Spm. nr. S 781

5) Til justitsministeren af:

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Hvad er ministerens holdning til, at Danmark snart som følge af det danske retsforbehold vil være det eneste land i EU inklusive Polen og Ungarn, som ikke har en klar regulering af politiets brug af ansigtsgenkendelse?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad er ministerens holdning til, at Danmark snart som følge af det danske retsforbehold vil være det eneste land i EU inklusive Polen og Ungarn, som ikke har en klar regulering af politiets brug af ansigtsgenkendelse?

Ministeren.

Tak for ordet, og også tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen for spørgsmålet. Som jeg også tidligere har tilkendegivet, dækker brug af ansigtsgenkendelsesteknologi meget bredt, og der er tale om en teknologi, som også kan benyttes på mange forskellige måder. Ansigtsgenkendelse strækker sig lige fra simple sikkerhedsfunktioner såsom at låse sin iPhone op til udbygget og avanceret overvågning af det offentlige rum. Ansigtsgenkendelse er også på dagsordenen i EU, hvor der er opnået enighed om en forordning om kunstig intelligens. Forordningen indeholder et forbud mod retshåndhævende myndigheders brug af biometrisk fjernidentifikation, dvs. f.eks. ansigtsgenkendelse, i realtid på offentlige steder. Danmark er dog ikke omfattet af forbuddet på grund af retsforbeholdet, og det betyder, at forbuddet i forordningen ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Det betyder jo imidlertid ikke, at der slet ikke er nogen ramme omkring brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i dansk ret. Når de retshåndhævende myndigheder, altså politiet, anklagemyndighederne, kriminalforsorgen og domstolene, behandler personoplysninger, herunder ved anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi, så finder de generelle regler i retshåndhævelsesloven anvendelse. De retshåndhævende myndigheder vil derfor ved brug af ansigtsgenkendelsesteknologi skulle overholde retshåndhævelseslovens bestemmelser. Det indebærer, at de bl.a. er underlagt en streng nødvendighedsvurdering, og at anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi vil skulle vurderes i forhold til og skal leve op til de grundlæggende principper om bl.a. god databehandlingsskik og proportionalitet.

I øjeblikket anvender de retshåndhævende myndigheder ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang, og som jeg også har sagt i andre sammenhænge, forudsætter en mere systematisk eller omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi relevante juridiske, praktiske og ikke mindst også principielle overvejelser. Og hvis der bliver behov for at vedtage ny lovgivning, vil det naturligvis ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget, ligesom det også er naturligt, at vi i Folketinget løbende drøfter anvendelse af nye teknologier.

Spørgeren.

Det er netop den drøftelse, jeg gerne vil have med ministeren. Og som ministeren også redegør for, vil en mere udvidet brug af ansigtsgenkendelse hos politiet jo på grund af vores retsforbehold ikke være underlagt lovgivning, der indskærper regler om brugen af det, fordi det allerede er reguleret i dansk lov. Derfor vil jeg bare gerne følge op med et spørgsmål: Mener ministeren, at politiets muligheder for at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi eller biometrisk genkendelsesteknologi bør være større eller mindre end det, der er tale om i AI-forordningen, og hvilke forskelle vil der i givet fald være tale om?

Ministeren.

Jeg tror, der er nogle dele, som jeg – hvis ordføreren tillader det – også må vende tilbage til på skrift. Det er klart, at der allerede i dag er forskellige typer af brug af teknologier. F.eks. har Nationalt Cyber Crime Center, også kaldet NC3, under NSK som led i den politiske aftale om en digital tryghedspakke fra september 2022 iværksat et pilotprojekt om digital offergenkendelse, der også omfatter brug af ansigtsgenkendelsesteknologi – bare som et eksempel.

Spørgeren.

Som ministeren selv var inde på, er der jo netop mange principielle overvejelser, der skal gøres, og det er dem, jeg prøver at komme nærmere, fordi jeg i et tidligere samråd med justitsministeren spurgte, om der ville være en rød linje ved forskellige typer kriminalitet, for ministeren var selv inde på, at der er tale om en meget indgribende teknologi. Jeg spurgte ind til, om en rød linje kunne være ved cykeltyverier. Ministeren kunne ikke sige, at det kunne være en rød linje.

Ministeren.

Nej, og grunden til, at jeg ikke vil ned og være konkret, er først og fremmest, at vi ikke på nuværende tidspunkt har nogen planer om at rulle brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi ud over det hele. Derfor ville det være meget hypotetisk at svare på.

Overordnet set er det altså min holdning, at myndighederne bør anvende den her teknologi, når fordelene overstiger ulemperne. F.eks. tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at ansigtsgenkendelse i visse tilfælde vil kunne hjælpe politiets efterforskning, men det er altså samtidig afgørende – og det er også sådan, jeg hører ordføreren for SF – at anvendelsen ikke sker på en måde, der kompromitterer vores grundlæggende rettigheder og ikke mindst retten til privatliv.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Tak. Fordele og ulemper kan vi jo se meget forskelligt på afhængigt af politisk ståsted. Institut for Menneskerettigheder har klart tilkendegivet, at fordi der er tale om så indgribende en teknologi, er det også vigtigt at have nogle retningslinjer på plads, så befolkningen ved, hvad der er mulighed for, når det kommer til vores myndigheder og vores politi. Det er af det, jeg egentlig efterspørger fra ministeren nu.

Ministeren.

Som jeg også tidligere har sagt, forudsætter det, hvis man – og det vil der jo formentlig i stigende grad være bedre og bedre muligheder for – gerne vil anvende mere systematisk eller omfattende ansigtsgenkendelsesteknologi, at vi her i Folketinget er nødt til at have grundige og relevante juridiske, praktiske og også principielle overvejelser, inden man gør det.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi går videre til næste spørgsmål, som også er til justitsministeren af fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.