Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
S 1189
Offentligt
2901970_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) har den 28. august 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1189 til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 1189:
Hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til, herunder i form af nye erken-
delser og eventuel handling, når Weekendavisen afslører, at socialdemokratiske
kommuner er infiltreret af muslimer
herunder muslimske socialdemokrater
der
er dybt forbundet til det tyrkiske netværk, Diyanet?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med de nærmere forhold, der beskrives i artiklen, og jeg vil
derfor ikke kommentere den konkrete sag.
Mere generelt vil jeg dog understrege, at jeg mener, at man som udgangspunkt kan
nære stor tillid til kommunalpolitikere, som i altovervejende grad udfører deres ar-
bejde loyalt og samvittighedsfuldt. Det gælder naturligvis også for kommunalpoliti-
kere med minoritetsbaggrund.
Denne tillid kommer dog ikke af sig selv, og derfor kan vi ikke tillade os at sidde det
overhørigt, når der bliver beskrevet eksempler på, at der i små, mørke lommer sker
det modsatte, og religiøs overbevisning, tilknytning til tredjelande eller æreskultur
bliver styrende.
I første omgang vil Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) i 2024
gennemføre en forundersøgelse om offentligt ansatte, der udøver negativ social
kontrol mod borgere i æresrelaterede konflikter, der skal gøre os klogere på pro-
blemstillingen.
4. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 13264
2802798
Side
1/2
S 1189 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1189: Hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til, herunder i form af nye erkendelser og eventuel handling, når Weekendavisen afslører, at socialdemokratiske kommuner er infiltreret af muslimer – herunder muslimske socialdemokrater – der er dybt forbundet til det tyrkiske netværk, Diyanet?
Regeringen vil som altid løbende overveje behovet for nye initiativer.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
2/2