V 48 Om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020.

Samling: 2023-24
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
22-02-2024
Forslag til vedtagelse:
Folketinget noterer sig med bekymring, at indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere udgør en høj og ikke forholdsmæssig andel af befolkningstilvæksten i Danmark i perioden 1980 til 2020. Folketinget udtrykker med skarpeste tydelighed, at bevarelsen af danske værdier, kultur og identitet er afgørende og skal have den nødvendige opmærksomhed. Folketinget noterer sig samtidig med alvorlighed, at personer med dansk oprindelse udgør en lille andel af befolkningstilvæksten i Danmark. Folketinget opfordrer i den sammenhæng til at have opmærksomhed på ændringer i samfundet, hvor flere af nutidens danske børn har færre søskende end tidligere. Folketinget tilskynder derfor til, at der lyttes mere til familiers behov og ønsker. Folketinget understreger, at udviklingen i antallet af ikkevestlige indvandrere i Danmark med al tydelighed viser behovet for en fortsat stram udlændingepolitik i Danmark, så vores grundlæggende værdier og sammenhængskraft aldrig undergraves.
Fremsat under: