V 74 Om bedre hjælp og støtte til sorgramte.

Samling: 2023-24
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
22-05-2024
Forslag til vedtagelse:
Folketinget anerkender, at mennesker, der rammes af ventesorg og sorg, ofte har behov for hjælp og støtte, og at der også i dag er borgere, der ikke oplever at få den hjælp, de har behov for. Sorg er kompleks og opleves individuelt, hvorfor det er forskeligt, hvordan den enkelte bedst mødes i sorgen, eksempelvis gennem forskellige støtteinitiativer som psykologhjælp, lokale fællesskaber, initiativer, der løftes af frivillige eller civilsamfundet, eller eventuelt frihed fra arbejdet. Folketinget bifalder, at der allerede findes mange forskellige tilbud til sorgramte, samt at der de senere år er afsat midler med eksempelvis SSA til relevante organisationer og foreninger, som gør en vigtig indsats for personer i sorg. Folketinget noterer, at man på de enkelte arbejdspladser også kan bistå med målrettede løsninger, og anerkender samtidig arbejdsmarkedets parters rolle i det arbejde. Individuelle løsninger udarbejdes allerede i dag på mange arbejdspladser, og det skal arbejdsgivere og kollegaer roses for.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 67 (S, V, LA, M og UFG), imod stemte 38 (DD, SF, KF, EL, RV, DF og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).
Fremsat under: