Spm. nr. US 15

Spm. nr. US 15

Tak. Jeg kan ikke helt lade være med at kommentere på den lidt genoplivede drøm om at blive børnenes statsminister, for når det kommer til politisk opbakning blandt børn og unge, tør jeg godt sige, at den statsministerduel skal jeg nok vinde, og jeg tager den gerne.

Men det er noget helt andet, jeg vil tale om: Det er dansk energipolitik, herunder den beslutning, som blev truffet i Folketinget tilbage i 1985, om at have et forbud mod, at kernekraft kan indgå i dansk energiplanlægning. Siden dengang i 1985 er der jo sket en spændende teknologisk udvikling. Man er nu på vej med det, man kalder fjerdegenerationsreaktorer, hvor der ikke er noget radioaktivt affald, og det er billigere og endnu mere effektivt. Og selv om vi har et forbud i Danmark, har vi faktisk også noget at være stolte over i Danmark. Vi er jo i forvejen stolte over, at dansk teknologi har været med til at udbrede vindmøller over hele verden.

Men vi har faktisk også to danske grønne iværksættere, som forsker i den her nye type kernekraft og er kommet ret langt med det. Nu vil de gerne til at lave nogle forsøg og nogle test og se, om det kan skaleres op og måske gå hen at blive en gamechanger rent globalt i forhold til klimaforandringerne, hvor det på globalt plan jo stadig er kul og gas, der er den højeste prioritet. Og der havde vi forleden en høring i Folketinget, hvor de her to danske virksomheder var her, og selv om de er glade for at være i Danmark – det er jo en kæmpe cadeau også til det naturvidenskabelige miljø i Danmark – har de så den udfordring, at på grund af det her gamle forbud kan de ikke lave deres test og forsøg i Danmark, og derfor planlægger de at rykke ud af Danmark. Og jeg synes, det er så ærgerligt, hvis Danmark skal miste den potentielle mulighed for det næste store grønne eksporteventyr og muligheden for at gøre den forskel globalt.

Derfor er mit spørgsmål til statsministeren i dag, om det ikke er på tide, at vi ophæver det her forbud mod kernekraft, således at gode danske grønne iværksættere kan blive i Danmark og forske mere i Danmark.

Statsministeren.

Det er vel meget godt at få det fuldstændige billede med, for jeg forstår, at Liberal Alliance i det hele taget ønsker, at vi skal til at bruge atomkraft, og at det her ikke kun er et spørgsmål om nogle små hjørner forskningsmæssigt. Og jeg må sige, at jeg ikke helt forstår tilgangen, for vi er så stærke på vedvarende energi, om end det går for langsomt, og det forsøger vi jo alt, hvad vi kan, at få håndteret. Det er meget mere langsommeligt at bruge atomkraft, og jeg har i hvert fald ikke så god tid, hvad angår den grønne omstilling. Så jeg forstår grundlæggende ikke, at man vælger, som jeg forstår det, at lægge alle sine æg i den kurv, når der er så meget, der taler imod det. Jeg tør ikke på stående fod udtale mig om nogen konkrete forskningsprojekter, men jeg synes, det her bliver nødt til at være en del af vores samlede tilgang til klimaforandringerne og til, hvordan vi sikrer, at vi har den energi, vi har behov for.

Så må jeg sige, når jeg nu har ordet og det er Liberal Alliance, der står her, at jeg undrede mig såre over den reaktion, der var efter indgåelsen af finansloven i går. Jeg kom i tanke om, hvordan Liberal Alliance opførte sig tilbage i 2017, da man sad i regering. Der kunne man ikke finde ud af at lave en finanslov; man truede med at vælte regeringen. Nu sidder man så i opposition. Så kan man heller ikke finde ud af at lave en finanslov, andet end at man så med det samme skal stå og kritisere noget, som for mange danskere faktisk vil få en konkret betydning i deres hverdag. Så jeg håber, at man vil overveje at begynde at gå ind og lave politiske forhandlinger og tage ansvar. Det er jo også en del af det at være politiker.

Hr. Alex Vanopslagh.

Statsministeren er jo i et strålende humør i dag. Det mærker vi alle sammen, og det er jo fint nok. Jeg håber så til gengæld, at vi kan få nogle svar på de spørgsmål, vi stiller. Jeg stillede ikke spørgsmål til statsministerens holdning til vores kommunikationsstrategi eller vores øvrige energipolitik, og det er jo faktisk netop sådan med Liberal Alliances politik, at vi ikke lægger alle æg i én kurv. Altså, vi tror på, at vind og sol er en helt afgørende del af den grønne omstilling i fremtiden, særlig med de teknologiske kvantespring, der sker i forhold til lagring af vindenergi og solenergi og omdannelse til brint og frem og tilbage. Men til det her argument om, at kernekraft skal vi ikke engang forske mere i, og at vi ikke engang skal tillade test i Danmark, fordi det tager lang tid, vil jeg sige: Ja, det vil tage cirka lige så lang tid, som det har taget med den her energiø, som regeringen nu har droppet.

Det er jo regeringen, der har lagt alle æg i én kurv, og det, jeg gerne vil have svar på, er i forhold til det med, at når vi nu har to danske virksomheder, som er der, hvor de kan lave nogle testforsøg med nogle testreaktorer for at se, om man kan skalere det op og eksportere det til udlandet, så er de nødt til at rykke ud af Danmark, fordi vi har det her forbud. Altså, burde vi ikke have et mere åbent sind over for det? I øvrigt er Liberal Alliances politik ikke, at vi skal bygge et kernekraftværk i Danmark, men at vi skal nedsætte en kommission – vi har kaldt det en Niels Bohr-kommission – der skal gøre os klogere. Og hvis der er én ting, man i hvert fald godt kan sige om den her regering, er det jo, at den er vældig glad for kommissioner, så måske kunne det være den næste kommission, man nedsætter.

Hvad er fordelene og ulemperne ved kernekraft? Kan det på nogen måde være en del af fremtiden, også for Danmark? Og lad os i samme ombæring ophæve det her forbud, så de danske virksomheder, der er, får endnu nemmere ved at forblive i Danmark.

Statsministeren.

Men er det ikke belyst ret grundigt? Altså, det er jo ikke sådan, at Danmark er en isoleret ø på et europæisk kontinent, som ikke har kernekraft. Når vi kigger på den samlede energiforsyning i Europa, indgår atomkraft jo som en ikke uvæsentlig del af den, fordi der er nogle europæiske lande, som har lange traditioner på det her område. Vi har så en anden tradition. Vi har også en anden styrkeposition. Så jeg tror, at det ville være forkert at påstå, at det ikke er belyst, hvad det er, atomkraften kan, og ej heller, hvilken rolle den spiller på europæisk plan. Det er vel snarere interessant at se på, hvordan vi sikrer, at Danmark udnytter og benytter den position, vi har, og får speedet vores egen grønne omstilling op og bliver en af hovedleverandørerne af vedvarende energi, også til resten af det europæiske kontinent.

Og ja, det er rigtigt, at jeg er i strålende humør i dag, fordi jeg synes, at det er fantastisk godt med de aftaler, vi lander. Det, jeg ikke forstår, er, at man vælger at gå ind og lave en politisk aftale for så at bruge al sin taletid på at fortælle, hvorfor det er en dårlig aftale. Det synes jeg er en mærkelig måde at arbejde på, og jeg synes også, sagt i al venskabelighed, at det er en lille smule respektløst for de mennesker, der nu oplever, at deres liv faktisk kan blive bedre og deres hverdag kan blive bedre takket være nogle af de aftaler, vi laver, f.eks. en ny psykiatriaftale for børn og unge.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg giver mig – jeg får jo ikke rigtig svar på nogen af mine egne spørgsmål. Så lad os da bare snakke om den finanslov og LA's kommunikationsstrategi. Finansloven udmønter mere end 1.200 mia. kr. Det er én blandt flere muligheder, hvor man virkelig kan tænke i, hvordan vi kan tænke flere år frem, og hvordan vi kan løse nogle af de grundlæggende strukturelle udfordringer, vi har i Danmark, og hvordan vi kan nytænke vores samfund, og hvordan vi kan løse nogle af de helt store problemer. I stedet vælger man så at sige, at man forhandler mindre end 1 mia. kr. ud af 1.200 mia. kr. Og jeg har jo selv siddet med i forhandlingerne, så jeg ved, at så er der lidt småting til alle partier. Der må helst ikke være noget, der kan støde nogen på manchetterne, fordi det skal være så bredt som overhovedet muligt. Det er da definitionen på noget, der er uambitiøst og uden retning.

Det laver så ikke om på, at vi i Liberal Alliance er glade for, at vi har fået sikret penge til at få sænket afgiften på elbiler, og at vi er glade for den uafhængige patientrådgivning. Men vi gider jo ikke stå og lade, som om det er sådan en eller anden kæmpe revolution, når sandheden er den – sådan har vi det alle sammen herinde, uanset om vi vil indrømme det eller ej – at det er en uambitiøs finanslov, der kratter lidt i overfladen. Vi er glade for vores kratten i overfladen, men det er kratten i overfladen, stik imod hvad regeringen ellers påstår er dens eksistensberettigelse.

Der er ét svar tilbage.

Jamen jeg kan så forstå, at man gerne vil kritisere regeringen for gerne at ville lave brede aftaler, og det står så, må man sige, i relativt skærende kontrast til, da man selv i meget, meget kort tid påtog sig ansvaret – det er meget kort tid, at Liberal Alliance har påtaget sig ansvaret – for at lede det her land. Der kunne man ikke engang lave en finanslov; der var man ved at vælte den regering, man selv var en del af, ved at klatre op i nogle træer. Det var noget med nogle skattelettelser, og det kunne man ikke håndtere. Man kan så heller ikke håndtere at indgå i den her type aftaler. Det er da noget mærkeligt noget.

Jeg synes, modsat Liberal Alliance, at det faktisk er fint, at vi kan lave en finanslov, hvor næsten alle Folketingets partier er med. Og det er rigtigt, at vi ikke revolutionerer hele Danmark. Det var vi nogle der gik væk fra for rigtig, rigtig mange år siden. Til gengæld flytter vi det her, hver eneste gang vi laver en aftale, hvad enten det er en finanslovsaftale eller det er en aftale om færre skærme i daginstitutionerne eller det er om psykiatrien. Og det er måske det, vi i virkeligheden er uenige om. Jeg synes, at Danmark er et fantastisk vidunderligt land, og skridt for skridt gør vi det en lille smule bedre. Måske skulle Liberal Alliance gå med på den rejse.

Nu er spørgsmålet afsluttet, og vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Jeg byder velkommen til hr. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.