Offentligt
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlins svar på MF Nick Zimmer-
manns spørgsmål af 19. april 2024 (Spørgsmål S 857).
Spørgsmål S 857:
”Er
ministeren enig i, at hetzen fra Kystdirektoratet mod nybyggeriet i Havefor-
eningen Venezuela skaber yderligere afstand mellem land og by, da en offentlig
styrelse bekæmper vores landdistrikter, og vil ministeren kæmpe for, at vi får
stoppet hetzen mod helt almindelige borgere, der bor i landdistrikterne?
Svar:
Som minister for både byer og landdistrikter er det en prioritet for mig, at Dan-
mark hænger sammen, og at vi har blik for, at Danmark består af både landdi-
strikter, byer og storbyer. Jeg ser ikke byen og landet som hinandens modsæt-
ninger. De er hinandens forudsætninger, og det er afgørende, at vi ikke får dem
spillet ud mod hinanden.
Som minister kan jeg dog ikke gå ind i konkrete sager.
Reglerne for Kystdirektoratets virke hører under Miljøministeriet. Til besvarel-
sen af spørgsmålet er der derfor indhentet følgende udtalelse fra Miljøministe-
riet:
”Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke
må foretages ændringer af den eksisterende tilstand f.eks. opføre bebyg-
gelse og andre anlæg eller udføre terrænændringer. Strandbeskyttelse har
til formål at varetage de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier,
der er knyttet til kysterne. Der er er en stor samfundsmæssig interesse i at
bevare kysterne så uforstyrrede som muligt, og derfor kan grundejere inden
for beskyttelseszonerne ikke bygge eller indrette sig ligeså frit, som andre
steder i landet.
Det er forudsat i lovmærkningerne, at bestemmelserne om strandbeskyt-
telse administreres restriktivt, men dog med visse dispensationsmulighe-
der. Kystdirektoratet administrerer bestemmelserne inden for denne
ramme og på baggrund af en lang og fast nævnspraksis.
Efter administrativ praksis dispenseres der almindeligvis til genopførelse af
en bygning, hvis den gamle bygning erstattes af en ny bygning med omtrent
samme dimensioner, placering og udformning og med samme anvendelse
som bygningen, der nedrives. I den konkrete sag blev der meddelt afslag på
ansøgning om lovliggørende dispensation, da det opførte hus adskiller sig så
meget fra det tidligere hus, at det efter reglerne ikke kan betragtes som en
genopførelse. Det opførte byggeri betragtes derfor som en nyopførelse.
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 392068
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 29. april 2024