Spm. nr. US 18

Spm. nr. US 18

Mange tak for det, formand. Jeg vil gerne tale lidt om det grønne område, for som statsministeren rigtigt sagde, starter COP28 jo lige om lidt. Jeg tror, vi er enige om, at når man skal vurdere de enkelte landes indsatser, skal man kigge på, hvad de gør, og ikke på, hvad de siger. Der må jeg sige, at vi har to debatter, to forhandlinger, kørende i den her uge, hvor jeg har meget svært ved at forstå regeringens synspunkt, og det tænkte jeg at statsministeren måske kunne afklare i dag. Det ene er diskussionen om vores 2025-mål, og det andet er forhandlingerne om en ny flyafgift.

Hvis vi starter med 2025-målet, lavede vi jo en aftale sammen i sin tid om, at vi skulle nå nogle CO2-reduktioner i 2025, og vi blev også enige om, at det skulle vi måle over 3 år i gennemsnit, for at de enkelte udsving i de enkelte år ikke dominerede, men vi fik et gennemsnit. Faktisk skrev vi det ind i loven, og jeg citerer:

»Målet vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over 3 år for at minimere udsving i et enkelt år.«

Det vil sige, at man ikke bare tager 1 år ud. Men regeringen insisterer alligevel på, at det kun er 2025, vi skal måle på, og man kan jo få den tanke, at det bare er, fordi det er lettere, og at man så ikke sådan for alvor behøver at gøre noget. For det, som regeringen så også foreslår, er, at man indfører flere biobrændstoffer i bilerne – kun i år 2025 – og så fjerner man det igen i 2026, sådan at man lige akkurat når målet i 2025. Det synes vi ikke er at være tro mod aftalen og lovgivningen, og det synes vi heller ikke rigtigt er måden at gå til det her på, hvis man ønsker en langsigtet grøn omstilling. Der er en lille smule kreativ bogføring over det, synes vi; man fifler med det, som vi egentlig har besluttet, og man har heller ikke ambitionerne for de år, der kommer efter, med.

Det andet spørgsmål, jeg har, er så om flyafgiften, og det er lidt i samme tråd, fordi man jo fra regeringens side lægger op til en flyafgift, og det støtter vi. Men hvad er logikken i at bruge pengene, i hvert fald halvdelen af dem, på en ældrecheck i stedet for at bruge dem på at lave bæredygtige biobrændstoffer, så vi får CO2-udledningen ned og måske kan få en helt ny grøn industri i Danmark? Jeg har sådan en drøm om, at man skal kunne flyve ud af Københavns Lufthavn om nogle år uden at udlede CO2.

Hvad er logikken bag den kobling mellem en flybilletafgift og ældrechecken?

Statsministeren.

Altså, der bliver selvfølgelig ikke fiflet med noget, og jeg har da ikke nogen grund til at tro, at der sidder nogen og forhandler om en 2025-plan, der har noget ønske om at fifle med noget som helst. Der er sikkert nogle politiske uenigheder. Det afgørende må jo være, at vi leverer på det, vi har aftalt med hinanden, altså at vi lever op til 2025-målet, og det har regeringen et ønske om. Regeringen har også fremlagt forslag til, hvordan vi når derhen. Der diskuteres så ydermere nu – oven i det, der bliver nævnt her – en dieselafgift for at komme i mål. Jeg håber selvfølgelig på en aftale på det her område, så vi som Folketing kan vise, at når vi nu er et af de lande, der faktisk har valgt at opsætte nogle af de mest ambitiøse klimamål, både i 2025 og i 2030 og i 2045 osv., faktisk også leverer på dem. Så det synes jeg selvfølgelig vi skal.

Så er der spørgsmålet omkring ældrechecken. Det trækker så lidt i modsat retning af det spørgsmål, der lige har været fra Enhedslisten. Jeg har hele tiden været af den overbevisning, at når vi indfører afgifter for at gøre vores samfund grønnere og mere bæredygtigt og mere klimavenligt, skal det have en ordentlig social balance, og det er i det lys, man skal se det, vi har foreslået, nemlig at noget af det provenu, der kommer ind ved en grøn flyafgift, så bruges til at forhøje den ældrecheck, som kommer til at falde på et tørt sted. For har man kun sin folkepension, er der ikke nødvendigvis mange penge at rutte med. Så jeg synes egentlig, der er en meget fin balance.

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg er helt enig i, at det rigtige vil være at tage udgangspunkt i det, vi har aftalt. Nu læser jeg lige fra den aftaletekst, som vi indgik, og som er fuldstændig identisk med lovteksten. I den aftaletekst stod der, at »aftaleparterne er enige om, at reduktionerne skal ske på dansk grund, og at de nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler. 2025-målet vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over perioden 2024-26 ...« Punktum.

Men regeringen insisterer jo på, at det kun er i år 2025, og det er ikke kun mig, der synes, at det er mærkeligt. Det er også Klimarådet, og det er alle andre end regeringen selv, som kigger på vores aftaletekst og vores klimalov og ikke forstår, at regeringen insisterer på at læse den så meget anderledes, end der står. Jeg vil meget nødig beskylde regeringen for at fifle og foretage kreativ bogføring, men jeg må bare sige, at det i hvert fald ikke er det, vi har aftalt, og det er heller ikke det, der står i klimaloven.

Så vil jeg stille et spørgsmål i forhold til flyafgiften. Jeg tror ikke, vi bliver enige om det. Altså, vi synes, det er vigtigere, at vi får en CO2-reduktion, også af hensyn til vores børn. Men vil regeringen insistere på, at de to ting skal kobles? Altså, kunne man ikke forestille sig, at vi i enighed kunne indføre en flyafgift? Så får vi et provenu ind, som vi jo så, om jeg så må sige, kan anvende på forskellige måder alt efter det flertal, vi nu kan finde.

Statsministeren.

Det er jo de partier, der sidder og forhandler, der træffer beslutning om, hvordan man griber forhandlingen an. Der plejer at være en ret klar sammenhæng mellem dem, der er med til at træffe jo ofte en upopulær beslutning, og dem, der så også efterfølgende gerne vil være med til at udmønte pengene. Jeg har ikke grund til at tro, at det skulle være anderledes her. Men det er jo grundlæggende op til Folketingets partier, når man sidder og forhandler.

Jeg forstår ikke helt den radikale modstand her, hvis man både kan få en grøn flyafgift og kan videreudvikle det arbejde, der allerede er i gang, med at sikre, at vi kan flyve grønt. Den vision deler vi jo fuldstændig. Tænk, når vi en dag kan flyve uden et stort CO2-aftryk. Og hvis vi også kan kombinere det med en ordentlig social balance og et løft af de folkepensionisters økonomi, der har mindst, så synes jeg jo, at alle vinder; altså så vinder klimaet, så vinder Danmark potentielt som foregangsland igen, og så vinder de pensionister, som i hvert fald i regeringens optik har brug for en økonomisk indsprøjtning.

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg tror, at forskellen her er ønsket om hastighed. Jeg synes, vi har utrolig travlt, bl.a. fordi vi ikke står til at nå det mål, vi har aftalt i 2025. Vi vil i hvert fald insistere på – og jeg ser det som en lille åbning – at nogle af os kan få lov til at forfølge drømmen om at komme hurtigere af sted; også fordi folkepensionisterne er blandt de, det er der ikke så mange der ved, indkomstgrupper i Danmark, der har haft den største realindkomstfremgang, når man kigger samlet på det i de seneste årtier. Jeg synes, vi skylder den næste generation, at vi faktisk gør noget ved CO2, også når det handler om flyafgifterne.

Så vil jeg sige i forhold til 2025, at hvis ikke regeringen har tænkt sig at leve op til den lovgivning, vi har vedtaget i fællesskab, og har tænkt sig at leve op til den aftaletekst, som er meget klar – jeg behøver ikke at læse den op igen – så synes jeg det bliver enormt svært at legitimere at gå med i en aftale, for hvad så med 2030, hvor vi har aftalt det hele? Er det så også kun et punktmål i 2030 og ikke, kan man sige, en strukturel udvikling, vi er blevet enige om, som også gælder i gennemsnit over årene? Det får vi svært ved at være i, det bliver jeg nødt til at sige ligeud.

Statsministeren.

Jeg synes, vi skal levere på det mål, vi har sat, omkring 2025, og jeg håber på, at de partier, der sidder omkring forhandlingsbordet, snart bliver enige om noget, så vi også er sikre på, at vi når det, hvor vi skal nå det. Så tror jeg, at hvis man sådan kigger på pensionisterne, må der være tale om en gennemsnitlig betragtning fra De Radikales side, for min oplevelse er nok lidt en anden. Altså, jeg kender også folkepensionister, der har en rigtig, rigtig god økonomi, og som sidder solidt i det, men jeg kender godt nok også folkepensionister, der spinker og sparer, som har været hårdt ramt af inflationen igennem de senere år, og som ikke har ret meget at gøre godt med, når de faste udgifter er betalt, og dem vil regeringen gerne give en håndsrækning.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Jeg byder velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.