Sundhedsudvalget 2023-24
S 157
Offentligt
2777076_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 08-11-2023
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: chk
Sagsnr.:2023 - 4999
Dok. nr.: 41723
Medlem af Folketinget Brigitte Klintskov Jerkel (KF) har den 31. oktober 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 157 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 157:
”Mener
ministeren, at anbefalingerne, som Sundhedsstyrelsen kom med i 2017 om,
hvordan kommuner, regioner og sundhedspersonale kan understøttes i at løfte
kvaliteten af indsatserne over for mennesker med erhvervet hjerneskade, i sig selv er
tilstrækkelige til at løfte opgaven, eller er ministeren åben over for nye tiltag og ny
lovgivning på området?”
Svar:
Genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade er en
kompleks opgave, som omfatter en patientgruppe, der ofte har et omfattende
rehabiliteringsbehov med forskelligartede forløb både i længde og behov.
Indsatserne på området kan derfor eksempelvis inkludere sundhedsområdet, det
sociale område, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet og gå på tværs af
sektorer.
Det er vigtigt, at patienter med erhvervet hjerneskade tilbydes den genoptræning og
rehabilitering, som patienten har behov for.
Sundhedsstyrelsen udgav i 2017 et servicetjek af genoptrænings- og
rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade. Som opfølgning på nogle
af de udfordringer, som servicetjekket afdækkede, har Sundhedsstyrelsen i
september 2020 udgivet nye anbefalinger målrettet voksne med erhvervet
hjerneskade, der henvender sig til de planlæggere og beslutningstagere i kommuner
og regioner, der har ansvaret for den overordnede planlægning af genoptræning og
rehabilitering samt dem, der koordinerer sundhedsindsatsen med andre områder.
Formålet med anbefalingerne er blandt andet at understøtte, at patienterne tilbydes
en indsats på det rette specialiseringsniveau og en ensartet brug af standardiserede
redskaber på tværs af sektorer, således at borgerne får den hjælp, de har brug for,
uanset hvor de bor i landet.
På baggrund af sundhedsaftalen fra 2022 er der fra 1. juli 2023 indført lovhjemmel til,
at der kan fastsættes forpligtende krav til bl.a. kommunernes sundhedstilbud samt
rådgivning fra sygehusene. Med den nationale kvalitetsplan kan der fastsættes
konkrete kvalitetsstandarder til eksisterende sundhedsindsatser i det nære
sundhedsvæsen for bl.a. at forebygge behovet for mere intensive indsatser på f.eks.
de regionale sygehuse. Det kan derudover omfatte en indsats, hvor der kan ske en
gradvis omstilling til, at flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen frem for f.eks.
på sygehusene og sikre sammenhæng i indsatsen på tværs. I første omgang er der
udarbejdet kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner og
S 157 - 2023-24 - Endeligt svar på S 157: Mener ministeren, at anbefalingerne, som Sundhedsstyrelsen kom med i 2017 om, hvordan kommuner, regioner og sundhedspersonale kan understøttes i at løfte kvaliteten af indsatserne over for mennesker med erhvervet hjerneskade, i sig selv er tilstrækkelige til at løfte opgaven, eller er ministeren åben over for nye tiltag og ny lovgivning på området?
Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde kvalitetsstandarder for patientrettede
forebyggelsestilbud.
Regeringen har hertil nedsat Sundhedsstrukturkommissionen, der skal se på den
fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal opstille og belyse
modeller for, hvordan vi får et sundhedsvæsen, der bl.a. er mere sammenhængende
og samarbejder på tværs af fagligheder, og hvor opgavefordelingen sikrer, at
patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.
Kommissionens anbefalinger og vurderinger af fremtidens struktur skal bl.a. omfatte
rammer for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats, hvor
opgaveløsningen i højere grad bygger på nationale kvalitetsstandarder, og som
understøtter mere ensartet kvalitet på tværs af landet. Herunder en vurdering af,
hvordan øget organisering af tværkommunalt samarbejde kan sikre en fagligt
bæredygtig opgaveløsning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2