Skatteudvalget 2023-24
S 545
Offentligt
2826703_0001.png
Offentligt
20. februar 2024
J.nr. 2024 - 1518
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 545 af 12. februar 2024, indleveret af Betina Kast-
bjerg (DD).
Jeppe Bruus
/ Anine Bach Møller
S 545 - 2023-24 - Endeligt svar på S 545: Mener ministeren, at det er godt for bandekriminelle at få eftergivet deres gæld, og hvorfor er der så ikke flere end tre rocker- og bandemedlemmer, der har fået eftergivet deres gæld til det offentlige, og hvorfor har ministeren i interviewet »Skatteministeren vil eftergive gæld til flere bandekriminelle trods kritik« bragt i Berlingske den 2. februar 2024 betonet, at der er »tale om et meget begrænset antal på tre rocker-bandemedlemmer, der har fået eftergivet gæld«?
2826703_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er godt for bandekriminelle at få eftergivet deres gæld, og hvor-
for er der så ikke flere end tre rocker- og bandemedlemmer, der har fået eftergivet deres
gæld til det offentlige, og hvorfor har ministeren i interviewet »Skatteministeren vil efter-
give gæld til flere bandekriminelle trods kritik« bragt i Berlingske den 2. februar 2024 be-
tonet, at der er »tale om et meget begrænset antal på tre rocker-bandemedlemmer, der har
fået eftergivet gæld«?
Svar
Et bredt politisk flertal står med aftalen om
Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige
fra
juni 2022 bag ønsket om en øget anvendelse af og kendskab til reglerne for eftergivelse af
gæld til det offentlige.
Eftergivelse af gæld til det offentlige baseres på en konkret vurdering af skyldners økono-
miske forhold, konkrete livssituation og omstændighederne ved gældens tilblivelse. Efter-
givelse er blandt andet en mulighed for skyldnere, der ikke har udsigt til at blive gældfri,
og hvor det må antages, at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af skyldnerens øko-
nomiske forhold og livssituation, eller når sociale eller andre forhold i særlig grad taler
derfor. Reglerne findes i gældsinddrivelsesloven og administreres af Gældsstyrelsen.
Gældsstyrelsen kan helt eller delvist eftergive gæld til borgere, der opfylder en række be-
tingelser efter gældsinddrivelseslovens § 13. Heriblandt vurderer Gældsstyrelsen blandt
andet borgerens økonomiske og sociale forhold samt indhenter relevant dokumentation
som fx udtalelser fra læger/speciallæger, kommuner, politiet eller andre relevante aktører.
Jeg mener ikke, at dømte eller personer i exit-programmer på forhånd skal afskæres fra
muligheden for at kunne opnå eftergivelse af gæld til det offentlige, hvis de opfylder lo-
vens betingelser. Derimod er det positivt, når rocker- og bandemedlemmer vender ryggen
til deres kriminelle løbebane for i stedet at blive en del af fællesskabet.
Til belysning af omfanget af eftergivelser til de pågældende personer bemærkes, at det i
svar på REU alm. del
spm. 649 af 31. januar 2024 fra samme spørger fremgår, at der i
perioden 2021 til 2023 er givet hel eller delvis eftergivelse i 647 sager. Heraf har fire bor-
gere i exit-programmer fået eftergivelse.
Side 2 af 2