Social- og
Boligministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6197
Doknr.
903852
Dato
05-09-2024
Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 28. august 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1198 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1198:
”Vil ministeren oplyse, om det er ministerens holdning, at socialforvaltningen
bør tænke i en tvangsanbringelse udenfor hjemmet, når man placerer et barn
på 7 år på en ladvogn foran en stor menneskemængde som et led i en
demonstration og instruerer den 7-årige i at råbe aggressive
propalæstinensiske slagord om et frit Palæstina som en del af den voldsomme
konflikt mellem Israel og Hamas, netop fordi det kan skade barnets udvikling,
som er en del af begrundelsen for en anbringelse?”
Svar:
Jeg mener, at det er fornuftigt, at det er kommunen, der efter barnets lov har
kompetencen til at vurdere, hvorvidt der er behov for at anbringe et barn uden
for hjemmet.
Det er afgørende, at en afgørelse om en anbringelse af et barn eller en ung
uden for hjemmet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke sker på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag, som er tilvejebragt af kommunen via en
børnefaglig undersøgelse efter barnets lov.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1