S 494 - 2023-24 - Endeligt svar på S 494: Hvad er ministerens holdning til, at Dansk Folkepartis Ungdom er blevet forsøgt udelukket fra et debatmøde i forbindelse med skolevalget på Karensmindeskolen i Støvring og er blevet forhindret i at distribuere foreningens valgmateriale på yderligere seks skoler, og mener ministeren, at valghandlingen i forbindelse med skolevalget i lyset heraf er foregået på en demokratisk forsvarlig facon?

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 494
Offentligt

Offentligt

Ministeren

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

5. februar 2024

Sagsnr.: 24/03804

Medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) har den 1.

februar 2024 stillet spørgsmål nr. S 487, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 487:

Mener ministeren, at Dansk Folkeparti Ungdoms flybillet-flyer er inden

for retningslinjerne for, hvad man bør uddele til et skolevalg?

Svar:

Når op mod 80.000 skoleelever i 8., 9. og 10. klasse deltager i skolevalg

hvert andet år, vil eleverne blive præsenteret for materiale, der

repræsenterer de politiske organisationer mv. Det er som udgangspunkt

ikke et problem, at skolelever præsenteres for forskellige politiske

synspunkter. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af

undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og

stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, jf.

folkeskolelovens § 18. Det indebærer, at folkeskolen skal forberede

eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre, og at skolens virke skal bære præg af

åndsfrihed, ligeværd og demokrati, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 3.

Besøg fra politiske organisationer mv. ved for eksempel afholdelse af

skolevalg kan naturligt bidrage til elevernes forståelse af et demokratisk

samfund og dermed bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål. I

forlængelse heraf vil det være naturligt og hensigtsmæssigt, at eleverne

bliver præsenteret for forskellige politiske synspunkter. Det betyder, at

der som udgangspunkt heller intet er til hinder for, at elever i folkeskolen

præsenteres for synspunkter og materialer, der kan opfattes som

kontroversielle, så længe den samlede undervisning lever op til

folkeskolens formål.

Ligesom andre undervisningsmidler er valgmateriale, der uddeles i

forbindelse med skolevalg, ud over folkeskolelovens formålsparagraf og

gældende ret i øvrigt, underlagt de rammer, der er fastlagt af henholdsvis

kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen

S 494 - 2023-24 - Endeligt svar på S 494: Hvad er ministerens holdning til, at Dansk Folkepartis Ungdom er blevet forsøgt udelukket fra et debatmøde i forbindelse med skolevalget på Karensmindeskolen i Støvring og er blevet forhindret i at distribuere foreningens valgmateriale på yderligere seks skoler, og mener ministeren, at valghandlingen i forbindelse med skolevalget i lyset heraf er foregået på en demokratisk forsvarlig facon?

fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder generelle

retningslinjer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2,

nr. 6. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter

skolens ordensregler og værdiregelsæt, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4.

Regler fastsat af skolebestyrelsen skal være båret af saglige hensyn, som

fx pædagogiske overvejelser eller folkeskolens formål, og den må ikke gå

videre end nødvendigt af hensyn til institutionens formål og virksomhed.

Herudover gælder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om

bl.a. proportionalitet.

Demokrati er kendetegnet ved, at meninger kan brydes, og at man

respekterer og lytter til alle, der giver deres mening til kende. Også

selvom man er uenige i synspunkterne. I et demokratisk samfund er den

politiske ytringsfrihed central og tungtvejende, hvilket må indgå i skolens

proportionalitetsvurdering. Skolen skal således i sit arbejde respektere

ytringsfriheden, der følger af grundlovens § 77, Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 10 og EU’s charter om

grundlæggende rettigheders artikel 11.

Hvis en skole overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes,

eller undervisningsmaterialer, der uddeles i undervisningstiden i

forbindelse med skolevalg, er det derfor afgørende, at skolen foretager

en grundig afvejning mellem på den ene side hensynene bag et ønske om

at gribe ind – herunder fx elevernes trivsel og skolens ordensregler og

værdiregelsæt – og på den anden side hensynet til den pædagogiske

tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i demokrati, som

skolevalget er en del af.

I sidste ende er det skolebestyrelsen og skolelederen på den enkelte

skole, der har ansvaret for at afveje ovennævnte hensyn. Og jeg har

forventer, at skolelederne er opmærksomme på dette vigtige ansvar.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye