Socialudvalget 2023-24
S 239
Offentligt
2791584_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8902
Doknr.
787423
Dato
30-11-2023
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 21. november
2023 stillet følgende spørgsmål nr. S 239 til social- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 239:
”Synes ministeren, at en borger med handicap pr. definition skal overgå til
ældrepleje, når den pågældende overgår til folkepension?”
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at spørgeren med ’ældrepleje’ refererer til
personlig og praktisk hjælp, som gives efter servicelovens § 83.
Personkredsen for § 83 er personer, som på grund af midlertidigt eller varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke
selv kan udføre disse opgaver. Hjælpen ydes på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og kan derfor ydes til både
ældre og personer med handicap uafhængigt af alder.
I den konkrete sag, har borgeren fået frakendt sin BPA-ordning med henvisning
til, at borgeren, som er folkepensionist, ikke længere er erhvervsaktiv.
Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse for BPA efter servicelovens § 96.
Vurderingen af om borgeren er i personkredsen for støtte efter denne
bestemmelse handler med andre ord om borgerens funktionsniveau og behov
for støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse.
Det er ikke et krav for støtte efter § 96, at man er i beskæftigelse. Det vil sige,
at det forhold, at en borger er folkepensionist og ikke længere er i arbejde, ikke
i sig selv kan begrunde en frakendelse af ordningen. Derimod kan et ændret
behov som følge af en ændring i borgerens livssituation godt potentielt
begrunde en frakendelse af BPA-ordningen eller en nedsættelse af
hjælpertimer. Det vil som altid komme an på en konkret og individuel vurdering.
Det er således hverken intentionen med reglerne om BPA eller min holdning, at
borgere pr. definition bør overgå fra BPA til personlig og praktisk hjælp, når de
overgår til folkepension.
1
S 239 - 2023-24 - Endeligt svar på S 239: Synes ministeren, at en borger med handicap pr. definition skal overgå til ældrepleje, når den pågældende overgår til folkepension?
2791584_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2