Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-721
Den 22. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 439 stillet den 16. januar 2024 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 439
”Mener
ministeren, at der i relation til jordskredet ved Nordic Waste i Randers er et behov for at
ændre lovgivningen for at give kommuner mulighed for at efterprøve materiale, der indsendes af
virksomheder i forbindelse med miljøvurderinger og miljøgodkendelser af eksempelvis
jorddeponi?”
Svar
Jeg er enig i, at jordskredet ved Nordic Waste kan give anledning til at overveje, om systemet er
indrettet godt nok til at føre tilsyn med virksomheder, som handler uforsvarligt. Dette skal vi
naturligvis overveje nøje, for heldigvis tager langt størstedelen af virksomhederne i Danmark
ansvar for at overholde vores miljøregler og sikre forsvarlig drift.
Lige nu fokuserer jeg på, hvordan vi bedst muligt kan bidrage til det kæmpe arbejde, der pågår
med at afværge jordskredet. Jeg er blevet oplyst om, at Randers Kommune vil evaluere processen,
der er gået forud for jordskredet. Den evaluering vil jeg læse med interesse og på den baggrund
overveje, om det giver anledning til justeringer.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk