Skatteudvalget 2023-24
S 832
Offentligt
2856323_0001.png
Offentligt
24. april 2024
J.nr. 2024 - 3279
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 832 af 17. april 2024, indleveret af Peter Kofod
(DF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
S 832 - 2023-24 - Endeligt svar på S 832: Vil ministeren kommentere på situationen, som Grundejerforeningen Provstlund står i?
2856323_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere på situationen, som Grundejerforeningen Provstlund står i?
Svar
Indledningsvist kan jeg sige, at intentionen med reglerne for beskatning af rekreative area-
ler, herunder fællesarealer, er, at arealerne beskattes langt lavere end arealer, der kan byg-
ges på. De værdiansættes derfor til en tiendedel af en normal grund. Det afspejler netop,
at rekreative arealer typisk er kendetegnet ved ingen eller en meget begrænset byggeret.
Jeg kan ikke forholde mig til konkrete sager, men mere generelt oplyse, at der i det gamle
vurderingssystem både er eksempler på, at fællesarealer har fået en selvstændig vurdering
og beskatning, og at de har været vurderet til 0 kr. Med det nye ejendomsvurderingssy-
stem har vi rettet op på dette ved, at alle rekreative arealer nu vurderes og beskattes ens.
Grundværdien ansættes dog fortsat på baggrund af den bedste økonomiske anvendelse.
Det vil bl.a. sige grundens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i henhold til plangrund-
laget. Dette er en videreførelse fra det gamle vurderingssystem. Princippet om bedste
økonomiske anvendelse indebærer, at hvis et areal i lokalplanen er udlagt til fællesarealer,
så vurderes og beskattes det som et rekreativt areal. Kan arealet derimod udstykkes til fx
parcelhusgrunde, ansættes grundværdien på baggrund af udnyttelsesmuligheden til en par-
celhusgrund.
Grundværdien er i 2024 i første omgang baseret på foreløbige vurderinger. Hvis den ma-
nuelle gennemgang i forbindelse med udsendelsen af de endelige vurderinger viser, at ud-
stykning i det konkrete tilfælde ikke er muligt, fx på grund af manglende adgangsveje, eller
at grundens areal er irregulært i sin udformning, justeres den endelige vurdering og grund-
skylden efterreguleres.
Afslutningsvist vil jeg nævne, at jeg har fået andre henvendelser om lignende sager. Det er
en problemstilling, jeg følger tæt, og som jeg tager op med forligskredsen bag ejendoms-
vurderingerne.
Side 2 af 2