Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at der ikke skal herske nogen som helst tvivl om, at jeg ser med meget stor alvor på sager om overgreb mod børn. Sådan nogle overgreb kan have langvarige og også traumatiserende konsekvenser for et barn. Derfor er det også vigtigt for retsfølelsen, at gerningspersonerne bliver straffet, og at offeret kan gøre sit krav på erstatning og godtgørelse gældende.
Det giver derfor god mening, at der gælder nogle særlige regler om forældelse af både det strafferetlige ansvar og erstatningsansvaret. I forhold til det strafferetlige ansvar indebærer de særlige regler, at der er en længere forældelsesfrist for en række lovovertrædelser, så det fortsat er muligt at gøre strafansvar gældende mod gerningspersonen, selv om offeret først er i stand til at anmelde forholdet, efter at han eller hun er blevet voksen. Derudover er det sådan, at de allergroveste overtrædelser, f.eks. incest og voldtægt, ikke forældes, hvis overtrædelsen er begået mod en person under 18 år.
I forhold til erstatningsansvaret indebærer de særlige regler bl.a., at selv om den almindelige forældelsesfrist er udløbet, kan tiltalte under en straffesag stadig blive pålagt at betale erstatning eller godtgørelse til offeret, hvis tiltalte findes skyldig. På den måde bliver forældelsesfristen udskudt.
Hvis vi ser ud over straffesagerne, findes der også en særlig regel om, at erstatningskrav mod offentlige myndigheder ikke forældes, hvis de udspringer af, at myndigheden har tilsidesat lovbestemte forpligtelser over for et barn, som har været udsat for et overgreb.
Forældelsesreglerne, altså både de strafferetlige og de civilretlige, er udtryk for en vanskelig afvejning af forskellige forhold. På den ene side har vi selvfølgelig bl.a. hensynet til barnet og det forhold, at et barn kan have svært ved at reflektere over og fortælle om eventuelle overgreb til andre, før barnet er blevet voksen, og på den anden side har vi bl.a. hensynet til at tilskynde til, at sager indledes på et tidspunkt, hvor det også er muligt at løfte bevisbyrden.
Det er min opfattelse, at vi med de nuværende regler har ramt en god balance mellem de hensyn, men som altid hører jeg også gerne nærmere, hvis det er, spørgeren har noget mere konkret i tankerne. Tak for ordet.