Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at få uddybet det lidt, for kronisk kønsdysfori er jo et problem, og selv mennesker, som lider af kronisk kønsdysfori, og som måske også er i behandling for det, bl.a. Marcus Dib Jensen, har også været fremme med det her synspunkt, at det er lidt underligt, at det ikke anerkendes, at det, de har, altså ikke er noget, man bare lige kan blive operere for eller give hormoner for. Det er faktisk en lidelse.
Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren ikke mener, at den eneste rigtige vej at gå vil være igen at opføre kronisk kønsdysfori på listen over psykiske lidelser, sådan at vi netop anerkender, at det er en psykisk lidelse, som man så også kan behandle i sundhedsvæsenet. Alternativet giver meget lidt mening, for hvis man ikke anerkender, at kronisk kønsdysfori er en psykisk lidelse, som mennesker, der lider af det, skal have hjælp til behandling for resten af deres liv for langt de flestes vedkommende, så giver det jo slet ikke mening, at det ligger i det offentlige sundhedsvæsen. Så må man jo sige, at så skulle det vel bare skilles ud, og så måtte det være noget, man selv betalte.
Så i den sammenhæng giver det ikke rigtig nogen mening, i hvert fald ikke for mig, og jeg synes også, der mangler en anerkendelse af, at det her altså er ikke er noget, de her mennesker gør for sjov. Man lever ikke på hormoner resten af sit liv, og man får ikke kønsmodificerende kirurgi for sjov. Det gør man altså, fordi man har en lidelse, som desværre ikke bliver anerkendt, hverken i Danmark eller andre steder, i dag. Det synes jeg sådan set er et problem. Anerkender ministeren ikke, at det er et problem, og at man måske har kørt lidt med på vognen i forhold til nogle forholdsvis ekstreme og yderliggående woketyper i stedet for at kigge på de mennesker, som faktisk har den her lidelse?