S 202 - 2023-24 - Endeligt svar på S 202: Hvad mener ministeren om, at politiet på baggrund af en Google-søgning afviste, at der var basis for en sigtelse, da Hizb ut-Tahrir forleden marcherede med kampråbene »Jihad er løsningen« og »Allahu Akbar« – som var en klar reference til Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 – idet Københavns Politi til Berlingske sagde: »Vi har hørt ytringerne, og vi har også googlet betydningen af jihad, og deri har vi ikke fundet, at der var basis for en sigtelse«?

Retsudvalget 2023-24
S 202
Offentligt

Offentligt

Til Justitsministeriet

Politikontoret

16. november 2023

J.nr.: 2023-142792

RIGSPOLITIET

Politiområdet

Juridisk Afdeling

Ejby Industrivej 125 - 135

2600 Glostrup

Telefon: 3314 8888

Redegørelse vedrørende myndighedernes håndtering af sager, hvor lovgivningen om

bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan være overtrådt i forbindelse med

den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel

og Gaza.

Justitsministeriet har på baggrund af en henvendelse fra Statsministeriet af 9. november

2023 anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om en redegørelse om myndighedernes hånd-

tering af sager, hvor lovgivningen om bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan

være overtrådt i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i

relation til konflikten i Israel og Gaza.,

I den anledning har Rigsadvokaten og Rigspolitiet udarbejdet denne fælles redegørelse.

Rigspolitiet har til brug for redegørelsen indhentet bidrag fra landets politikredse i forhold

til den politimæssige indsats i forbindelse med demonstrationer og hændelser mv. med til-

knytning til konflikten i Israel og Gaza, ligesom der er inddraget oplysninger fra de politi-

mæssige tiltag og løbende indberetninger, som er iværksat som følge af den aktuelle kon-

flikt i Israel og Gaza, der startede med Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober 2023.

Rigsadvokaten har herudover indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i København om

antallet af verserende sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 og 3,

med tilknytning til den aktuelle konflikt i Israel og Gaza.

Det kan indledningsvis oplyses, at der siden Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober 2023

har været afholdt over 100 demonstrationer i hele landet med tilknytning til konflikten i

Israel og Gaza fortrinsvis med et propalæstinensisk formål. Der har i forbindelse med de

afviklede demonstrationer været konstateret enkelte overtrædelser i form af overtrædelse

af maskeringsforbuddet i straffelovens § 134 b samt overtrædelser af fyrværkeriloven. Her-

udover har Fyns Politi registreret to tilfælde af afbrænding af israelske flag.

S 202 - 2023-24 - Endeligt svar på S 202: Hvad mener ministeren om, at politiet på baggrund af en Google-søgning afviste, at der var basis for en sigtelse, da Hizb ut-Tahrir forleden marcherede med kampråbene »Jihad er løsningen« og »Allahu Akbar« – som var en klar reference til Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 – idet Københavns Politi til Berlingske sagde: »Vi har hørt ytringerne, og vi har også googlet betydningen af jihad, og deri har vi ikke fundet, at der var basis for en sigtelse«?

Der er endvidere i perioden fra den 7. oktober til og med den 15. november 2023 registreret

otte anmeldelser og en sigtelse i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) for overtrædelse

af straffelovens § 266 b, som umiddelbart ses at have tilknytning til konflikten i Israel og

Gaza. Herudover er der pr. 15. november 2023 i alt 13 verserende sager vedrørende over-

trædelse af straffelovens § 136, stk. 1 og 2, i relation til den aktuelle konflikt i Israel og

Gaza, hvor der i to af sagerne er rejst sigtelse.

Det kan desuden oplyses, at politiet følger situationen nøje, og at Rigspolitiet bl.a. har taget

initiativ til at afholde et møde med Det Jødiske Samfund med henblik på at drøfte den

nuværende situation og politiets indsats.

1. Iværksættelse af politimæssige tiltag

Politiet følger udviklingen som følge af konflikten i Israel og Gaza meget nøje og har her-

under skærpet fokus på antisemitiske forbrydelser og andre hadforbrydelser. Rigspolitiet

har bl.a. anmodet politikredsene om at have skærpet opmærksomhed i forhold til sikkerhe-

den omkring israelske, jødiske og palæstinensiske interesser og aktiviteter i Danmark.

Dette omfatter tillige skærpet opmærksomhed på demonstrationer og arrangementer med

relation til konflikten, idet den politimæssige håndtering af de enkelte demonstrationer og

arrangementer ligger i politikredsene. I tillæg hertil har Rigspolitiet anmodet politikredsene

om at have skærpet opmærksomhed på ytringer, som kan være omfattet af straffelovens

bestemmelser vedrørende billigelse af terror, ligesom Rigspolitiet har drøftet politiets ge-

nerelle fokus på forfølgelse af eventuelle sager med politikredsene i relevante ledelsesfora

– både i forhold til anmeldelser og sager, som politiet selv bliver opmærksom på.

Rigspolitiets instruktioner til politikredsene i den aktuelle situation sker i et tæt samarbejde

med PET, der følger udviklingen i trusselsbilledet nøje og anbefaler sikkerhedsforanstalt-

ninger. Det sker desuden i samarbejde med relevante myndigheder i Danmark og udlandet

og i tæt dialog med bl.a. Det Jødiske Samfund.

Der har siden terrorangrebet ved synagogen i København i februar 2015 været en styrket

sikkerhed omkring en række jødiske og israelske interesser i Danmark.

Udviklingen i konflikten i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus herpå, hvilket har ført til,

at PET har udarbejdet en række operative anbefalinger til politiet om bl.a. skærpet opmærk-

somhed vedrørende sikkerheden omkring israelske, jødiske og palæstinensiske interesser

og aktiviteter i Danmark.

Rigspolitiet orienterer i et tæt samarbejde med PET løbende politikredsene om udviklingen

på baggrund af konflikten i Israel og Gaza samt om iværksættelse af sikkerhedsmæssige

Side 2

og operative tiltag i politikredsene. Formålet med denne orientering er at give en vurdering

af udviklingen i trusselsbilledet i Danmark i forbindelse med den aktuelle konflikt i Israel

og Gaza med henblik på at kunne formidle og udbrede viden og opmærksomhed i forhold

til politikredsenes forskellige operative afdelinger. Hertil kommer anbefalinger fra PET om

iværksættelse af en række sikkerhedsmæssige og operative tiltag.

Det kan endvidere oplyses, at der generelt er en tæt dialog mellem politiet, PET og Det

Jødiske Samfund. Rigspolitiet har i den forbindelse bl.a. taget initiativ til at afholde et møde

med Det Jødiske Samfund, hvor også PET og Københavns Politi vil deltage, med henblik

på at drøfte Det Jødiske Samfunds oplevelse af den nuværende situation og politiets indsats.

2. Politiets håndtering af demonstrationer med tilknytning til konflikten i Israel og

Gaza

2.1. Forud for demonstrationens afvikling

Politiet har i medfør af politilovens § 7 til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle

sig. Politiet har i medfør af samme bestemmelse ret til at overvære offentlige forsamlinger,

og forsamlinger skal i medfør af politiloven og ordensbekendtgørelsen anmeldes til politiet.

Formålet med denne anmeldelsespligt er at give politiet mulighed for at foretage nødven-

dige færdselsmæssige foranstaltninger, opstille eventuelle vilkår for afholdelsen af demon-

strationen samt at opstille en eventuel politimæssig tilstedeværelse for at beskytte borger-

nes ret til at forsamle sig. At en demonstration ikke er anmeldt til politiet, betyder imidler-

tid ikke, at demonstrationen er ulovlig.

Politiet skal ikke meddele tilladelse til afholdelse af demonstrationer, men kan i medfør af

politilovens § 7 forud for demonstrationen meddele påbud i relation til demonstrationens

afholdelse, ligesom der i yderste konsekvens, hvis der befrygtes en fare for den offentlige

fred, kan nedlægges forbud mod demonstrationens afholdelse.

Ifølge Rigspolitiets oplysninger har der siden Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober

2023 været afholdt over 100 demonstrationer med tilknytning til konflikten i Israel og

Gaza. Langt størstedelen af disse demonstrationer er afholdt i København og i Aarhus, og

det vurderes, at de fortrinsvis har været med et propalæstinensisk formål. Langt de fleste af

demonstrationerne har været anmeldt til politiet på forhånd – nogle dog med meget kort

varsel, men der har også været uanmeldte demonstrationer.

Politikredsene har generelt oplyst, at der forud for demonstrationerne har været en god

dialog med lederne eller arrangørerne af demonstrationerne, og at der i den forbindelse har

været drøftet forhold vedrørende det forventede deltagerantal, ønsket demonstrationsrute,

eventuelt medbragte genstande mv.

Side 3

Ingen af politikredsene har oplyst om, at der har været behov for at udstede påbud efter

politilovens § 7 forud for demonstrationernes afholdelse.

I forhold til de anmeldte demonstrationer er der i politikredsene udarbejdet en lokal trus-

selsvurdering og en operationsbefaling for politiets indsats i forbindelse med demonstra-

tionerne med henblik på at sikre en afpasset dialog- og tryghedsskabende indsats, der sikrer

demonstrationsdeltagernes grundlovssikrede ytring- og forsamlingsfrihed.

Det er demonstrationsdeltagernes meningstilkendegivelse, der er beskyttet, og denne be-

skyttelse hindrer ikke politiet i at gribe ind over for strafbare overtrædelser, der begås i

forbindelse med en demonstration. Der har derfor fra politikredsenes side tillige været fo-

kus på at kunne forfølge strafbare overtrædelser, der måtte blive begået i forbindelse med

demonstrationer.

Dette er ved en række demonstrationer sket ved iværksættelse af en særskilt dokumenta-

tionsindsats med anvendelse af video- og billeddokumentation, ligesom der i nogle tilfælde

er anvendt droner. Selve dokumentationsindsatsen under demonstrationerne understøttes i

vidt omfang og efter en konkret vurdering af monitering af medier, herunder sociale me-

dier, med henblik på at kunne identificere og sikre dokumentation af strafbare overtrædel-

ser, således at overtrædelser efterfølgende vil kunne efterforskes og – såfremt der er grund-

lag herfor – strafforfølges. Der har i den forbindelse været særlig fokus på overtrædelse af

straffelovens § 136, stk. 2, om billigelse af terror.

2.2. Under demonstrationens afvikling

I forhold til strafbare handlinger, der begås under afviklingen af en demonstration, foretager

politikredsene en konkret vurdering af, hvordan situationen skal håndteres. Ved denne vur-

dering lægges der vægt på overtrædelsens karakter, situationsbilledet i øvrigt samt de til-

stedeværende politimæssige ressourcer. Der kan således være situationer, hvor politiet ikke

griber ind over for strafbare overtrædelser under selve demonstrationen, men i stedet sikrer

dokumentation mv. med henblik på efterfølgende at kunne rejse sigtelse over for de pågæl-

dende. Politiet vil endvidere i sådanne tilfælde vurdere, om der skal iværksættes en dialog

med demonstrationsledelsen eller arrangøren med henblik på at undgå yderligere overtræ-

delser.

Politikredsene har generelt oplyst, at demonstrationerne med tilknytning til konflikten i

Israel og Gaza er blevet afviklet uden betydelige forstyrrelser af den offentlig orden eller

fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, og der har ikke under demonstratio-

nernes afvikling været meddelt påbud eller opløst demonstrationer med hjemmel i politi-

lovens §§ 8 og 9. Det er endvidere oplyst, at der generelt har været en god dialog med

Side 4

demonstrationsledelsen eller arrangørerne også under demonstrationerne, og at anvisninger

fra politiet er blevet fulgt.

Sydøstjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i et enkelt tilfælde har foretaget indgreb

ved en demonstration vedrørende konflikten i Israel og Gaza. Dette indgreb skete i forbin-

delse med en demonstration i Kolding, hvor politiet blev opmærksom på, at en gruppe unge

demonstranter ville maskere sig, hvilket de blev anmodet om ikke at gøre. Anmodningen

fra politiet blev efterkommet. Efterfølgende blev der ved samme demonstration smidt to

kanonslag, hvor gerningsmanden blev udfundet og sigtet.

Fyns Politi har bl.a. oplyst, at der under en ikke-anmeldt demonstration den 18. oktober

2023 blev affyret pyroteknik, ligesom der i to tilfælde blev brændt israelske flag af. De-

monstrationen med godt 1000 deltagere var ikke på forhånd anmeldt til politiet, og det blev

på grund af demonstrationens udvikling overvejet, om der skulle udstedes et påbud i medfør

af politilovens § 7, stk. 5, men ud fra en samlet vurdering blev det besluttet ikke at opløse

demonstrationen. I denne vurdering indgik spørgsmålet om, hvorvidt politiets indgriben

ville kunne foregå sikkert og forsvarligt i forhold til det store antal deltagere i demonstra-

tionen, det omkringliggende samfund og politipersonalets sikkerhed. Patruljerne på stedet

blev derfor instrueret i at sikre dokumentation for strafbare forhold med henblik på efter-

følgende retsforfølgning.

3. Særligt vedrørende straffelovens § 136

3.1. Håndtering af konkrete sager

I alle sager, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der

mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af

straffelovens kapitel 12 eller 13, skal PET orienteres. Det følger af retningslinjerne i Rigs-

advokatmeddelelsen, afsnittet om forelæggelse og indberetning mv.

Politikredsene skal endvidere forelægge tiltalespørgsmålet for de regionale statsadvokater

i sager om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 136, stk. 2 og 3.

Rigsadvokaten har den 7. november 2023 besluttet, at Statsadvokaten i København (SAK)

overtager behandlingen af alle sager hos de regionale statsadvokater om overtrædelse af

straffelovens § 136, stk. 2 og 3, i relation til konflikten i Israel og Gaza som følge af Hamas’

angreb mod Israel den 7. oktober 2023. Konkret betyder det, at alle anmeldelser mv. fra

politikredsene forelægges ét sted i landet, og at SAK dermed overtager både behandlingen

af og tilsynet med sagerne, uanset hvor i landet overtrædelserne er begået. Det skal bl.a.

sikre, at sagerne behandles samlet, og at der samlet kan tages stilling til spørgsmålet om

tiltalerejsning, påtaleopgivelse mv.

Side 5

SAK har af samme grund efter aftale med Rigsadvokaten besluttet, at SAK også skal fore-

lægges spørgsmål om henlæggelse af sager i tilknytning til den aktuelle konflikt i Israel og

Gaza. Det gælder således både i situationer, hvor politiet afviser en indgivet anmeldelse,

fordi der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, og hvor politiet vurderer, at der

ikke er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning.

Endvidere har SAK anmodet PET om at foranledige, at der udarbejdes en erklæring fra

Center for Terroranalyse (CTA) om Hamas og karakteren af angrebet den 7. oktober 2023.

Dette kan bl.a. have betydning ved vurderingen af ytringer i relation til straffelovens § 136.

Rigsadvokaten har derudover indhentet en udtalelse fra SAK om antal verserende sager i

politikredsene vedrørende overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 og 3, i relation til den

aktuelle konflikt i Israel og Gaza. SAK har i den forbindelse bl.a. oplyst, at der pr. 9.

november 2023 er 10 verserende sager, hvor der i seks af sagerne er identificeret en

mistænkt, og at der i én af sagerne er sket sigtelse. Samtlige sager vedrører straffelovens §

136, stk. 2. Når en sag er færdigefterforsket, vil tiltalespørgsmålet blive forelagt SAK.

Det bemærkes, at oplysningerne om antallet af verserende sager er tilvejebragt dels på bag-

grund af et elektronisk datatræk fra POLSAS, dels på baggrund af en manuel gennemgang

i politikredsene. Der er tale om et øjebliksbillede på opgørelsestidspunktet (15. november

2023) baseret på dynamiske data, ligesom POLSAS er et journaliserings- og sagsstyrings-

system og ikke et egentligt statistiksystem. Oplysningerne kan derfor være behæftet med

en vis usikkerhed.

Rigsadvokaten kan mere generelt oplyse, at det følger af straffelovens § 136, stk. 1, at

offentlig tilskyndelse til en forbrydelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. Det føl-

ger videre af bestemmelsens stk. 2, at den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de for-

brydelser, som fremgår af straffelovens kapitel 12 eller 13 (landsforræderi mv. og terror

mv.), straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Endelig følger det af bestemmelsens stk.

3, at den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet

af en række bestemmelser i straffeloven, herunder terrorbestemmelserne i straffelovens §§

114-114 j, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 136 vil bero på domstolenes konkrete vurdering

af de i sagen specifikke omstændigheder. I forhold til billigelse af en begået terrorhandling,

jf. straffelovens § 136, stk. 2, vil en række omstændigheder kunne indgå i vurderingen,

herunder eksempelvis ytringernes karakter, deres tidsmæssige sammenhæng med de begå-

ede terrorforbrydelser, der billiges, antallet af ytringer, og om ytringen er en selvstændig

ytring eller står som en kommentar til andre personers ytringer.

Side 6

3.2. Retspraksis vedrørende straffelovens § 136

3.2.1. Der findes en række domme om overtrædelse af straffelovens § 136, som nærmere

illustrerer hvilke situationer, der i praksis vil være omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 1, kan Rigsadvokaten fra trykt praksis eksempel-

vis henvise til sagen gengivet i UfR 2017.348 V, hvor en person blev idømt 60 dages be-

tinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, ved på en Facebook-side of-

fentligt at have tilskyndet til forbrydelse ved at have skrevet: ”Håber også moskeerne bliver

bombet her i Danmark, så vil jeg gerne hjælpe med det”.

Retten fandt, at tiltalte havde tilskyndet til en ikke bagatelagtig lovovertrædelse, der ikke

var nærmere konkretiseret, og efter den sammenhæng, hvori det blev skrevet, fandt retten

det bevist, at tiltalte ved sin handling måtte have indset, at tiltalte ved at skrive som anført

havde tilskyndet til en forbrydelse.

3.2.2. For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 2, kan Rigsadvokaten fra trykt praksis

eksempelvis henvise til sagen gengivet i TfK 2022.458 Ø, hvor en person blev idømt 9

måneders fængsel for overtrædelse af § 136, stk. 2, om billigelse af terror ved kort efter to

franske terrorangreb i 2020, hvor en fransk skolelærer, der havde vist karikaturtegninger af

profeten Muhammed i sin undervisning, blev dræbt ved halsoverskæring, og tre personer

blev dræbt i Notre Dame-kirken i Nice. Den pågældende havde på Twitter fremsat en række

grove trusler af islamisk fundamentalistisk karakter, herunder ”not boycott France but be-

head France” og ”Behead France, It’s about time to walk out in the streets with something

heavy and look for every evil kuffarbillah (fornægter af Allah)”.

Landsretten fandt, at der var tale om trusler, der var egnet til at virke skræmmende, og at

tiltalte havde forsæt til at skræmme. Ytringerne fremstod som skrevet med henblik på at

provokere eller diskutere med anderledes troende og var skrevet i en hadsk tone. Uanset at

de havde en grovhed, som gik langt ud over det, der burde forekomme i den offentlige

debat, herunder de sociale medier, fandt landsretten dog ikke, at ytringerne var af en sådan

karakter, at de var omfattet af terrorbegrebet i straffelovens § 114, idet det bemærkedes, at

de under hensyn til konteksten og de anvendte mere generaliserende formuleringer ikke var

egnet til at skræmme i alvorlig grad. Henset til ytringernes karakter og den tidsmæssige

sammenhæng med terrorhandlingerne i Frankrig blev den tiltalte fundet skyldig i overtræ-

delse af straffelovens § 136, stk. 2.

I sagen gengivet i UfR 2020.1003 H blev en tiltalt fundet skyldig i overtrædelse af straffe-

lovens § 136, stk. 2, ved i juni 2017 offentligt at have billiget et terrorangreb ved en moske

i London dagen før, idet han i et offentligt tilgængeligt opslag på en anden persons Face-

bookprofil skrev: ”Ja ham der har gjort det burde have en medalje”. Ved angrebet, som

Side 7

efter dansk ret er omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, blev én dræbt og flere såret.

For Højesteret angik sagen, om tiltaltes billigelse af angrebet skete ”offentligt” samt stra-

fudmålingen.

Højesteret udtalte, at der ved afgørelsen af, om en billigelse er sket offentligt, kan lægges

vægt på, om billigelsen er gjort tilgængelig for en større eller ubestemt kreds af personer.

Dette var tilfældet for et offentligt opslag på en Facebookprofil, og Højesteret tiltrådte, at

tiltalte var fundet skyldig. Om straffen udtalte Højesteret, at sager om straffelovens § 136,

stk. 2, omfatter forhold af meget forskellig karakter og grovhed, og at nogle sager derfor

ville skulle afgøres med ubetinget straf, andre med helt eller delvis betinget straf eller bø-

destraf. Da tiltalte, da han skrev sin billigelse som en kommentar til en andens Facebook-

opslag, lod sig rive med af en stemning og meget havde fortrudt sin kommentar, fastsatte

Højesteret straffen til 30 dages fængsel betinget, idet der endvidere blev lagt vægt på tiltal-

tes personlige forhold, og at han var ustraffet.

I sagen gengivet i UfR 2018.393 Ø blev den tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straf-

felovens § 136, stk. 2, ved den 16. februar 2015 i København under et interview med en

fransk tv-kanal at have udtalt: ”Den her mand har et hjerte af guld. Vi muslimer tager ikke

afstand fra denne mand. Men den største terrorist gennem historien er de her tegnere, der

har udsat os i Danmark og den danske befolkning for terror. Det er dem, der er terrorister.

Ham der derovre, han er ikke terrorist, han er en helt” eller lignende, hvorved tiltalte hen-

viste til gerningsmanden til terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015. Til-

talte havde således offentligt udtrykkeligt billiget en af de i straffelovens § 12 eller 13 om-

handlede forbrydelser.

Byretten, der tillige fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1,

fastsatte straffen til en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder, som der ikke var grundlag for at

gøre betinget. Landsretten fandt straffen passende udmålt. Det fremgik af dommen, at

landsretten i skærpende retning havde lagt vægt på, at billigelsen angik terrorangrebet ved

henholdsvis Krudttønden og synagogen i København og dermed udgjorde en generel trus-

sel mod både ytringsfriheden og religionsfriheden i Danmark.

3.2.3. For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 3, kan Rigsadvokaten fra trykt praksis

eksempelvis henvise til sagen gengivet i UfR 2020.1319 Ø, hvor en imam blev idømt 6

måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, ved under en

prædiken i en moske at have billiget drab efter straffelovens § 237. Tiltalte blev endvidere

fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, idet tiltaltes udtalelser fandtes tru-

ende over for den jødiske befolkningsgruppe og ikke kunne legitimeres under påberåbelse

af et politisk budskab.

Side 8

4. Særligt vedrørende øvrige strafbare overtrædelser med tilknytning til konflikten i

Israel og Gaza

4.1. Hadforbrydelser efter straffelovens § 266 b

Efter straffelovens § 266 b straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en

videre kreds fremsætter udtalelse mv., ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes

eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro

eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsi-

dentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

I den aktuelle situation er politiet generelt opmærksom på, om anmeldelser af strafbare

forhold, f.eks. hadtale, chikane, vold, hærværk og lignende, der vurderes at være relateret

til den nuværende situation i Mellemøsten, kan indeholde et hadmotiv, som skal efterfor-

skes og henføres under straffelovens § 266 b. Det gælder også hændelser på sociale medier,

i det omfang politiet bliver opmærksom herpå, f.eks. via anmeldelser, tips, mediedækning

mv.

Der er siden den 7. oktober 2023 registreret syv anmeldelser og en sigtelse i POLSAS for

overtrædelse af straffelovens § 266 b, som ses at have tilknytning til situationen i Melle-

møsten. Også her skal der tages forbehold for, at POLSAS er et sagsstyringssystem og ikke

et statistiksystem, ligesom der er tale om dynamiske tal, og der vil således kunne ske efter-

registreringer i såvel opadgående som nedadgående retning.

Den sag, hvori der er rejst sigtelse, hidrører fra Aarhus, hvor en person er sigtet for på

Facebook at have fremsat hadefulde ytringer om jøder.

4.2. Øvrige overtrædelser

Der har i forbindelse med de afviklede demonstrationer været konstateret overtrædelser i

form af overtrædelse af maskeringsforbuddet i straffelovens § 134 b samt overtrædelser af

fyrværkeriloven. Gerningspersoner til disse overtrædelser søges primært identificeret på

baggrund af politiets dokumentationsindsats og digital sporsikring via bl.a. sociale medier.

Endelig er der uafhængigt af de afholdte demonstrationer registreret en række sager af hær-

værkslignende karakter, som ses at have tilknytning til konflikten i Israel og Gaza. Senest

har der været en række sager, hvor personer har kastet levende rotter og mus på gulvet i

McDonald’s restauranter – angiveligt fordi McDonald’s har udleveret mad til israelske sol-

dater. Disse sager er fortsat under efterforskning.

Side 9