Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
S 1103
Offentligt
2890602_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat ([email protected])
[email protected]
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlins svar på MF Mai Mercados
spørgsmål af 27. juni 2024 (Spørgsmål S 1099).
Spørgsmål S 1099:
”Mener
ministeren, at vejboder, stalddørssalg og gårdbutikker er et naturligt
element i den danske landzone?”
Svar:
Jeg synes, der skal være gode muligheder for vejboder, stalddørssalg og gård-
butikker til salg af lokale landbrugsprodukter. Det er med til at give lokal om-
sætning, friske fødevarer og oplevelser og skaber liv i landdistrikterne, og det
udgør inden for planlovens rammer et naturligt element i den danske landzone.
Det er planlovens landzonebestemmelser, der sætter rammerne for vejboder,
stalddørssalg og gårdbutikker i landzonen, og jeg har derfor bedt Plan- og
Landdistriktsstyrelsen redegøre for disse regler. Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen har i den anledning oplyst følgende:
”Som hovedregel må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny
bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelser og
ubebyggede arealer uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf.
planlovens § 35, stk. 1. Der er således som udgangspunkt krav om forudgå-
ende tilladelse til alle ændringer i det bestående i landzone. Planloven inde-
holder dog en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. §§ 36
og 37.
Hvis et forhold er omfattet af kravet om landzonetilladelse i planlovens § 35,
stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt der kan medde-
les landzonetilladelse.
Der er i planlovens bestemmelser ikke eksakte regler for, hvornår kommu-
nalbestyrelsen kan eller skal give landzonetilladelse og heller ikke for det
konkrete omfang af det, der kan meddeles tilladelse til. Efter § 35, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen således foretage en konkret vurdering af, om der kan
meddeles landzonetilladelse i det enkelte tilfælde.
Ved den enkelte ansøgning om landzonetilladelse skal kommunalbestyrel-
sen foretage en konkret vurdering og afvejning med udgangspunkt i planlo-
vens formål, hensynene bag planlovens landzonebestemmelser og den kom-
munale planlægning. De enkelte hensyn vil indgå med forskellig vægt i kom-
munernes vurdering afhængigt af den konkrete landzoneansøgning og de
stedlige forhold.
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 410269
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 3. juli 2024
S 1103 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1103: Mener ministeren, at når der jf. planlovens § 35, stk. 1, skal foretages en konkret vurdering, at denne konkrete vurdering kan resultere i en tilladelse eller et afslag?
2890602_0002.png
Hovedhensynet bag planlovens landzonebestemmelser er at forhindre
spredt bebyggelse i det åbne land, og at byggeri sker der, hvor der gennem
planlægning er åbnet mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land
for jordbrugserhvervene og at tilgodese bl.a. landskabs- og naturværdier.
Der lægges efter praksis stor vægt på lovens almene formål, uanset at den
enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejel-
ser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager
(præcedensvirkning).
Som udgangspunkt kan ingen af de nævnte hensyn således stå alene, men
indgår i en konkret afvejning, hvori indgår sagens fakta i forhold til de for-
skellige hensyn. Det betyder, at nogle hensyn vægtes højere end andre i
nogle områder, og mindre eller er ikke relevante i andre områder.
Kommunalbestyrelsens skøn skal foretages inden for rammerne af formålet
bag planloven og hensynene bag landzonebestemmelserne, og inden for
praksis fra Planklagenævnet og domstolene. Praksis om landzonebestem-
melserne er som udgangspunkt restriktiv.
Der er forskellige muligheder for at etablere vejboder, stalddørssalg og
gårdbutikker til salg af lokalt producerede fødevarer i landzone uden land-
zonetilladelse. Det er bl.a. muligt at etablere mindre butikker i eksisterende,
overflødiggjorte bygninger efter planlovens § 37, stk. 1 og 2, og at etablere
vejboder i tilknytning til en landbrugsejendoms bygninger.
Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at opføre nye bygninger til bu-
tikker, der fremstår som fritliggende og spredt bebyggelse i det åbne land
uden landzonetilladelse.”
For en uddybende beskrivelse af mulighederne for vejboder, stalddørssalg og
gårdbutikker henvises til Bolig- og Planstyrelsens (nu Plan- og Landdistrikts-
styrelsen) notat om butikker og vejboder m.v. i landzone, offentliggjort i efter-
året 2022. Notatet vejleder om muligheder for etablering af butikker, vejboder
og stalddørssalg i forhold til planlovens landzoneregler. Notatet kan tilgås på
Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside.
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen
Akt nr.: 410269
Side 2