1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til folketingsbeslutning om retningslinjer og risikovurderinger for brug af kunstig intelligens.
Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.
(Fremsættelse 08.11.2023).
Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).
Af skatteministeren (Jeppe Bruus).
(Fremsættelse 19.12.2023).
Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.
(Fremsættelse 07.11.2023).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Sascha Faxe (ALT):
Finder regeringen det moralsk forsvarligt, at danske virksomheder med henvisning til en rammegodkendelse sælger komponenter til våben, som risikerer at blive anvendt til krigsforbrydelser?
(Spm. nr. S 376, skr. begr.).
2) Til udenrigsministeren af:
Steffen Larsen (LA):
Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som det amerikanske regeringsagentur The United States Commission on International Religious Freedom, der rådgiver den amerikanske præsident og udenrigsminister, har rejst af det danske forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund?
(Spm. nr. S 399).
3) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach (EL):
Hvad mener ministeren om Sydafrikas indbringelse af Israel for Den Internationale Domstol i Haag for brud på FN’s folkedrabskonvention, og hvilke overvejelser gør ministeren sig i lyset af det sydafrikanske initiativ, i forhold til at den danske regering fortsat betegner den israelske krig i Gaza som legitimt selvforsvar, samt Danmarks ansvar for at forebygge, forhindre, standse og straffe folkedrab?
(Spm. nr. S 402, skr. begr.).
4) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach (EL):
Mener ministeren, at Danmark og EU har et ansvar for at beskytte civilbefolkningen i Gaza mod krigsforbrydelser, jf. vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect (»ansvar for at beskytte«) på FN-topmødet den 14.-16. september 2005 samt de mange civile ofre for Israels krig i Gaza og den israelske regerings erklærede blokade af livsnødvendige forsyninger til Gazas befolkning?
(Spm. nr. S 403).
5) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Louise Brown (LA):
Mener ministeren, at det er praktisk muligt at tilbyde skattefinansieret fertilitetsbehandling ved andet barn, når den gennemsnitlige ventetid for at komme til er næsten 5 måneder, og i hovedstaden helt op til mere end 7 måneder?
(Spm. nr. S 398).
6) Til justitsministeren af:
Betina Kastbjerg (DD):
Hvad mener ministeren om, at kun én ud af 272 efterforskninger af ransomewareangreb i Danmark siden 2021 ikke er blevet droppet af politiet, og hvad vil ministeren gøre, for at der opklares langt flere sager om ransomewareangreb?
(Spm. nr. S 367, skr. begr.).
7) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Kristian Bøgsted (DD):
Hvad er regeringens holdning til lovkravet om håndtryk som en del af de danske grundlovsceremonier i landets kommuner nu, hvor gruppeformanden for regeringspartiet Moderaterne, Henrik Frandsen, ønsker lovkravet om håndtryk afskaffet?
(Spm. nr. S 305, skr. begr.).
8) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Steffen Larsen (LA):
Er ministeren enig med kulturministeren i, at e-sport er en sport på lige fod med mere traditionelle sportsgrene, og at udenlandske professionelle e-sportsudøvere bør have samme vilkår for at kunne udøve deres sport i Danmark, som f.eks. en udenlandsk fodboldspiller har?
(Spm. nr. S 392).
9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Alexander Ryle (LA):
Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen forholder sig til Frontex’ meddelelse om, at 2023 havde det højeste antal illegale grænsekrydsninger ved EU’s ydre grænser siden 2016?
(Spm. nr. S 397, skr. begr.).
10) Til skatteministeren af:
Christina Olumeko (ALT):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at en andelsforening kun kan påklage en ansat grundværdi eksempelvis på baggrund af, at prisen på en solgt ejerlejlighed i området afviger fra den pris, som den standardiserede ejendomsværdi er ansat til, men ikke kan påberåbe sig eventuelt konstaterede handler for grunde udlagt til etagebebyggelse i området?
(Spm. nr. S 370, skr. begr.).