Spm. nr. S 610

9) Til justitsministeren af:

Rosa Lund (EL) (medspørger: Pelle Dragsted (EL)):

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske jøder er trygge i det danske samfund, i lyset af, at sikkerhedsorganisationen i Det Jødiske Samfund kan berette om en stigning i antallet af antisemitiske hændelser og samtidig også beretter om et stort formodet mørketal?

Værsgo.

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske jøder er trygge i det danske samfund, set i lyset af, at sikkerhedsorganisationen i Det Jødiske Samfund kan berette om en stigning i antallet af antisemitiske hændelser og samtidig også beretter om et stort formodet mørketal?

Ministeren.

Jamen tak for spørgsmålet. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at også Enhedslisten bringer det her op. Det er et meget, meget vigtigt og alvorligt emne.

Det jødiske samfunds afdeling for kortlægning af og vidensdeling om antisemitiske hændelser, populært kaldet AKVA, offentliggjorde i sidste uge, den 21. februar, at antallet af indberetninger om antisemitiske hændelser i Danmark i 2023 er steget fra ni indberetninger i 2022 til 121 indberetninger i 2023. Det er dybt foruroligende at se sort på hvidt, hvordan antisemitismen i Danmark er eksploderet i kølvandet på Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år.

Lad mig i den forbindelse slå fast, at det er fuldstændig uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt særlig jøder i Danmark. Rigspolitiet har siden den 7. oktober sidste år iværksat en styrket politimæssig indsats i forhold til antisemitiske hændelser. Den styrkede indsats har til formål at forebygge, forhindre og efterforske antisemitiske overgreb og forbrydelser samt sikre trygheden for vores jødiske borgere. Herudover har dansk politi skærpet opmærksomheden omkring israelske og jødiske interesser samt øget tilstedeværelsen.

Vi skal som samfund tage dyb, dyb afstand fra antisemitisme, og derfor er det også regeringens højeste prioritet, at jøder i Danmark skal kunne færdes trygt og leve i fred. Men vi har set en helt uacceptabel opblussen i antisemitisme i Danmark efter den 7. oktober sidste år, og de seneste tal fra det jødiske samfund understreger jo desværre kun det sørgelige faktum.

Jeg har på den baggrund i fredags, altså den 23. februar, sammen med udlændinge- og integrationsministeren, børne- og undervisningsministeren samt uddannelses og forskningsministeren indkaldt alle Folketingets partier til en drøftelse af indsatsen mod antisemitisme i Danmark. På det møde vil regeringen orientere om status på relevante initiativer fra handlingsplanen mod antisemitisme og orientere om de nyeste kortlægningsinitiativer fra handlingsplanen. Det er også min forhåbning, at vi i den forbindelse kan drøfte nye eller forstærkede initiativer mod antisemitisme. Det ser jeg frem til, for Danmark skal være et land, som er trygt for alle, og danske jøder skal som sagt kunne færdes trygt og leve i fred. Tak for ordet.

Fru Rosa Lund.

Vi er også meget glade for den invitation i Enhedslisten. Det er afgørende for os, at den handleplan mod antisemitisme, som vi var enige om og er enige om herinde i Folketinget, går fra at være ord på et stykke papir til at blive til virkelighed. Derfor er vi jo rigtig spændt på at se, hvad det er, regeringen lægger op til, særligt af nye initiativer, men måske mest af alt også de initiativer, som står i handleplanen, som ikke er blevet til noget endnu, desværre. For vi deler jo fuldt ud ministerens bekymring for den stigende antisemitisme, ligesom vi i Enhedslisten også altid har gjort alt, hvad vi kunne, for at slå ring om danske jøder. For vi lever jo heldigvis i et samfund med religionsfrihed, og der skal jo være plads til os alle sammen, og sådan skal det blive ved med at være.

Derfor vil jeg gerne høre, om ministeren i dag kan blive en lille smule mere konkret på, hvad man præcis har tænkt sig at gøre. Vi ser jo også en stigning i antisemitisme på internettet, altså i de debatter, der foregår på sociale medier, både omkring den konflikt, der er i Palæstina lige nu, men også i det hele taget. Så jeg vil bare høre, om det også er et område, hvor regeringen har tænkt sig at sætte ind, for det er i hvert fald et sted, hvor vi i Enhedslisten kan se, at der lever den her antisemitisme, desværre også i bedste velgående.

Ministeren.

Jeg er meget enig med fru Rosa Lund i, at vi desværre ser den her opblussende antisemitisme lever mange forskellige steder. Den lever desværre i rigtig, rigtig mange miljøer hos mange af vores medborgere med ikkevestlig baggrund; den lever desværre også, har jeg noteret mig, i visse venstreorienterede miljøer, og derfor synes jeg kun det er befriende, at også Enhedslisten tager bladet fra munden og forsøger at tale op imod det. Vi er åbne over for at se på alle tænkelige initiativer, som kan være med til at styrke indsatsen.

Fru Rosa Lund.

Jamen det er jo præcis derfor – og det ved justitsministeren også godt – at vi i Enhedslisten har bedt om en redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste om, hvor man ser den stigende antisemitisme. For når vi lever i et samfund med racisme og med antisemitisme, smitter det jo af på alle samfundsinstitutioner, og derfor kan vi nok heller ikke på venstrefløjen sige os fri for, at det også eksisterer hos os. Det er bare vigtigt for mig at understrege i dag, at vi slår ned på det, hver gang vi ser det, og derfor synes vi jo også, det er vigtigt, at regeringen gør det.

Ministeren.

Man skal i hvert fald ikke være i tvivl om, at regeringen slår ned på det, både hver gang vi får øje på det, når det er fremme i den offentlige debat, men også igennem initiativer. Det er jo også af samme årsag, at både jeg og Rigspolitiet har indskærpet over for alle politikredse, at der skal være et skærpet fokus på det her, for vi er nødt til at trække en meget tydelig streg i sandet. Og på alle de møder, jeg har med Det Jødiske Samfund – og dem har jeg efterhånden holdt mange af siden den 7. oktober sidste år – opfordrer jeg medlemmer af Det Jødiske Samfund, der måtte opleve chikane, trusler, egentlige voldsepisoder eller lignende, til at anmelde det hver eneste gang, så vi kan få rejst nogle sager mod de ansvarlige.

Tak for det. Og jeg byder nu velkommen til medspørgeren hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er jo tragisk, at vi her 80 år efter redningen af de danske jøder oplever den her stigende antisemitisme, og at rigtig mange mennesker er bange og ikke føler, at de kan leve trygt i vores samfund. Det er godt, at regeringen indkalder til de her forhandlinger; det skulle man måske i virkeligheden have gjort for lang tid siden.

Jeg synes også, det er positivt, at man har sat ind med – det anerkender jeg – politiressourcer og efter forskningsressourcer osv.; det er selvfølgelig utrolig vigtigt. Men det allervigtigste er jo, at vi bekæmper selve antisemitismen og forhindrer, at den spreder sig, og en af de ting, som Det Jødiske Samfund bl.a. har efterlyst, er, at informationsindsatsen kan blive styrket. De har jo det her, der hedder Jødisk Informationscenter, som tager imod rigtig mange skoleklasser, herunder skoleklasser med blandede elevgrupper, som får lov at møde de danske jøder og høre deres historie. Men de vil gerne brede det ud til andre byer, f.eks. Aarhus og Aalborg. Er det noget, regeringen vil være indstillet på at være med til at finde penge til?

Ministeren.

Altså, som jeg nævnte før, er det sådan, hvad angår alle de initiativer, som i dag ligger i den eksisterende handlingsplan, at de alle sammen bliver implementeret planmæssigt. Der findes ikke nogen initiativer, som jeg på forhånd er afvisende over for, for jeg enig med spørgeren i, at selvfølgelig er informationsindsatsen en meget, meget vigtig del af det her. Det er vigtigt at komme ned på grundskoleniveau og få informeret vores børn og unge, måske især mange af vores børn og unge med ikkevestlig baggrund, som måske hjemmefra har værdier, der går på, at det at være jøde er lig med, at man er repræsentant for staten Israel, og at dem skal man så som udgangspunkt hade. Det er vi nødt til at gøre både gennem oplysning, men jo også ved at håndhæve det, der skal være det danske samfunds normer, meget, meget hårdt. Og det er jo i nogle tilfælde altså også at anvende de bestemmelser, der er i straffeloven, endnu mere, end man gør i dag.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg troede, at man kun havde et enkelt spørgsmål som medspørger, men man har altså to.

Det synes jeg er positivt, men jeg er sikker på, at ministeren selv har hørt det her forslag om at sørge for, at der også i resten af landet bliver muligheder for, at skoleklasser kan komme på besøg og møde de jødiske samfund og høre om antisemitisme og netop blive oplyst om den her meget vigtige skelnen, som ministeren også selv er inde på, nemlig at danske jøder selvfølgelig ikke bærer noget som helst ansvar for, hvad der foregår i Mellemøsten, ligesom danske muslimer i øvrigt ikke bærer noget som helst ansvar for de ting, som Hamas eller andre begår. Det er jo den skelnen, som er så vigtig at få frem.

Er det noget, regeringen overvejer, altså at få løftet den her informationsindsats, så den ikke kun foregår i København, men også i resten af landet?

Ministeren.

Vi er meget interesseret i at løfte den informationsindsats. Mig bekendt er der, hverken ud fra hvad jeg selv har observeret, eller ud fra hvad jeg har set af anmeldelser, nogen fra de muslimske miljøer, der bliver beskyldt for at være ansvarlige for Hamas' grufulde terrorangreb. Det, man i hvert fald må sige, er, at der i det her land ikke er nogen muslimske skoler – eksempelvis muslimske friskoler – hvor der er behov for væbnet bevogtning. Derfor tror jeg bare, det er vigtigt hele tiden at holde fast i, at for så vidt angår truslen mod vores jødiske landsmænd, så er den mere udtalt og meget mere alvorlig, end tilfældet er for nogen andre minoriteter i Danmark, og det er meget, meget tragisk.

Vi siger tak til medspørger hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Det sidste spørgsmål til dette punkt bliver stillet af fru Rosa Lund, ligeledes fra Enhedslisten.

Nu er det jo heldigvis ikke en konkurrence mellem minoriteter i det her land om, hvem der er mest udsat. Grunden til, at vi stiller det her spørgsmål, er, at vi i Enhedslisten oplever, at vi har en fælles interesse i det her Folketing og med regeringen i at beskytte alle minoriteter i det her land. Derfor bliver vi jo bekymrede, når vi ser den rapport, der kommer fra det jødiske samfund, og derfor vil jeg egentlig gerne bede ministeren om at være lidt mere konkret, i forhold til hvad det præcis er, regeringen påtænker at gøre for, at danske jøder kan blive mere trygge i Danmark.

Ministeren.

Jeg er meget enig med fru Rosa Lund i, at det jo ikke handler om, at det er en konkurrence mellem udsatte minoriteter. Jeg vil ikke lægge fru Rosa Lund ord i munden, men man er nødt til at anerkende, at for vores jødiske minoritet, for vores jødiske landsmænd i Danmark er truslen meget mere konkret og meget mere alvorlig. Man kan ikke samles til demonstrationer, uden at der er politimæssig væbnet bevogtning. Man kan ikke gå i sine religiøse huse, altså synagogerne, uden at der er væbnet bevogtning. Man kan ikke sende sine børn i skole, uden at der er væbnet bevogtning. Det er ikke noget, der gør sig gældende for nogen andre minoriteter i Danmark.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål bliver ligeledes stillet til justitsministeren, og det bliver ligeledes stillet af fru Rosa Lund fra Enhedslisten.