Spm. nr. S 969

3) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helena Artmann Andresen (LA):

Mener ministeren, at det er rimeligt, og at der er tale om forskelsbehandling af børn, når omkring 80 kommuner benytter sig af et hul i lovgivningen, der gør det muligt for kommunerne at give et lavere tilskud til private dagtilbud end til offentlige dagtilbud?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er rimeligt, og at der er tale om forskelsbehandling af børn, når omkring 80 kommuner benytter sig af et hul i lovgivningen, der gør det muligt for kommunerne at give et lavere tilskud til private dagtilbud end til offentlige dagtilbud?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg antager, at det refererer til en artikel fra den 12. maj, hvor der henvises til en undersøgelse, der viser, at private vuggestuer gennemsnitligt får et mindre tilskud pr. barn end f.eks. en kommunal eller selvejende vuggestue. Ifølge artiklen og spørgsmålet skyldes det et hul i loven.

Jeg vil starte med at sige, at det ikke er udtryk for, at der er et hul i loven. Reglerne om driftstilskud til private institutioner er udformet, så det ikke skal være udgiftsdrivende for en kommune, at forældre vælger plads i en privat institution, og det synes jeg egentlig som udgangspunkt er et rimeligt princip.

Hovedreglen er, at kommunens driftstilskud til en privat vuggestue skal svare til den udgift, som barnet gennemsnitligt ville have kostet kommunen, hvis forældrene havde valgt en kommunal eller selvejende daginstitution eller dagpleje. Det svarer til det serviceniveau, som forældrene har betalt skat til. Dagplejen kan være billigere end daginstitutioner, og derfor kan driftstilskuddet til en privat vuggestue være mindre end det tilskud, som en kommune giver til en kommunal eller selvejende institution.

Kommunen har dog mulighed for at give et driftstilskud, som svarer til kommunens udgift til daginstitutioner, men kommunen er ikke forpligtet til det. Hvis en privat vuggestue skulle have et driftstilskud, som alene tog højde for kommunens udgifter til institutioner og ikke dagplejen, kunne det blive udgiftsdrivende for kommunen, fordi private institutioner har etableringsret. Det vil sige, at kommuner som udgangspunkt ikke kan afvise et ønske fra en privat institution om at etablere sig.

Endelig fastsætter private institutioner selv forældrebetalingen. De kan derfor vælge at hæve forældrebetalingen. Jeg mener derfor ikke, at der er tale om forskelsbehandling af børn eller om et hul i loven, når kommunerne anvender hovedreglen til at beregne et driftstilskud til en privat institution.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er faktisk en lille smule overrasket over ministerens svar, for den artikel, som ministeren henviser til, er den korrekte i forhold til den undersøgelse, der bliver refereret til i forhold til spørgsmålet, om, at de private daginstitutioner i gennemsnit får 8.000 kr. mindre pr. barn. Kan ministeren slet ikke se, at det er en udfordring, hvis man reelt går ind for, at forældrene skal have frit valg, så de kan vælge mellem det offentlige eller det private?

Jeg bliver så træt, hver gang jeg hører, at de private bare kan sætte forældrebetalingen op, for så har forældrene jo ikke frit valg mere. Så skal de jo betale endnu mere, og i forvejen får de private jo mindre i tilskud, og det er der mange grunde til, og det er her en af grundene. Så de kører det jo i forvejen billigere, og de prøver virkelig at holde forældrebetalingen nede, fordi det er helt almindelige danskere, der sætter deres børn i private vuggestuer og dagtilbud, og det er især ude i landdistrikterne, de har høj forældretilfredshed.

Så jeg synes lidt, det her er at modarbejde de private, hvis man ikke vil være med til at kigge på det hul. Jeg har tidligere haft ministeren i salen og prøvet at høre, om man ikke kunne få noget mere gennemsigtighed på det her område. Det var der heller ikke den store lyst til, og det er det samme på PPR-området med fri- og privatskoler, der er en stor udfordring. Ministeren kan godt se og læse de artikler, der er, men man vil ikke rigtig gøre noget ved det. Mener ministeren, at det her er retfærdigt?

Ministeren.

Det korte svar er ja, for jeg mener ikke, at private vuggestuer skal underbetales, men jeg mener heller ikke, at de skal overbetales. Det er vel rimeligt nok, at man som borger i en kommune betaler noget skat, og at der, hvis man så vælger et privat tilbud, så følger et kommunalt tilskud med, som svarer til den gennemsnitsudgift, kommunen i øvrigt har til den samme opgave. Og den samme opgave dækker altså ikke kun kommunale vuggestuer. Den dækker også de selvejende og dagplejen. Det er vel rimeligt nok at beregne en gennemsnitsudgift af det og så sige, at det så er den gennemsnitsudgift, vi betaler til det private.

Spørgeren.

Jamen man kan jo bare se af den her undersøgelse og de undersøgelser, som Dansk Industri har lavet i et par år efterhånden, at de bliver underbetalt, og så må ministeren vel mene, at det er et problem, og at der skal rettes op på det. Jeg synes helt ærlig ikke, man kan være bekendt at stå og sige, at så må forældrene bare betale noget mere, hvis man f.eks. bor ude i et landdistriktsområde, hvor det er det eneste, der ligger tæt på – så må forældrene bare hive pengepungen op, i stedet for at man retter op på, at kommunerne forskelsbehandler de private og de offentlige.

Ministeren.

Men private institutioner får jo mere i kommunal støtte, end dagplejen gør; de får så mindre, end de kommunale institutioner gør. Så det er et udtryk for, at tilskud til de private er et gennemsnit af kommunens samlede udgifter til pasningstilbud til den her gruppe af børn, og det er vel rimeligt nok. Jeg er helt enig med spørgeren i, at vi ikke skal underbetale private institutioner, men vi skal jo heller ikke overbetale dem. Det ville jo være en overbetaling, hvis vi kun tager de dyreste pasningstilbud og beregner tilskuddet på baggrund af dem og helt ser bort fra de billigste tilbud.

Fru Helena Artmann Andresen med et afsluttende spørgsmål.

Kunne ministeren så være åben over for, at man kigger på en ny tilskudsmodel, hvor man tager gennemsnittet for dagplejen og gennemsnittet for vuggestuerne hver for sig, så man ikke får den her skævvridning? For alt andet lige er en dagpleje noget billigere at drive end en vuggestue, og det er jo derfor, vi ser, at de private i gennemsnit bliver betalt 8.000 kr. mindre pr. barn. Og det er altså meget, når man så ganger det op. Med 10, 20, 30 børn bliver den her ulighed enormt stor. Kunne ministeren måske tænke sig at se på sådan en model?

Ministeren.

Jeg kan hvert fald sige, at den her diskussion jo også skal ses i sammenhæng med, at kommunerne har en forpligtigelse til at stille et pasningstilbud til rådighed, og at som lovgivningen ser ud nu, er der også en etableringsret, så kommunen kan ikke stoppe nogen, der etablerer et privat tilbud. Og jeg mener, det er ret centralt, at uanset om man vælger et offentligt eller et privat tilbud til sit barn, skal man have nogenlunde den samme, i hvert fald i gennemsnit, offentlige støtte. Vi skal ikke understøtte private tilbud mere end offentlige eller omvendt.

Det afsluttede spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Hermed er spørgetiden afsluttet.