Retsudvalget 2023-24
S 1150
Offentligt
2896519_0001.png
Offentligt
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. august 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Anna Seneberg Winkel
2024-10125
3394796
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1150 fra medlem af Folketinget Rosa
Lund (EL):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1150, som medlem af
Folketinget Rosa Lund (EL) har stillet til justitsministeren den 13. august
2024.
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
S 1150 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1150: Vil ministeren tage initiativ til, at Kriminalforsorgen indleder et samarbejde med Scottish Prison Service om nye metoder til gennemførelse af magtanvendelse i fængslerne, hvor håndjern og andre smertepåførende teknikker byttes ud med mere skånsomme metoder og udstyr?
Spørgsmål nr. S 1150 fra medlem af Folketinget Rosa Lund (EL):
”Vil ministeren tage initiativ til, at Kriminalforsorgen indleder
et samarbejde med Scottish Prison Service om nye metoder til
gennemførelse af magtanvendelse i fængslerne, hvor håndjern
og andre smertepåførende teknikker byttes ud med mere
skånsomme metoder og udstyr?”
Begrundelse:
”I Norge har Kriminalomsorgens høgskole og utdanningssenter
(KRUS) indledt et sådant samarbejde med det skotske
fængselsvæsen, som ifølge oplysninger på KRUS’ hjemmeside
er indstillet på at dele, lære og videreudvikle konceptet i
samarbejde med andre lande. Der henvises til artiklen
»Skottland inspirerer med mindre maktbruk og faerre skader«
på krus.no den 11. juni 2024.”
Svar
:
Det er vigtigt, at sikkerheden i landets fængsler og arresthuse er i fokus, og
at de ansatte har de rette midler og undervises grundigt i at afværge evt.
konfliktsituationer, eksempelvis i form af truende vold, der måtte opstå hos
indsatte og varetægtsarrestanter. Som et led heri kan kriminalforsorgens
betjente, hvis det er nødvendigt, anvende magt over for indsatte og
varetægtsarrestanter efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 62 og regler
fastsat i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 3, må magtanvendelse ikke
gennemføres, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være i
uforholdsmæssigt indgreb. Det følger af stk. 4, at magtanvendelse skal
foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Med andre ord
gælder der regler, som sikrer, at magtanvendelsen i de danske fængsler og
arresthuse er proportionel og så skånsom som muligt.
Dermed ikke sagt, at der ikke kan ske ændringer på
magtanvendelsesområdet i de danske fængsler og arresthuse. Reglerne og
mulighederne skal være passende og tidssvarende. Derfor deltager
kriminalforsorgen i relevante netværk med øvrige lande, bl.a. den
europæiske netværksorganisation EuroPris, der fremmer samarbejde,
Side 2/3
S 1150 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1150: Vil ministeren tage initiativ til, at Kriminalforsorgen indleder et samarbejde med Scottish Prison Service om nye metoder til gennemførelse af magtanvendelse i fængslerne, hvor håndjern og andre smertepåførende teknikker byttes ud med mere skånsomme metoder og udstyr?
gensidig læring og udveksling af god praksis mellem europæiske
fængselsvæsener.
På baggrund af det stillede spørgsmål er Direktoratet for Kriminalforsorgen
gået i dialog med det skotske fængselsvæsen om deres nye metoder
vedrørende magtanvendelse, ligesom direktoratet har rettet henvendelse til
Kriminalomsorgens høgskole og utdanningssenter (KRUS) i Norge for at
høre nærmere om det norsk-skotske samarbejde.
Side 3/3