurtigere, billigere og nemmere. Folketinget ser med bekymring på de mange ekspertrapporter, som alle peger på stigende problemer med elforsyningssikkerheden i de kommende år som konsekvens af et ensidigt fokus på ustabile vejrafhængige energikilder. Ligeledes bør elektrificeringen ikke gå ud over naturen. At private virksomheder tager defensive foranstaltninger af frygt for brownouts, skal modvirkes med stigende elforsyningssikkerhed. Regeringen opfordres til at sætte et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne.
Fremsat under: