Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5274
Den 10. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1208, som medlem af Folketinget Søren Egge Ras-
mussen (EL) har stillet til ministeren for Grøn trepart den 2. september 2024.
Spørgsmål nr. S 1208 fra medlem af Folketinget Søren Egge Rasmussen (EL)
”Mener ministeren, at det lever op til, at demokrati kræver åbenhed, når regeringen endnu ikke har
offentliggjort notitser m.m., som indgik i drøftelserne, som førte til aftalen om grøn trepart, når
praksis i Folketinget normalt er, at den type materiale er tilgængeligt for offentligheden, når en
forhandling er afsluttet?”
Svar
Jeg er sammen med resten af regeringen glad for, at det før sommerferien lykkedes at nå til enighed
om
Aftale om et Grønt Danmark
med parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer,
Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL.
Med den bredt forankrede aftale lægges sporerne for en historisk arealomlægning, der skal sikre
bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Samtidig bidrager indsatserne i af-
talen med en reduktion af udledninger af drivhusgasser fra landbruget, som bidrager til at indfri
Danmarks 2030-klimamål. Endelig sætter aftalen en retning for udviklingen af et mere bæredyg-
tigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser
i hele landet.
Jeg gælder mig derfor også meget til som ny minister for Grøn Trepart at fortsætte drøftelser om
Aftale om et Grønt Danmark
med Folketingets partier i efteråret 2024. I forbindelse med disse
drøftelser vil jeg bidrage til, at Folketingets partier får udleveret relevant baggrundsmateriale og
svar på de spørgsmål, der er til aftalen.
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen