Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8286
Den 4. december 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 264, som medlem af Folketinget Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. november
2023.
Spørgsmål nr. S 264 fra medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
”Mener
ministeren, at den af Kopenhagen Fur anbefalede metode med at sulte mink, så de mister
40 pct. af deres kropsvægt på 7 uger op til parring, er en etisk forsvarlig behandling af dyr?
Begrundelse:
Der henvises til artiklen »Huldtilpasning uden velfærdsproblemer i vinterperioden«, Kopenhagen
Fur, faglig årsberetning 2019.”
Svar
Bekendtgørelse nr. 1553 af 11. december 2015 om beskyttelse af pelsdyr indeholder regler om fod-
ring af pelsdyr, herunder mink. Formålet med reglerne er, at dyrene får opfyldt deres grundlæg-
gende behov for foder, samt at undgå uønsket adfærd i form af stereotypi og pelsgnav, som opstår,
når minkene er for sultne. Dyrevelfærdskontrollen udføres normalt i løbet af efteråret, hvor der er
flest mink op til pelsning, og risikoen for skader derfor er størst. I kontrollen indgår en drøftelse
med den besætningsansvarlige af reglerne om fodring af avlsdyr i vinterperioden.
De gældende regler om fodring i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr har til hensigt at sikre et
forsvarligt niveau af dyrevelfærd. Det er ikke muligt inden for rammerne af besvarelsen af § 20
spørgsmål at vurdere, om den konkrete model er i overensstemmelse med de gældende regler, da
det forudsætter indhentelse af yderligere oplysninger.
Jacob Jensen
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk