S 520 - 2023-24 - Endeligt svar på S 520: Vil ministeren i lyset af den seneste tids opblussende had mod minoriteter følge Institut for Menneskerettigheders anbefalinger i analysenotatet »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes« fra januar 2023 om efter britisk og svensk model, at give Rigspolitiet pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse, og at fremme anmeldelse af hadforbrydelser ved at øge viden om hadforbrydelser samt ofrenes rettigheder og klagemuligheder?

Retsudvalget 2023-24
S 520
Offentligt

Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. februar 2024

Sikkerhedskontor I

Jeppe Haugaard Vandtved

2024-02042

3156695

Besvarelse af spørgsmål nr. S 520 fra medlem af Folketinget Zenia

Stampe (RV):

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 520, som medlem af Folketin-

get Zenia Stampe (RV) har stillet til justitsministeren den 7. februar 2024.

Peter Hummelgaard

Louise Degn Brammer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

S 520 - 2023-24 - Endeligt svar på S 520: Vil ministeren i lyset af den seneste tids opblussende had mod minoriteter følge Institut for Menneskerettigheders anbefalinger i analysenotatet »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes« fra januar 2023 om efter britisk og svensk model, at give Rigspolitiet pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse, og at fremme anmeldelse af hadforbrydelser ved at øge viden om hadforbrydelser samt ofrenes rettigheder og klagemuligheder?

Spørgsmål nr. S 520 fra medlem af Folketinget Lovsekretariat:

”Vil ministeren i lyset af den seneste tids opblussende had mod

minoriteter følge Institut for Menneskerettigheders anbefalinger

i analysenotatet »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes«

fra januar 2023 om efter britisk og svensk model, at give Rigs-

politiet pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbry-

delse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse,

og at fremme anmeldelse af hadforbrydelser ved at øge viden

om hadforbrydelser samt ofrenes rettigheder og klagemulighe-

der?”

Begrundelse:

I den årlige offerundersøgelse fra Justitsministeriet angiver ca.

12.000 personer i 2020, at de har oplevet vold motiveret af had.

Politiet registrerede i 2020 blot 635 hadforbrydelsessager. Poli-

tiet har i dag ikke pligt til at registrere, hvorvidt ofret selv ople-

ver at have været udsat for en hadforbrydelse ved anmeldelse.

Svar

Alle borgere skal føle sig trygge i Danmark. Det gælder uanset seksualitet,

kønsidentitet, hudfarve, tro eller handicap. Regeringen og myndighederne

har derfor et vedblivende fokus på, hvordan vi kan forbedre indsatsen på

hadforbrydelsesområdet, herunder i anmeldelsessituationen, så flere hadfor-

brydelser anmeldes, og mørketallet nedbringes.

Politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser

blev styrket med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi for 2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved bedre og mere oplysning

om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadfor-

brydelse, gennem udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for

hadforbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for hadforbry-

delser. Materialet ligger tilgængeligt på både Rigspolitiets og anklagemyn-

dighedens hjemmeside.

Herudover er politiets efteruddannelse i hadforbrydelser blevet styrket med

henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser

i bl.a. anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbry-

delser i politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at

flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der op-

Side 2/4

nås et bedre datagrundlag på området. Samtidig har også anklagere, der be-

skæftiger sig med hadforbrydelser, fået mere viden om emnet.

Med finansloven for 2024 er initiativerne i flerårsaftalen blevet videreført i

2024. Jeg deltager selvfølgelig også gerne løbende i en dialog om tiltag på

hadforbrydelsesområdet.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 18. september 2023

af spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, bliver alle an-

meldelser, som politiet modtager, registreret i politiets sagsstyringssystem

(POLSAS). I forbindelse med optagelse af anmeldelse, eller snarest derefter,

foretager politiet en afhøring af anmelder, herunder med henblik på at af-

klare, om der i sagen er omstændigheder, der kan indikere, at der foreligger

et hadmotiv. Såfremt dette er tilfældet, eller sagens øvrige omstændigheder

i øvrigt indikerer et hadmotiv, søger politiet i forbindelse med efterforsknin-

gen at belyse et sådant motiv nærmere.

Videre fremgår det, at der i 2015 blev indført en moniteringsordning på had-

forbrydelsesområdet, der bl.a. betyder, at alle sager om hadforbrydelser re-

gistreres i POLSAS ved, at sagen påføres en søgenøgle. En sådan søgenøgle

påføres ved sagens oprettelse eller tilknyttes efterfølgende, hvis efterforsk-

ningen i sagen indikerer et helt eller delvist hadmotiv. En grundig afdækning

og belysning af et muligt hadmotiv er en forudsætning for, at en eventuelt

sigtet senere kan tiltales med påstand om strafskærpelse, jf. straffelovens §

81, nr. 6, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelig skal indgå som

skærpende omstændighed, at gerningen helt eller delvist har baggrund i an-

dres etniske oprindelse tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika eller lignende. Såfremt det under efter-

forskningen konstateres, at der ikke foreligger en hadforbrydelse, fjernes sø-

genøglen i POLSAS.

Der vil derimod være tale om et grundlæggende brud med principperne for

politiets registreringsmåde, hvis forurettedes egen vurdering af den krimi-

nalitet, som vedkommende har anmeldt, uagtet den politifaglige og juridiske

vurdering af gerningsindholdet, skulle være afgørende for politiets registre-

ring i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Side 3/4

Særligt for så vidt angår antisemitisme har vi siden terrorangrebet i Israel

den 7. oktober 2023 oplevet en helt uacceptabel opblussen heraf. Det er dybt

foruroligende og fuldstændig uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og

Hamas i Gaza bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt

særligt jøder i Danmark.

Rigspolitiet har siden den 7. oktober 2023 iværksat en styrket politimæssig

indsats i forhold til antisemitiske hændelser. Den styrkede indsats har til for-

mål at forebygge, forhindre og efterforske antisemitiske overgreb og forbry-

delser samt sikre trygheden for jødiske borgere. Herudover er politiet i den

aktuelle situation generelt opmærksom på, om anmeldelser af strafbare for-

hold – f.eks. hadtale, chikane, vold, hærværk og lignende, der vurderes at

være relateret til den nuværende situation i Mellemøsten – kan indeholde et

hadmotiv, som skal efterforskes og henføres under straffelovens § 266 b

(den såkaldte racismeparagraf).

Danske jøders sikkerhed og kampen imod antisemitisme har min og rege-

ringens højeste prioritet. Regeringen overvejer derfor løbende, om der er

behov for yderligere tiltag, ligesom regeringen i den forbindelse har en god

og tæt dialog med Det Jødiske Samfund.

Side 4/4