Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
S 443
Offentligt
2812713_0001.png
Offentligt
Spørgsmål nr. S 443
§ 20
spørgsmål til mundtlig besvarelse den 24. januar 2024
Til:
Dato:
Stillet af:
Uddannelses- og forskningsministeren
18. januar 2024
Sofie Lippert (SF)
Mener ministeren, at det er rimeligt at lade su-reformen gælde med
tilbagevirkende kraft, således at studerende, som efter gældende regler
ellers har optjent retten til det ekstra su-år ved at starte på deres første
videregående uddannelse indenfor to år efter den adgangsgivende
eksamen, ikke vil have ret til det ekstra år alligevel?
(Spm. nr. S 443).
Begrundelse
Der henvises til, at det af aftalen om su-reform af 18. december 2023 samt
af besvarelsen af UFU alm. del - spørgsmål 130 fremgår, at de nye su-regler
»skal gælde for studerende, der påbegynder en ny videregående
uddannelse, herunder en kandidatuddannelse, fra sommeroptaget 2025«.
Det må forstås således, at partierne bag den aftalte su-reform reelt lægger
op til at lade reformen virke med tilbagevirkende kraft, idet reformen først
kan træde i kraft efter et folketingsvalg, som potentielt kan afvente afholdelse
indtil udgangen af oktober 2026. Efter de eksisterende regler kan personer,
som påbegynder deres første videregående uddannelse senest to år efter
den adgangsgivende uddannelse, få ekstra 12 klip
det ekstra su-år.
Studerende som påbegynder en ny videregående uddannelse ved
sommeroptaget 2025, og som er startet senest to år efter deres
adgangsgivende eksamen, vil dermed miste retten til det ekstra su-år med
tilbagevirkende kraft. Det bemærkes endvidere, at studerende, der
påbegynder en kandidatuddannelse ved sommeroptaget 2025, som
udgangspunkt senest vil have påbegyndt sin bacheloruddannelse som første
videregående uddannelse i 2022, og reformen derfor reelt vil virke med
tilbagevirkende kraft til 2022.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1