Spm. nr. S 417 (omtrykt)

9) Til ministeren for byer og landdistrikter af:

Hans Kristian Skibby (DD) (medspørger: Morten Vehl (DD)):

Mener ministeren, at det styrker sammenhængskraften og balancen mellem land og by i Danmark, når de miljøøkonomiske vismænd har skønnet, at 10.000-12.000 arbejdspladser bliver sendt fra land til by, hvis der indføres en CO₂-afgift på landbruget?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Hun har fastholdt, at det kan lade sig gøre – men Støjberg er på en nærmest umulig mission« bragt den 8. januar 2024 på Berlingske.dk og artiklen »Inger Støjberg har sagt, at hun går ind for storstilede grønne mål: Nu fældes der dom over hendes egen klimapolitik« bragt den 8. januar 2024 på Berlingske.dk.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, hr. formand. Mit spørgsmål lyder som følger: Mener ministeren, at det styrker sammenhængskraften og balancen mellem land og by i Danmark, når de miljøøkonomiske vismænd har skønnet, at 10.000-12.000 arbejdspladser bliver sendt fra land til by, hvis der indføres en CO₂-afgift på landbruget?

Værsgo til ministeren for byer og landdistrikter.

Tak for spørgsmålet. Som hr. Hans Kristian Skibby udmærket godt ved, er der nedsat en ekspertgruppe med nogle helt ufattelig kloge mennesker, som lige nu sidder og arbejder på forskellige modeller for, hvordan man løser den her opgave. De er ikke færdige med deres arbejde endnu. Regeringen har besluttet, at så snart de er det, skal arbejdet ind i den grønne trepart, for at man kan finde en god løsning på den her udfordring.

Det, der i øvrigt står i regeringsgrundlaget, og det står meget tydeligt, og jeg er helt sikker på, at det har hr. Hans Kristian Skibby sådan set også læst, er, at det her ikke skal koste arbejdspladser og ikke skal forringe erhvervets konkurrenceevne. Det står jeg fuldstændig på mål for. Det synes jeg er en rigtig klog formulering, og derfor er det lige en postgang for tidligt at begynde at spekulere i konsekvenserne, hvis man gør det ene, hvis man gør det andet, eller hvis man går med en bestemt model, eftersom regnearbejdet ikke engang er færdigt endnu.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det relativt beskedne svar. Til det der med en postgang vil jeg sige, at selv posten har man jo skåret ned på fra regeringens side, og man har sat taksterne op til det dobbelte, så det er der måske heller ikke så meget ramasjang i. Men jeg vil selvfølgelig kvittere for ministerens besvarelse. Der er jo som sådan heller ikke noget nyt i, at ministeren påberåber sig retten til at vente på Svarerudvalget og de konklusioner og anbefalinger, der forventelig måtte komme nu her måske sidst i uge 6. Efter de nyeste meddelelser er det det, vi kan se frem til, men det er ikke nogen hemmelighed, at det har været forbundet med en utrolig lang ventetid og en række store forsinkelser.

Når man kan se, at eksempelvis de miljøøkonomiske vismænd faktisk sidder og laver andre rapporter, synes jeg jo måske ikke, det er for meget forlangt, at man også som minister reflekterer over de rapporter, delrapporter og analyser. Det er noget, som vores eget nedsatte Miljøøkonomiske Råd og deres vismænd, nogle af de lærdeste her i Danmark, sådan set sidder og beregner på, og det er jo bl.a. nogle af de konklusioner, som vi i hvert fald i Danmarksdemokraterne har været meget bekymrede over bliver til virkelighed. Det handler bl.a. om, at vi kan se, at omkring 25 pct. af alle landbrugsjob i Danmark forventes at være væk allerede i 2030, og at der i øvrigt vil blive overflyttet op til 14.500 beskæftigede. Det vil bl.a. være dem, der bliver ramt af det, og så vil der så komme en række nye job, vurderer man, i servicefag, men generelt er det landbrug og gartneri, som kommer til at miste noget på det.

Der er mit spørgsmål jo, sådan som jeg også har formuleret det i det fremsendte spørgsmål, om ministeren mener, at det styrker sammenhængskraften, når landdistrikter mister arbejdspladser til byerne.

Værsgo til ministeren for byer og landdistrikter.

Nej, jeg har ingen ambition om, at landdistrikterne skal miste arbejdspladser. Jeg synes, det er klogt at reflektere over samfundsdebatten, og det er også derfor, jeg siger, at det her skal skrues sammen på en måde, så det ikke koster arbejdspladser, og så det ikke koster erhvervet konkurrenceevne. Den beregning, som de miljøøkonomiske vismænd har lavet, er, efter hvad jeg kan huske, baseret på en ensartet CO2-afgift på 1.200 kr. pr. t uden nogen kompensation, uden nogen penge tilbage til erhvervet og uden nogen foranstaltninger for at gå den anden vej. Det er der, hvor jeg siger, at det måske er en meget klog idé at vente og se, hvad det er for nogle modeller, eksperterne kommer frem med, og hvad det grønne arbejde i treparten fører med sig efterfølgende, i stedet for at stå og have den her diskussion.

Jeg har ingen – ingen – ambition om, at vi skal have færre arbejdspladser på landet. Jeg synes sådan set, vi skal have nogle flere arbejdspladser, og at der skal skabes vækst og udvikling, og jeg ønsker, at vi har et fødevareerhverv generelt set, som vækster og udvikler sig, i stedet for at det afvikles.

Værsgo til spørgeren.

Men ikke desto mindre er det jo det, der er virkeligheden – også i de rapporter, der allerede er kommet, og som jeg også håber at ministeren sætter sig ind i. Der står udtrykkeligt, at det er landbruget og gartnerier og i særdeleshed Sydvestjylland, Syddanmark, Sydjylland og en del af Nordjylland, som bliver allerhårdest ramt af det her store dræn af lokale arbejdspladser. Det synes jeg jo ikke nødvendigvis bare en minister sådan kan skyde til hjørnespark, når det trods alt kommer i delrapporteringer fra Det Miljøøkonomiske Råd. Det synes jeg ministeren burde være lidt mere inde i detaljen i.

Værsgo til ministeren for byer og landdistrikter.

Den kritik forstår jeg simpelt hen ikke. Det er sådan set mig, der lige har forklaret spørgeren, hvad det er, de miljøøkonomiske vismænd har lagt til grund for deres rapport. Jeg ved ikke, om spørgeren ikke selv var klar over det. Der siger jeg bare, at der er lagt nogle præmisser ind i den beregning, som jo ikke nødvendigvis har hold i det, der kommer til at ske. Vi har jo ikke engang set modellerne endnu.

Det, der står i regeringsgrundlaget, er jo, at pengene skal føres tilbage til erhvervet. Vi skal sikre, at konkurrenceevnen ikke bliver forringet, og det må ikke koste arbejdspladser. Det står sådan set fast. Det synes jeg er en klog idé.

Så har jeg bare lige en sidebemærkning, for hr. Hans Kristian Skibby nævnte også aftalen om post. Det er ganske rigtigt, at vi har lavet en aftale om post, som bl.a. hjælper de private vognmænd med ikke at få unfair konkurrence fra statsstøttede konkurrenter, præcis hvad hr. Hans Kristian Skibby faktisk gik til valg på, men ikke støttede op om i sidste ende.

Tak. Så giver vi ordet til medspørgeren, hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne, for op til to spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Når vi ser på dansk landbrug i dag, har vi jo lidt et billede af, at dansk landbrug rent faktisk gerne vil være med til at gå foran med nogle teknologiske landvindinger i forbindelse med den grønne omstilling. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, hvordan han ser på dansk landbrugs incitamenter og muligheder for fremadrettet at kunne bevare nogle af de interessante jobs, men også fortsat at kunne bidrage til netop den grønne omstilling, når nu tusindvis af de her arbejdspladser vil rykke ind mod byerne og væk fra landet.

Værsgo til ministeren for byer og landdistrikter.

Men vi er jo bare tilbage ved den der falske præmis, der bliver lagt ned over det her, at hvis man vælger den model, uden at pengene bliver sendt tilbage til erhvervet, uden kompensation, uden indløbsordning, uden nogen af alle de andre ting, som jeg sådan set synes er vigtige, så vil der ske en masse forfærdelige ting. Men det er jo heller ikke det, der er virkeligheden. Virkeligheden er, at vi ikke engang har fået modellerne endnu og ikke engang er gået i gang med det politiske arbejde.

Jeg har en ambition om, at vi skal udvikle og styrke og vækste i dansk landbrug. Den ambition håber jeg sådan set at Danmarksdemokraterne deler, og jeg håber sådan set, at man ønsker at indgå i nogle konstruktive drøftelser om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid for dansk fødevareerhverv, i stedet for at stå og opsætte nogle scenarier med nogle tal, som vi ikke engang har fået eksperternes vurdering af endnu. Det håber jeg man vil reflektere over hos Danmarksdemokraterne.

Værsgo til medspørgeren.

Det vil vi gerne. Jeg kan jo sådan set læse i Børsen den 28. september 2023, at dele af ministerens eget bagland er ret bange for, at især landbruget i Syd-, Vest- og Nordjylland vil blive hårdt ramt af en sådan CO2-afgift, også til trods for at man måske vil kompensere med en eller anden form for ophugningsstøtte til dansk landbrug. Så det kommer jo sådan set også fra ministerens eget bagland.

Værsgo til ministeren for byer og landdistrikter.

Vi er bare tilbage ved det samme, som jeg sagde til den foregående spørger: Det her er en postgang for tidligt; vi har ikke engang fået eksperternes modeller endnu; man står og diskuterer baseret på nogle tal, som de miljøøkonomiske vismænd har lagt frem, uden alle de forudsætninger, der ligger i regeringsgrundlaget om, at pengene skal tilbage til erhvervet ikke i ophugningsstøtte, som der bliver sagt sådan lidt hånligt, for det ville jeg synes ville være en ærgerlig tendens, og det skal ikke koste arbejdspladser, og det skal ikke koste erhvervet konkurrenceevne. Det er det, der står i regeringsgrundlaget. Det er det, jeg står på. Når vi får modellerne fra den ekspertgruppe, der er nedsat, indgår de i den grønne trepartsforhandling, hvor der skal findes en løsning på det her problem, og der kommer vi selvfølgelig til at stå fast på det, der står i regeringsgrundlaget. Det er klart.

Tak. Så går vi tilbage til hovedspørgeren for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil nu dvæle lidt ved det sidste. Jeg deler da ministerens betragtning om, at der skal kompensationer til, men noget af det, man har kunnet læse sig frem til i hvert fald i danske medier, er jo, at man langt ind i Venstres egen folketingsgruppe, altså ministerens parti, jo tolker det her som: Hvor stort bliver hold kæft-bolsjet? Det er også derfor, man jo i nogle forskellige medier har kunnet se, at der er unavngivne medlemmer af folketingsgruppen, som siger: Det her kalder vi en ophugningsstøtte.

Det er jo der, vi dvæler lidt ved det og bliver lidt utrygge, for hvad er det egentlig, man lægger op til fra den her regerings side i forhold til de her kompensationsmodeller, som ministeren var inde på tidligere? For hvis kompensationsmodeller er sådan nogle, der skal få folk til at lukke i, fordi de får nogle gode poser med nogle penge, eller hvad det nu kan være, så er det jo måske, jeg havde nær sagt, de forkerte instrumenter, man vælger at bruge over for de bemeldte borgere.

Værsgo til ministeren for byer og landdistrikter.

Jeg kan konstatere, at spørgeren og spørgerens parti fortsætter med en eller anden spekulation i stedet for rent faktisk at lytte til, hvad det er, jeg siger. Vi har en ambition om at udvikle dansk landbrug, ikke afvikle dansk landbrug. Vi har ikke en ambition om, at der skal være færre arbejdspladser i vores landdistrikter; vi har en ambition om, at der skal være flere arbejdspladser i vores landdistrikter. Det, der står i regeringsgrundlaget, er, at det ikke må forringe konkurrenceevnen, pengene skal tilbage til erhvervet, og det må ikke koste arbejdspladser. Det kommer vi sådan set til at stå fast på.

Så er der et arbejde nu, hvor ekspertgruppen sidder og regner og regner, og når de er færdige med den beregning, indgår det i den grønne trepartsforhandling, hvor der er grønne organisationer, hvor der er landbrugsorganisationer, og hvor der er erhvervsorganisationer med, og så skal man der se, om man ikke i fællesskab kan få enderne til at mødes og finde en løsning, der naturligvis er baseret på det, der står i regeringsgrundlaget, om, at det ikke skal koste arbejdspladser og konkurrencekraft.

Tak. Vi siger tak til ministeren for byer og landdistrikter og tak til spørgeren og medspørgeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.