Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 147
Offentligt
2776119_0001.png
Offentligt
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
7. november 2023
Sagsnr.: 23/21287
Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 31. oktober 2023 stillet
spørgsmål nr. S 147, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 147:
”Hvad er ministerens holdning til at måle virksomheder på deres evne til
at færdiguddanne unge mennesker, når det offentlige tildeler opgaver til
virksomheder?”
Svar:
Først og fremmest ønsker jeg at understrege, at virksomheder, som aktivt
påtager sig sit ansvar for at uddanne elever og lærlinge, og som gør en
ekstra indsats for deres elever eller lærlinge, fortjener stor ros og anerken-
delse.
Fsva. måling af virksomheders evne til at uddanne elever og lærlinge har
vi i dag allerede ordningen om det såkaldte
”læreplads-AUB”.
Ordningen
indebærer, at alle arbejdsgivere, der har indberettet fuldt ATP-bidrag i det
forudgående år for mere end én fuldtidsansat erhvervsuddannet medar-
bejder, årligt modtager et
måltal
for, hvor mange elever og lærlinge arbejds-
giveren er forpligtet til at ansætte, for at leve op til deres ansvar. Dette
sammenlignes med de realiserede
elevpoint,
der er et vægtet udtryk for, hvor
mange elever og lærlinge arbejdsgiveren rent faktisk uddanner. Opfylder
arbejdsgiveren ikke sit måltal, har det økonomiske konsekvenser, og op-
fylder arbejdsgiveren sit måltal, modtager arbejdsgiveren omvendt en be-
lønning. Fra 2021 trådte en opdateret version af ordningen i kraft, som
blandt andet indebærer en forenkling af systemet, men også en række ju-
steringer, som gør det muligt at trække nøgletal for ordningen.
Fsva. lovgivning vedrørende udbud m.v., herunder at styrke virksomhe-
ders ansvar om at tage elever og lærlinge ifm. opgaver for det offentlige,
har jeg anmodet erhvervsministeren om bidrag til svaret, som oplyser:
”Der
har på udbudsområdet været fokus på, at flere virksomheder bruger elever og
lærlinge i forbindelse med udførelsen af opgaver for det offentlige. Der kan blandt andet
S 147 - 2023-24 - Endeligt svar på S 147: Hvad er ministerens holdning til at måle virksomheder på deres evne til at færdiguddanne unge mennesker, når det offentlige tildeler opgaver til virksomheder?
henvises til finanslovsaftalen for 2013 og aftalerne om kommunerne og regionernes øko-
nomi for 2014, hvor der blev indført en forpligtelse for offentlige ordregivere til at overveje
sociale klausuler om uddannelses- og lærepladsaftaler i offentlige udbud efter
et ”følg
eller forklar”-princip.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2022 efterfølgende en revi-
sion af udbudsloven, således ordregivere i dag er forpligtet til at indføre krav om anven-
delse af personer under oplæring i relevante kontrakter.”
Samlet set mener jeg derfor ikke, at det på det aktuelle område er hensigts-
mæssigt at indføre yderligere tiltag, som potentielt risikerer at medføre
øget bureaukratisering og målopfølgning for virksomheder m.v. Jeg vur-
derer dog løbende behovet for at justere på de etablerede ordninger eller
indføre nye tiltag.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2