Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 1179
Offentligt
2900435_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 27. august 2024 stillet
spørgsmål nr. S 1179, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1179:
Er
ministeren i forlængelse af AE’s analyse enig i, at gymnasiet kan være
et godt uddannelsestilbud for mange unge med et karaktergennemsnit
på under 6 fra folkeskolen, og at det for nogle er et bedre tilbud end en
erhvervsuddannelse, hvor flere elever med lave karakterer falder fra?
(Spm. nr. S 1179).
Svar:
Det er vigtigt for mig, at diskussionen om karakterkravet til gymnasiet
ikke står alene.
Regeringens ambition er, at flere unge får en
Børne- og Undervisningsministeriet
2. september 2024
Sagsnr.: 24/27752
ungdomsuddannelse. Dette gælder uanset køn, herkomst eller social
baggrund. Vi kommer ikke i mål med denne ambition, hvis vi blot
isoleret ser på karakterkravet til de nuværende gymnasiale uddannelser.
Det interessante er, hvordan vi skaber et ungdomsuddannelseslandskab,
der afspejler de ønsker og behov, der er hos de generationer, der vokser
op. Det mener jeg ikke, at vi har i dag.
De treårige gymnasiale uddannelser er et rigtig godt uddannelsestilbud
for mange unge. Men samtidig er der en stigende andel af disse
studenter, som ikke påbegynder en videregående uddannelse
umiddelbart efter deres studentereksamen. Regeringen ønsker at
fastholde disse uddannelsers formål om at forberede eleverne til
videregående uddannelse og ønsker derfor, at uddannelserne skal være
præget af et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til at kunne
studere på en videregående uddannelse.
Regeringen ønsker, at alle unge har et attraktivt
ungdomsuddannelsestilbud tæt på, hvor de bor. Regeringen ser derfor på
muligheden for at etablere et nyt gymnasietilbud til dem, der hverken
ønsker at gå direkte til en erhvervsuddannelse eller til de nuværende,
mere boglige treårige gymnasieuddannelser. Vi ønsker at skabe et
alternativ, der kombinerer noget praktisk og erhvervsrettet med noget
alment og bogligt.
S 1179 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1179: Er ministeren i forlængelse af AE’s analyse enig i, at gymnasiet kan være et godt uddannelsestilbud for mange unge med et karaktergennemsnit på under 6 fra folkeskolen, og at det for nogle er et bedre tilbud end en erhvervsuddannelse, hvor flere elever med lave karakterer falder fra?
Med venlig hilsen
Side 2/2
Mattias Tesfaye