Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5674
Doknr.
895486
Dato
19-08-2024
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 8. august 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1141 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1141:
”Hvad er ministerens holdning til indlægget »Bisidder og sagsbehandler undre
sig: Hvorfor er 7/7 ordninger så sjældne i familieretshuset?« bragt i Berlingske
den 6. august 2024?”
Svar:
Det klare udgangspunkt i forældreansvarsloven er, at barnets forbindelse med
begge forældre søges bevaret ved, at barnet har samvær med den forælder,
barnet ikke har bopæl hos, og i det omfang, der vurderes at være bedst for det
enkelte barn. Hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og
beskyttelse kommer altid i første række. Som minister er jeg optaget af, at vi
lykkes med begge dele.
Forældre, som har brug for Familieretshusets hjælp til at fastsætte samvær,
har ofte et højere konfliktniveau end de forældre, der selv finder løsninger.
Graden af samarbejdsvanskeligheder spiller en rolle ved vurderingen af,
hvilken samværsordning der er bedst for det enkelte barn.
Når Familieretshuset træffer afgørelse om samvær, er forældrene forinden
forsøgt forligt på et eller flere møder. Et forlig kræver, at forældrene når til
enighed omkring samvær. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at økonomi spiller
en rolle i forældrenes overvejelser.
Efter reglerne i børnebidragsloven er begge forældre forpligtede til at forsørge
barnet. I de tilfælde hvor der ikke er en deleordning
–
og forældrene ikke selv
har fundet en løsning på økonomien - er jeg enig i, at der skal betales bidrag til
den forælder, barnet opholder sig mest hos, for at sikre tilstrækkelige midler til
barnets forsørgelse. Når barnet opholder sig lige meget hos forældrene, vil de
dog som oftest opfylde deres forsørgelsespligt på den måde.
Forældrene har et fælles ansvar for barnets kontakt med begge forældre, og i
min optik bør det ikke være økonomiske hensyn, der er styrende for, hvilken
samværsordning forældrene finder bedst for barnet.
1