Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
22. december 2023
Svar på spørgsmål S 361 af 14. december 2023 stillet af Jette
Gottlieb (EL
Spørgsmål
Vil ministeren garantere, at de midler, der i Infrastrukturaftalen 2021 er aftalt an-
vendt til BRT-ruter, også bruges hertil og ikke på noget tidspunkt f.eks. overflyttes
til vejprojekter?
Svar
Det fremgår af aftale mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Enhedslisten om
’Udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv
trafik for perioden 2022-2035’
af 28. juni 2021, at aftaleparterne er enige om at finan-
siere halvdelen af etableringen af en BRT på 400S op til en ramme på 950 mio. kr.,
samt at finansiere halvdelen af etableringen af en BRT på 200S op til en ramme på
525 mio. kr. Det fremgår endvidere, at ovenstående forudsætter, at der blandt de
berørte kommuner tilvejebringes finansiering til den resterende andel af projektet.
Generelt påhviler det aftaleparterne, om man ønsker at omdisponere midlerne
forudsat i aftalen. For konkrete spørgsmål henvises til Transportministeriet, idet
Transportministeriet har ressort på anlæg af BRT-linjerne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K