SPØRGETIDEN STARTER KL. 15.00.
Forespørgsel til statsministeren om konsekvenser for Danmarks relation til andre landes efterretningstjenester i relation til den kommende undersøgelse af FE-sagen. (Hasteforespørgsel).
Af Peter Kofod (DF) m.fl.
(Anmeldelse 07.11.2023. Fremme 07.11.2023).
Eventuel afstemning udsættes.
2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
FORESPØRGSEL NR. F 10:
Forespørgsel til statsministeren:
Vil statsministeren redegøre for, hvilke konsekvenser for Danmarks relation til andre landes efterretningstjenester de tre droppede retssager mod Claus Hjort Frederiksen, Lars Findsen og en unavngiven PET-medarbejder forventes at få, bl.a. i relation til den kommende kommissionsundersøgelse af FE-sagen, og hvilken periode, hvilke personer, myndigheder og instanser den skal omfatte?
Af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach
(EL):
Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at F-35-kampfly med danskproducerede dele – som påvist af dagbladet Information – for tiden anvendes af det israelske luftvåben til angreb mod Gaza, der resulterer i drab på civile palæstinensere, eller giver dette forhold anledning til overvejelser om at ændre de danske regler om kontrol med eksport af militært udstyr, og hvad agter regeringen at foretage sig her og nu over for Israel i anledning af brugen af kampfly med danskproducerede dele til angreb i Gaza?
(Spm. nr. S 165, skr. begr.).
2) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach
(EL):
Hvilken holdning ligger der bag, at Danmark – i modsætning til nære samarbejdspartnere som Norge, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Portugal – ikke kunne støtte det resolutionsforslag vedrørende Gaza, der var til afstemning i FN’s generalforsamling fredag den 27. oktober 2023 med en opfordring til »en omgående, holdbar og vedvarende humanitær våbenhvile, der kan føre til et ophør af kamphandlinger« (»immediate, durable and sustained humanitarian truce leading to a cessation of hostilities«)?
(Spm. nr. S 170).
3) Til finansministeren af:
Lisbeth Bech-Nielsen
(SF):
Har Socialdemokratiet og SVM-regeringen overvurderet konsekvenserne af inflationen, når man i den offentlige debat har brugt det som argument for ikke at kunne afsætte yderligere penge til velfærd, når man samtidig ser det svar, Finansministeriet har givet, hvor en lempelse på både 1 mia. kr. og 3 mia. kr. i forhold til effekten på inflationen giver et udslag på 0,00 procentpoint?
(Spm. nr. S 146, skr. begr.).
4) Til finansministeren af:
Jens Meilvang
(LA):
Mener ministeren, at det er udtryk for omhyggelighed i brugen af skattekroner, at staten har brugt 1,5 mio. kr. om dagen i 15 år på at eje SAS-aktier?
(Spm. nr. S 172, skr. begr.).
5) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DD):
Vil ministeren tage initiativ til, at der igangsættes en grundig faglig vurdering af pneumokokvaccination for voksne borgere i risiko, så det sikres, at beslutning om vaccination træffes på et solidt fagligt grundlag?
(Spm. nr. S 158, skr. begr.).
6) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Victoria Velasquez
(EL):
Mener ministeren, at der er sammenhæng i SVM-regeringens politik, når der på den ene side meldes ud, at der afsættes midler til at give psykiatrien et løft, bl.a. gennem bedre hjælp til børn og unge, mens selvsamme regering nu gør det markant sværere for unge med psykiske lidelser at fokusere på deres behandling ved at tage ca. 4.000 kr. om måneden fra ca. 4.000 unge under 30 år med psykiske lidelser, hvilket ifølge eksperter kan føre til yderligere marginalisering?
(Spm. nr. S 169).
7) Til justitsministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Er det ministerens opfattelse, at borgere, der har fået beslaglagt deres bil og efterfølgende er blevet pålagt af myndighederne at få deres bil lovliggjort på et autoriseret værksted, på trods af at dette strider mod loven, der siger, at der er frit værkstedsvalg, bør blive økonomisk kompenseret?
(Spm. nr. S 160, skr. begr.).
8) Til justitsministeren af:
Nick Zimmermann
(DF):
Hvad mener ministeren om, at flere biler kørte i kortege fra City Vest i Gellerupparken til Aarhus Midtby dyttende og med palæstinensiske flag ud af vinduet efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, og at optrinet blev gentaget den 10. oktober efter Hamas’ raketangreb på den israelske by Ashkelon, og hvad vil ministeren gøre, for at sådanne terrorsympatisører udvises af Danmark?
(Spm. nr. S 162).
9) Til justitsministeren af:
Nick Zimmermann
(DF):
Hvad vil ministeren gøre, for at personer bosiddende i Danmark, der har ytret opbakning til terrorangrebene mod Israel den 7. oktober 2023, hvor mere end 1.400 mennesker blev massakreret og i hvert fald 230 personer bortført fra Israel til Gaza, bliver stillet til regnskab for deres handlinger, og hvad vil ministeren gøre for at undgå, at en lignende massakre finder sted i Danmark, når det nu er tydeligt for enhver, at der er opbakning til terrorangrebet fra i hvert fald visse kredse af herboende muslimer?
(Spm. nr. S 163).
10) Til justitsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Er det ministerens opfattelse, at tilliden til dansk politi bliver større, når ministeren udtrykker bekymring over politiet på baggrund af få sager, som ikke har fået noget retsligt efterspil?
(Spm. nr. S 173, skr. begr.).
11) Til justitsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Hvad er ministerens hensigt med at så tvivl om politiets generelle dispositioner?
(Spm. nr. S 174, skr. begr.).
12) Til miljøministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Mener ministeren, at kystsikring rundt om Danmark bør være et nationalt anliggende frem for et kommunalt?
(Spm. nr. S 129).
13) Til miljøministeren af:
Hans Kristian Skibby
(DD):
Mener ministeren, at man opretholder borgernes sikkerhed uanset bopæl og sikrer kystsikring til hele Danmark ved at afsætte 1,1 mia. kr. til sikring af Vestkysten og kun 150 mio. kr. til de resterende 67 kystkommuner?
(Spm. nr. S 138).
14) Til miljøministeren af:
Søren Egge Rasmussen
(EL):
Mener ministeren, som har udtalt, at der ikke er noget tiltag, han ikke vil gøre for at redde miljøet i de danske kystvande, at det er forsvarligt at starte en forhandling med EU med det formål at kunne forlænge kvægundtagelsen, der giver kvæglandbrug mulighed for at anvende mere kvælstof på markerne, i en situation, hvor Danmark står i alvorlige problemer med at leve op til EU’s vandrammedirektiv om at sikre god miljøtilstand i alle danske farvande i 2027, hvilket senest understreges af second opinion-rapporten fra et uafhængigt internationalt ekspertpanel, der herudover udtrykker bekymring, fordi Danmark har tabt et helt årti ved ikke at nedbringe kvælstofudledningerne i 2010-erne, og peger på, at fokus nu skal være på implementering af indsatser, der nedbringer udledningerne i tråd med anbefalingerne fra Aarhus Universitet og DHI, dvs. til maksimalt 38.000 tons kvælstof om året?
(Spm. nr. S 150).
15) Til miljøministeren af:
Marlene Harpsøe
(DD):
Vil ministeren på baggrund af artiklen »Gedser Odde skrumper: - Det er en hastesag« fra TV2 ØST den 20. marts 2018 oplyse, hvad ministeren konkret har gjort eller vil gøre for at kystsikre Gedser Odde?
(Spm. nr. S 156).
16) Til miljøministeren af:
Søren Egge Rasmussen
(EL):
Vil ministeren nu, hvor der som følge af ekspertvurderingerne i fase 2 af »Second Opinion« ikke længere kan herske tvivl om, at der skal ske en hurtig reduktion af kvælstofudledningerne, invitere til akutforhandlinger om at reducere kvælstofforureningen, så indsatserne kan nå at blive vedtaget, inden næste dyrkningssæson starter i landbruget, og om, hvordan vi sikrer konkrete reduktioner af landbrugets kvælstofudledninger til vandmiljøet, så der hurtigst muligt kan træffes beslutning om yderligere kvælstofreduktioner?
(Spm. nr. S 175, skr. begr.).
17) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez
(EL):
Mener ministeren, at de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen, kan forventes at komme hurtigere i job eller uddannelse som resultat af den nye kontanthjælpsaftale, og hvordan vil ministeren sikre, at de ca. 4.000 unge med psykiske lidelser, der i dag modtager ungesatsen, har en tilstrækkeligt stabil økonomi til at kunne fokusere på deres behandling?
(Spm. nr. S 168).
18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe
(RV):
Hvorfor mener regeringen, at studerende på de kommende 75 ECTS-kandidatuddannelser ikke skal have juleferie, sommerferie eller andre ferier som alle andre, men bruge op mod 43 timer om ugen på studierne alle uger i de 12 måneder, som uddannelsen skal vare?
(Spm. nr. S 137, skr. begr.).