Spm. nr. S 696

3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Kan ministeren tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin fortsætter i Danmark, til trods for Storbritanniens beslutning om at indstille sådanne behandlinger, og hvilken betydning har denne beslutning for den danske praksis?

Værsgo.

Tusind tak. Kan ministeren tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin fortsætter i Danmark til trods for Storbritanniens beslutning om at indstille sådanne behandlinger, og hvilken betydning har denne beslutning for den danske praksis?

Ministeren.

Tak for det. I Storbritannien kan børn og unge under 18 år ikke længere få udskrevet stophormoner på klinikker for kønsidentitet, men det er fortsat muligt at behandle børn og unge med stophormoner i forbindelse med kliniske forsøg. Herudover kan børn og unge i Storbritannien fortsat blive behandlet med krydshormoner. Så hele præmissen for spørgsmålet om, at Storbritannien har stoppet for al behandling med på pubertetsbremsende medicin, er skæv.

Storbritannien har haft en mindre restriktiv tilgang til hormonbehandling, end vi har og har haft i Danmark. De har nu valgt som noget nyt at samle behandlingen på færre steder, netop som vi gør allerede i Danmark ved at centralisere det her alene til Rigshospitalet. Og mens vi i Danmark har oplevet et fald i hormonbehandlinger til børn og unge, har man i Storbritannien haft en stigning i antallet af henvisninger.

Kønsmodificerende behandling til børn og unge under 18 år er et område, som selvfølgelig skal følges tæt og løbende af sundhedsmyndighederne. Derfor er Sundhedsstyrelsen også, som jeg ved det spørgeren er bekendt, i gang med at revidere deres vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, bl.a. for at klarlægge de faglige rammer for hormonbehandling. Og i den forbindelse vil styrelsen også vurdere behovet for at fastsætte en nedre aldersgrænse for hormonbehandling.

Spørgeren.

Tusind tak. Det, man i Storbritannien er stoppet med, er at give de her såkaldte stophormoner, og det er det, der er lidt vigtigt at sige, for det er jo det, der stopper puberteten. Så er der krydshormoner, som jo så er det modsatte køns hormoner. Det vil sige, at en pige ville få testosteron, og omvendt ville en dreng få østrogen. Så det, man har valgt i Storbritannien, er, at man stopper brugen af de her stophormoner, altså som stopper puberteten. Og jeg synes sådan set, at det siger sig selv bare ved det, at ministeren siger, at man bare har det på eksperimentel vis, tror jeg det var, for det her er jo forsøg med børn. Der er jo ikke noget diagnostisk værktøj. Vi har heller ikke nogen reel evidens, i forhold til hvad konsekvenserne vil være. Der er en hel masse bivirkninger af det her, og det er jo egentlig derfor, jeg stiller spørgsmålet.

Ministeren og jeg har drøftet det mange gange før. Vi i Dansk Folkeparti står fuldstændig fast på den samme holdning, som vi har gjort hele tiden, nemlig at kønsskifte ikke er for børn. Børn skal ikke skifte kø. De kan ikke engang selv bestemme, hvornår de skal i seng, og så skal de selvfølgelig heller ikke selv kunne bestemme, hvilket køn de vil være. Det er en voksenbeslutning. Og selv om vi selvfølgelig bakker op om, at man skal have hjælp – det kunne være noget kognitiv terapi eller noget andet i form af støtte og vejledning – så skal børn ikke have hormoner, der gør irreversibel skade på deres krop.

Derfor er den beslutning, man har taget i Storbritannien, jo ret vigtig, og det er derfor, jeg stiller det her spørgsmål til ministeren, altså om ministeren har overvejet, om vi i Danmark også skulle lukke fuldstændig ned for stophormoner til børn. Vi så gerne, at man lukkede helt ned for alle former for kønsskiftehormoner til børn generelt. Men tænker ministeren, at vi kan lære noget af den måde, man har kigget på det i Storbritannien, hvor man lukker ned for i hvert fald én hormonbehandling?

Ministeren.

Jeg synes altid, at man skal kigge til og lære af andre, men noget jeg bliver ikke mere sandt af at blive indtaget, ej heller i Folketingssalen. Det er simpelt hen ikke korrekt, at man i Storbritannien er stoppet med at kunne behandle børn og unge med stophormoner. Det sker i dag i forbindelse med kliniske forsøg. Som jeg også understreger i min besvarelse, kan børn og unge i Storbritannien fortsat blive behandlet med krydshormoner, og det er altså vel at mærke irreversibel behandling.

Så jeg synes bare, at vi også er nødt til sådan at have det faktuelle grundlag på plads, når det er, vi diskuterer det her. For Storbritannien har jo sådan set haft en mindre restriktiv tilgang til hormonbehandling end Danmark. Det er jo derfor, de også har kigget mod Danmark og sagt: Måske er det meget klogt at gøre som i Danmark, nemlig at sige, at det her ikke skal være ude på en hel masse forskellige klinikker. Vi centraliserer det ét sted, det har man gjort i Danmark – på Rigshospitalet.

Er det lig med, at der ikke skal ske nogen ændringer, og at man ikke skal følge det her nøje eller overveje at ændringer? Overhovedet ikke. Det er også derfor, jeg henholder mig til, at Sundhedsstyrelsen aktuelt er i gang med et arbejde med at revidere deres vejledning. Den imødeser jeg at modtage, og den vil i øvrigt også blive sendt i offentlig høring.

Fru Mette Thiesen.

Ministeren gentager jo sådan set bare det, jeg stod og sagde. Så jeg ved ikke rigtig, hvad det var, jeg sagde, der var anderledes end det, som ministeren lige har stået og sagt. Ja, man stopper for stophormoner generelt. Og så har man nogle kliniske forsøg. Altså, allerede dér vil jeg sige, at det er fuldstændig frygteligt at lave medicinske forsøg på børn. Det burde selvfølgelig også stoppes fuldstændigt. Og ja, så har man stadig tilladelse til krydshormoner, som jeg præcis lige stod og sagde. Drenge får pigehormoner – og omvendt. Og vi mener sådan set, at det skal være helt forbudt. Har ministeren gjort sig nogle flere tanker, i forhold til om ministeren helt oprigtigt mener, at børn skal kunne skifte køn?

Ministeren.

Men det er stadig væk heller ikke korrekt, at man i Storbritannien er stoppet med at bruge stophormoner, når vi snakker børn og unge. Det er muligt, og det sker i dag i forbindelse med kliniske forsøg. Ordføreren bliver ved med at gentage, at man er stoppet med at bruge stophormoner i Storbritannien, og det er ikke korrekt. Det bliver anvendt, og det gør det i forbindelse med kliniske forsøg. Krydshormoner, ja, er også fortsat tilladt.

Storbritannien har kigget mod Danmark og har nu besluttet, at de vil gøre det samme, som vi gjorde for mange år siden, nemlig at centralisere det her. Det har vi valgt at gøre på Rigshospitalet, og jeg afventer på nuværende tidspunkt styrelsens revision af vejledningen på området. Jeg skal på ingen måde tage forskud på, hvad det er, de måtte komme frem til af anbefalinger i forhold til ændringen af vejledningen på området, som mig bekendt, hvis jeg husker rigtigt, er tilbage fra 2018.

Fru Mette Thiesen med et afsluttende spørgsmål.

Ministeren siger det samme, som jeg siger. Så vi er sådan set enige om, hvor snittet er lagt i forhold til det her med Storbritannien, der lukker ned for generel behandling, men stadig tillader kliniske forsøg. Vi mener ikke, at det overhovedet burde være tilladt, at børn skal blive udsat for kønsskifte. Tanken i sig selv er fuldstændig vanvittig. Børn må ikke få en tatovering. De skal selvfølgelig heller ikke kunne skifte køn. Jeg bad egentlig bare stilfærdigt om, om ministeren ikke har en holdning til det. Ministeren bliver ved med at skyde det over til Sundhedsstyrelsen og alt muligt andet. Har ministeren ikke en holdning til, om hun grundlæggende set mener, at børn skal kunne tage så stor en beslutning som at skifte køn?

Ministeren.

Jeg har den holdning, at de behandlinger, vi tilbyder i sundhedsvæsenet, skal bero på den højeste sundhedsfaglige viden og grundlag. Det er derfor, vi har Sundhedsstyrelsen som landets øverste sundhedsfaglige myndighed. Det er heller ikke sådan, at jeg som minister går hjem på kontoret og siger: Nå, hvilken behandling synes jeg at patienter med gigt eller patienter med kræft eller andet skal modtage? Der afventer jeg, at landets øverste sundhedsfaglige myndigheder laver en revision af vejledningen og kommer med en indstilling til den.

Det er en vejledning, der i øvrigt kommer i høring. Jeg ved også, at styrelsen har prioriteret at inddrage de forskellige interessenter på området. Her får alle parter mulighed for at kunne afgive deres høringssvar. For det, der er det vigtige, er, at behandlingsvejledninger er baseret på det nyeste vidensgrundlag, og det er her er i den grad et af de områder, hvor det er vigtigt, at vi sørger for at følge tæt med og sørger for også at stramme op og følge op, i takt med at der kommer ny viden på området.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til indenrigs- og sundhedsministeren, og jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.