Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
S 121
Offentligt
2771166_0001.png
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-36344
MENA
26. oktober 2023
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 121 stillet den 20. oktober 2023 af
Trine
Pertou
Mach
(EL)
til
ministeren
for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
Mener ministeren, at Danmarks engagement i Palæstina i form af
udviklingsbistand fortsat bør have et vedholdende langsigtet fokus på den
store og vigtige opgave med palæstinensisk statsopbygning, udvikling, fred
og stabilitet, sådan som det er formuleret i »Strategisk ramme Danmark-
Palæstina 2021-25«, og er ministeren i bekræftende fald enig med
spørgeren i, at udviklingsbistanden til Palæstina bør genoptages hurtigst
muligt for at undgå at forværre situationen i Palæstina og kaste allerede
opnåede fremskridt over bord?
Svar
Efter
Hamas’
forfærdelige terrorangreb mod Israel er der behov for at
stoppe op for at sikre, at danske udviklingsmidler ikke bliver misbrugt.
Gennemgangen af den bilaterale udviklingsbistand i landeprogrammet for
Palæstina skal sikre, at Udenrigsministeriet og vores partnere tager alle
nødvendige forholdsregler for at forebygge at ingen individer,
organisationer eller enheder på EU's og FN’s terrorlister
får gavn af dansk
støtte. Regeringen vil sikre, at gennemgangen af de enkelte engagementer
gennemføres så hurtigt, det er muligt.
Gennemgangen ændrer ikke ved den langsigtede målsætning om at støtte
en fredelig løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina gennem
S 121 - 2023-24 - Endeligt svar på S 121: Mener ministeren, at Danmarks engagement i Palæstina i form af udviklingsbistand fortsat bør have et vedholdende langsigtet fokus på den store og vigtige opgave med palæstinensisk statsopbygning, udvikling, fred og stabilitet, sådan som det er formuleret i »Strategisk ramme Danmark-Palæstina 2021-25«, og er ministeren i bekræftende fald enig med spørgeren i, at udviklingsbistanden til Palæstina bør genoptages hurtigst muligt for at undgå at forværre situationen i Palæstina og kaste allerede opnåede fremskridt over bord?
2
realisering af en to-statsløsning samt at fremme stabilitet i regionen og
forbedre levevilkårene for palæstinenserne.
Jeg vil samtidig gerne understrege, at den humanitære støtte ikke er berørt.
Regeringen har netop givet et foreløbigt 50 mio. kr. i akut humanitær
nødhjælp for at hjælpe civilbefolkningen i Palæstina, som er hårdt ramt af
den drastisk forværrede humanitære situation. Det kommer i tillæg til de
115,6 mio. kr., som vi allerede har givet i humanitær bistand til Palæstina i
år.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen