Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
S 1188
Offentligt
2902424_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
05-09-2024
J nr.
2024-3653
Folketingsmedlem Carl Valentin (SF) har d. 28. august 2024 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 1188, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1188:
Hvad er ministerens holdning til, at regeringens forslag om at lade flere 17-årige
køre bil uden ledsager kan føre til øget bilkørsel, når vi allerede ser en stigning i
det gennemsnitlige antal kørte kilometer i personbil, set i lyset af klimalovens
formål om at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i
2030?
Svar
Udledninger fra transportsektoren indgår i Klimalovens 70 pct.-målsætning, som
regeringen sammen med bl.a. SF har forpligtet sig til at indfri. En marginal øget
CO
2
-udledning som følge af regeringens forslag om at lade 17-årige køre bil
uden ledsager vil derfor blive håndteret ligesom øvrige ændringer, hvis kom-
mende fremskrivninger viser behov herfor.
Politikforslag, der øger aktiviteten i en del af økonomien kan isoleret set med-
føre øgede CO
2
-udledninger. Det gælder for såvel regeringens, som oppositio-
nens forslag. Besluttet politik indregnes i den årlige Klimastatus og –fremskriv-
ning og dermed sikrer vi, at vi når de målsætninger, som fremgår af Klimaloven.
Desuden fremgår det af klimalovens paragraf 1 stk. 4, at klimaindsatsen i Dan-
mark skal ske under hensyntagen til en række guidende principper, herunder at
sammenhængskraften og den sociale balance sikres. Regeringens forslag om
at lade 17-årige køre bil uden ledsager, handler således om balancen mellem at
øge mobiliteten i især yderkommunerne, over for de marginalt øgede CO
2
-ud-
ledninger, dette måtte medføre. I det lys mener jeg, at regeringens landdistrikts-
udspil bidrager positivt til den geografiske balance ved at give unge i landdistrik-
terne gode muligheder for at passe skole, arbejde eller læreplads.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
S 1188 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1188: Hvad er ministerens holdning til, at regeringens forslag om at lade flere 17-årige køre bil uden ledsager kan føre til øget bilkørsel, når vi allerede ser en stigning i det gennemsnitlige antal kørte kilometer i personbil, set i lyset af klimalovens formål om at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030?
2902424_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2