Spm. nr. S 498

9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Hans Kristian Skibby (DD) (medspørger: Lise Bech (DD)):

Mener ministeren, at den daværende S-regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen totalt undervurderede de samlede økonomiske konsekvenser, der lå i at nedlægge hele det danske minkerhverv nu, hvor den samlede regning er ved at runde 30 mia. kr.?

Spm. nr. S 498

9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Hans Kristian Skibby (DD) (medspørger: Lise Bech (DD)):

Mener ministeren, at den daværende S-regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen totalt undervurderede de samlede økonomiske konsekvenser, der lå i at nedlægge hele det danske minkerhverv nu, hvor den samlede regning er ved at runde 30 mia. kr.?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, hr. formand. Jeg læser spørgsmålet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri op: Mener ministeren, at den daværende S-regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen totalt undervurderede de samlede økonomiske konsekvenser, der lå i at nedlægge hele det danske minkerhverv nu, hvor den samlede regning er ved at runde 30 mia. kr.?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der blev i januar 2021 indgået en bred politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om, at der skal ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og til de minkafhængige følgeerhverv. Der er lavet et opdateret skøn frem mod regnskabsaflæggelsen for 2023, og det viser, at udgifterne til erstatningerne forventes at blive højere, end hvad man forventede tilbage i 2021, da den aftale blev indgået. Og det er der flere årsager til.

I efteråret 2021 blev det aftalt at foretage en række tilpasninger, som udvidede erstatningsordningerne. Tilpasningerne skulle sikre, at der blev udmålt fuldstændig erstatning. Tilpasningerne indgår så også i det regelgrundlag, som erstatningerne udmåles på baggrund af. Derudover er der også med den politiske aftale, der blev indgået i maj 2023, sikret en værdisikring til minkavlerne, sådan at erstatningernes værdi ikke bliver forringet eller udhulet, om man vil, uanset hvor hurtigt erstatningerne bliver udmålt og afgjort. Også det har påvirket skønnet.

Nu ser vi så, at erstatningsniveauet i de første 51 afgørelser om nedlukningserstatning fra de uafhængige erstatnings- og taksationskommissioner gennemsnitligt er højere end det, der oprindelig var antaget. Og skønnet er så foretaget, kan man sige, meget usikkert, fordi der skal afgøres flere erstatningssager og klagesager, før der kan gives et mere pålideligt estimat for de samlede udgifter. Det er dog vigtigt for mig at sige, at minkavlerne får den fuldstændige erstatning, som de er berettiget til, så hurtigt som muligt.

Spørgeren.

Tak for, at ministeren afgav en besvarelse, om end der sådan set ikke var ret meget svar på selve spørgsmålet. Jeg spørger sådan set ministeren til, at den daværende S-regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen kom med nogle vurderinger af, hvad det ville koste, hvis man nærmest overnight valgte at nedlægge et helt samlet erhverv her i Danmark. Det var jo vitterlig det, der var kendetegnende for den skæbnesvangre beslutning, der blev taget mere eller mindre hen over et par nætter tilbage i 2001.

Det har selvfølgelig konsekvenser at nedlægge et helt erhverv i Danmark. Det er jo et erhverv, der igennem historien har bidraget med mellem 2,5 og 10 mia. kr. i produktionsværdi i forhold til afsætning på internationale markeder osv. Der har også været rigtig mange ansatte inden for minkerhvervet – op til over 4.000 direkte og også et mindre antal, i og med at der jo de senere år har været færre avlsdyr. Men oven i det skal man jo lægge, at der også har været rigtig mange mennesker i tilknyttede erhverv, og at der også har været en række virksomheder, der har produceret minkudstyr og foder til mink.

Man sidder så og træffer de her typer af beslutninger for så lang tid siden, hvor man får nogle estimater ind, der siger, at det koster omkring 16 mia. kr. totalt at lukke vores minkerhverv i Danmark – uden om grundloven, uden om alle gængse rettigheder, pligter og normalitetsbegreber. Men alligevel kan vi jo se nu, og det var ministeren trods alt også inde på i sit svar, at man ad flere omgange har valgt at opjustere antallet af milliarder. Og det er på en måde betryggende, at man sørger for, at pengene er til rådighed, men omvendt er det jo ikke betryggende, at vi, for hvert år der går, oplever en stigende udgift, som jo selvfølgelig skal betales et eller andet sted af statsfinanserne. Og i det her tilfælde er det måske Novo Nordisks overskud, der ryger til det.

Men jeg vil gerne spørge til statsminister Mette Frederiksens undervurdering af sagen. Det var det, jeg spurgte ministeren ind til helt fra starten, og det synes jeg ikke jeg fik et svar på.

Ministeren.

Jeg vil så prøve at gentage det. For det, jeg prøvede at redegøre for, er, at grunden til, at der er et nyt skøn – og det er ikke det sidste skøn, der kommer, kan jeg godt love allerede nu – er, at skønnet jo skal basere sig på den viden, man har, og de forudsætninger og de rammer, der er gældende på det tidspunkt, hvor man giver skønnet.

Så vil jeg måske også bare lige irettesætte en lille smule, og det skal ikke være polemisk: Vi har jo ikke valgt at øge skønnet; det er jo et skøn, der er fagligt vurderet ud fra den kendte viden. Og det, der så sker nu, er, at der kommer reelle afgørelser, som giver en vurdering, der er bedre end den, man havde tidligere, af, hvor man så lander henne. Det er derfor, vi opjusterer skønnet.

Spørgeren.

Hvis man ser tilbage på, hvor mange der egentlig skal på den her karrusel for at få vurderet tvangslukningen af deres virksomheder, så er det måske 800 af dem, der er helårsvirksomheder, hvor man mere eller mindre hundrede procent lever af sine mink. Og så er der også en række virksomheder, hvor det er et delerhverv. Jeg tror, det er omkring 1.200 virksomheder alt i alt, der skal igennem møllen.

Så er det bare, jeg spørger: Er ministeren så tryg ved den procedure, der er nu, når man kan se, at man allerede efter 51 ud af 1.200 sager har måttet opjustere op til 30 mia. kr. alt i alt?

Ministeren.

Man har ikke opjusteret det. Det sidste skøns ændring er godt 6 mia. kr. Det er også mange penge; det er slet ikke for at nedgøre det, men bare for at sige, at det er det, det er opjusteret med. Og det er opjusteret på den måde, at ca. 5,8 mia. kr. skyldes en vurdering, som er blevet mere kvalificeret, kan man sige, qua det, at der nu er kommet nogle reelle afgørelser, og at man derfor nu har de afgørelser at læne sig op ad i forhold til at vurdere, hvad det samlede beløb så kommer til at løbe op i. Og den halve milliard, det er opjusteret med, er på baggrund af den værdisikring, som vi politisk vedtog i maj 2023 for at sikre, at avlernes erstatninger ikke blev udhulet af, at det tager længere tid, end det først var antaget.

Til det her spørgsmål har vi en medspørger, fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne, som nu får ordet.

Tak for det, formand. Vi har lige fået det her opjusterede skøn, og det kan vi jo også kredse en hel del om, for når der kun er 58 sager, der er afsluttet, og vi skal igennem omkring 1.200 sager i alt, mener ministeren så ikke, at der er en stor sandsynlighed for, en risiko for, at det her skøn bliver opjusteret igen om et halvt år, om et år, altså når vi har så få afsluttede sager nu og så opjusterer med 6 mia. kr.?

Ministeren.

Nej, jeg har slet ikke nogen holdning til, hvad de næste skøn kommer til at lyde på, for skønnet er jo baseret på de afgørelser, den viden og den ramme, der i øvrigt er vedtaget, og som erstatningerne blev udmålt inden for. Hvordan et nyt skøn kommer til at se ud, må jo afhænge af de næste afgørelser, som så igen skal være med til at kvalificere det samlede skøn. Og jo tættere vi kommer på – for mit vedkommende forhåbentlig så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre – at få afsluttet alle sagerne, jo mere kvalificeret bliver det skøn selvfølgelig også.

Derfor kan jeg jo af gode grunde ikke sige, om skønnet går den ene eller den anden vej. Skønnet er det bedste skøn, vi har, med den kendte viden, vi har, baseret på de afgørelser, der er foretaget for nuværende, plus de andre elementer, som jeg beskrev tidligere, og som er nogle af de tilpasninger af rammen for erstatningsudmålingen, som jo også er gældende.

Spørgeren.

Det er sådan lidt pudsigt at stå her. Ministeren og jeg har tidligere stået skulder ved skulder i den her minksag, så det er lidt pudsigt at stå her nu.

Jeg er nødt til at spørge: Mener ministeren, at det bidrager til minkskandalens omfang, at erstatningen til de danske minkavlere trækker ud? Og hvornår mener ministeren det er realistisk at alle erstatningssagerne er afsluttet? For der sidder altså levende mennesker derude, der allerede nu har ventet i over 3 år på det her.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig, og jeg er glad for at minde om, at vi netop står skulder ved skulder i forhold til at sikre, at det her kommer til at gå hurtigt. Og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi netop i regeringsgrundlaget fik taget med, at vi skulle lave en såkaldt fasttrackordning. Den er nu gennemført, og den første afgørelse er truffet og udmålt, og det er sket inden for 4 måneder. Man har sagt 2-4 måneder, og det sker nu.

Så jo flere der vælger fasttrackordningen, jo hurtigere kan det selvfølgelig også gå. Men det er i sidste ende op til avlerne at vurdere med dem selv, deres rådgivere og andre, om man vælger den ordning, eller om man vælger den såkaldte skemalagte ordning. Men man kan få sin afgørelse inden for 2-4 måneder fra det tidspunkt, hvor man sender ind til en fasttrackordning.

Så får hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne, ordet til det afsluttende spørgsmål.

Tak, hr. formand. Jeg havde selvfølgelig håbet, at vi som oppositionsparti var blevet klogere af at stille de her spørgsmål. Jeg er helt med på, at det kan være svært for en minister, som egentlig ikke har haft ret meget andel i den del af det i tidernes morgen for 3 år siden. Men det ændrer jo ikke på, at ministeren flere gange har brugt ordet skøn, og jeg synes jo, det er alt andet end skønt. Jeg synes jo, det er uskønt.

Jeg synes, det er uskønt med hele den her problematik, med hele den her gigantregning, man har trukket ned over hovederne på danskere, der betaler skat og går på arbejde. Altså, om det bliver 30 mia. kr., 35 mia. kr. eller 40 mia. kr., er jeg snart ved at være græskkatolsk over for. Men det koster så mange penge, og det er jo en unødig regning.

Der kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens holdning til: Mener ministeren, at det var en rigtig beslutning, der blev foretaget, som har medført den her drastiske milliardregning?

Ministeren.

Altså, det, jeg forholder mig til, er den beslutning, der er taget. Det er jo ikke nogen hemmelighed, som også spørgeren siger, at den blev taget i en tidligere regering, som jeg ikke var en del af, men det ændrer heller ikke på, at jeg så har den opgave som landets fødevareminister for den dels vedkommende, der handler om Fødevarestyrelsen, at sikre, at de her midler, der skal udbetales i erstatning til minkavlerne, bliver udbetalt korrekt og så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Det er det, som jeg er optaget af. Hvor meget det ender med at blive som et samlet erstatningsbeløb, er ikke et politisk spørgsmål; det er noget, der er armslængde til, og sådan skal det også være i et samfund som det danske, hvor man får den erstatning, man er berettiget til, i den sag, der er en kæmpe sag, som jo selvfølgelig skal en afslutning og et værdigt punktum så hurtigt som muligt.

Tak. Det afslutter spørgsmålet, så tak til hr. Hans Kristian Skibby og fru Lise Bech.

Det næste spørgsmål er også til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og stilles af hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.