V 70 Om inddragelse og støtte af pårørende.

Samling: 2023-24
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
30-04-2024
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at pårørende har en helt unik viden om deres nærtstående og deres udfordringer og kender den nærtståendes særlige behov – en information, der har været synlig for alle, men som ikke blev vurderet til at have betydning, nu hvor ældreaftalen ikke har inkluderet dette. Folketinget opfordrer regeringen til at udvide deres horisont og sikre en bred løsning uden silotænkning, der sikrer, at f.eks. pårørende til misbrugere og psykisk udfordrede bliver hjulpet og holdt i hånden i en svær hverdag, og at familier med børn med handicap anerkendes som dem, der kender barnet bedst, og derfor inddrages og høres. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte de pårørendes interesser først ved at give dem friheden, hjælpen og støtten fra det offentlige til at kunne være inddraget i den kapacitet, de selv kan følge med til.
Fremsat under: