Det næste punkt på dagsordenen er:

32) Forhandling om redegørelse nr. R 7:

Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse om klimaeffekter.

(Anmeldelse 07.12.2023. Redegørelse givet 07.12.2023. Meddelelse om forhandling 07.12.2023).

Sammen med dette punkt foretages:

33) Forespørgsel nr. F 14:

Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af ministerens redegørelse om klimaeffekter?

Af Lea Wermelin (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Signe Munk (SF), Henrik Frandsen (M), Lise Bech (DD), Steffen W. Frølund (LA), Mona Juul (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Samira Nawa (RV), Morten Messerschmidt (DF), Franciska Rosenkilde (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB).

(Anmeldelse 28.11.2023. Fremme 30.11.2023).

Vi skal nu i gang med en redegørelses- og forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af på deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind dér. Derfor holder vi lige en kort pause.

Men jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 19. december 2023.

Den første, der får ordet til begrundelse, er ordføreren for forespørgerne, fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil på vegne af partierne med min begrænsede stemme forsøge at sige, at vi jo har tradition for at have den her redegørelsesdebat, som vi lige om lidt tager hul på, og derfor vil jeg sådan set heller ikke sige så meget mere, end at vi ser frem til en god debat med ministeren. Tak.

Tak for det. Jeg giver nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet. Parisaftalens mål er klart: at arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Som det ser ud i dag, er verden ikke på vej til at opfylde det mål. Derfor skal Danmark skubbe på klimahandling globalt, og vi skal sikre omstilling herhjemme. Danmarks klimaindsats anerkendes internationalt, også selv om den herhjemme ofte bliver kritiseret for bl.a. ikke at gå hurtigt nok. Danmark er endnu en gang placeret øverst blandt 63 lande på det anerkendte Climate Change Performance Index af internationale grønne organisationer. Vi skal være stolte over det, men vi har en stor opgave foran os, så vi skal ikke hvile på laurbærrene.

På papiret er opgaven simpel. Vi skal leve op til de klimamål, der er sat for 2025, 2030 og videre frem, og vi skal gøre det inden for rammerne af klimaloven. Derfor skal vi på en og samme tid reducere udledningerne af drivhusgasser, bevare balancen i samfundet og føre en klimapolitik, som er ambitiøs, som ikke rammer socialt skævt, og som bevarer Danmarks konkurrenceevne. Vi skal leve op til vores egne mål, og samtidig skal vi bruge vores viden om grønne teknologier som havmøller, power-to-x og fangst og lagring af CO2 til at drive en grøn omstilling i resten af verden. Men lad os være ærlige over for hinanden: Når vi skal ændre så grundlæggende på et samfund, som den grønne omstilling kræver, så er der ikke nogen lette løsninger tilbage. Vi skal balancere mange hensyn og tage svære beslutninger. Derfor er det vigtigt, at vi holder ploven i jorden, helt frem til de svære beslutninger er implementeret og reduktionerne er opnået.

Vi er i fuld gang med den grønne omstilling, og i løbet af det seneste års tid har vi taget vigtige skridt mod et grønnere Danmark. Vi har lagt fundamentet for fremtidens forsyning af grøn strøm, og vi har skubbet på udviklingen inden for de teknologier, der skal hjælpe både os og vores naboer af med de sidste fossile brændsler. I maj blev rammerne for danmarkshistoriens suverænt største havvindsudbud lagt, og det kan potentiel skaffe grøn strøm til mere end 14 millioner danske og europæiske husstande. For et par dage siden indgik vi en aftale om energipakker på land, vi har gjort det nemmere at få sat vindmøller og solceller op hurtigt og i stor skala, og vi har skabt bedre muligheder for at lægge virksomheder med særlige energibehov tæt på det sted, hvor strømmen bliver produceret. Derudover har vi givet kompensation til naboer og har givet lokalsamfund et mærkbart løft,så flere gevinster ved VE lander tæt på anlæggene.

Elnettet skal også kunne følge med, og derfor har jeg i min tid som minister godkendt investeringer i elnettet for 6,2 mia. kr. Det skal bl.a. styrke vores elmotorveje, så vi får mest muligt ud af alle de anlæg til vind- og solenergi, vi sætter op. I varmesektoren har vi sikret, at geotermi kan blive en vigtig del af vores varmesystem med en lov, der baner vejen for Danmarks første geotermianlæg i stor skala. Folkene bag forventer, at det bliver EU's største af sin slags. Vi har afsat yderligere 240 mio. kr. til afkoblingsordningen og 150 mio. kr. til fjernvarmepuljen, så endnu flere danskere kan komme af med gasfyret og over på de grønne varmekilder.

Vi skal af med fossile brændsler, og i nogle sektorer rækker elektrificeringen ikke hele vejen. Derfor skal vi have skruet op for produktionen af fremtidens brændsler.Det har vi bl.a. gjort med afgørelsen af ptx-udbuddet i oktober. Med udbuddet investerede vi 1,25 mia. kr. i at kickstarte den danske brintproduktion. I maj afgjorde vi det første støtteudbud til ccs, hvor Ørsted vandt kontrakten om at lagre 0,43 mio. t årligt fra 2026, og vi tog første spadestik til anlægget på Avedøreværket den 4. december. Jeg ser frem til at følge projektet.

I september indgik vi en politisk aftale, der baner vejen for fangst og lagring af hele 34 mio. t CO2 over en 15-årig periode. Dermed har vi lagt vejen til en fuld værdikæde for fangst og lagring af CO2 i 2029. Med aftalen samler vi midlerne fra ccus-puljen og puljen for denne grønne skattereform for at skabe større sikkerhed i forhold til en fuld værdikæde for fangst og lagring af CO2 allerede fra 2029. Aftalen fjerner samtidig forhindringer og skaber klarhed om etableringen af både rør til transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre. Projekterne skyder op flere steder, og senest har jeg været med til at indvie et demonstrationsanlæg oppe på Aalborg Portland. Så teknologien er på vej til at blive udviklet og implementeret. Samlet set har regeringen således indgået en lang række aftaler, der peger frem mod en grønnere fremtid. Aftalerne bringer os meget tæt på opfyldelse af vores mål.

Når vi kigger lidt længere frem, venter 70-procentsmålet i 2030. Her skal en stor del af de resterende reduktioner findes inden for land- og skovbrugssektoren. Ekspertgruppen for en grøn skattereform fremlægger i februar 2024 deres anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget. Regeringen har desuden nedsat en grøn trepart, der bl.a. skal levere anbefalinger til os beslutningstagere, og derefter vil regeringen fremlægge et forslag til en CO2-afgift på landbruget.

En anden sektor, hvor vi skal sætte ind, er transportsektoren. Det går heldigvis stærkt med den grønne omstilling ude på vejene. Ladestanderne skyder op, og elbilerne bliver flere og flere. Regeringen har vedtaget en ny kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler som et vigtigt skridt i retning mod en grønnere lastbiltransport i Danmark. I 2027 opretter EU et nyt CO2-kvotesystem for udledninger af brændsler i vejtransporten og opvarmning af bygninger, som forventes at reducere udledningerne med 0,3 mio. t i 2030. Regeringen har aktivt fravalgt en mulighed for at udskyde kvotesystemet til 2031 for at sikre tidligere reduktioner for brændsler i vejtransporten. For at understøtte den grønne omstilling af vejtransporten yderligere er der med finansloven for 2024 afsat 300 mio. kr., der f.eks. kan gå til tilskud til grønne lastbiler eller depotladere. Dertil har regeringen i efteråret præsenteret en udrulningsplan for offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til den tunge vejtransport, og der vil dermed være rigelig kapacitet til undervejsladning for ellastbiler de næste mange år.

I november præsenterede regeringen et udspil om grøn omstilling af indenrigsluftfarten. Regeringen foreslår, at der udbydes en grøn indenrigsrute i 2025 og en helt grøn indenrigsflyvning fra 2030. Derudover foreslår vi, at der afsættes 1 mia. kr. til en ekstra pulje til grøn omstilling af luftfarten, som f.eks. kan bruges til at gøre udenrigsluftfarten grønnere. Vi er p.t. i gang med at forhandle en aftale på plads. I EU-regi er det derudover besluttet, at der skal indføres et fælleseuropæisk iblandingskrav til bæredygtige brændstoffer i luftfarten stigende fra 2 pct. i 2025 til 70 pct. til 2050. Søfarten bliver ligeledes pålagt et fælleseuropæisk CO2-fortrængningskrav stigende fra 2 pct. i 2025 til 80 pct. i 2030.

I de kommende måneder skal vi holde dampen oppe og implementere de mange aftaler, der er indgået. Vi skal arbejde for at få flere boliger over på de grønne varmekilder, for at få mere VE på land og for at fremtidssikre elnettet til fremtidens behov, og vi skal sikre, at vi også i fremtiden har et energisystem, hvor vi kan regne med el i kontakten. Derfor vil regeringen i 2024 præsentere et udspil, der skal sikre en stabil elforsyning i fremtidens grønne energisystem. Vi skal også arbejde videre med de nøgleteknologier, der skal få os helt i mål. Regeringen arbejder målrettet på meget snart at kunne præsentere et oplæg til økonomiske rammevilkår for rørforbundet brintinfrastruktur, og det skal ske som opfølgning på første delaftale om ejerskab og drift af fremtidens danske rørforbundne brintinfrastruktur. Dermed følger vi op på ptx-aftalen fra april. Regeringen vil præsentere et oplæg til de langsigtede rammer for CO2-fangst i forsyningssektoren, og i starten af 2024 vil vi også præsentere et lovforslag om transport af CO2 via rør, så der er klare og ensartede regler for etablering og drift af CO2-rørledninger. Endelig har Energistyrelsen netop åbnet for ansøgninger til licenser til lagring af CO2 dybt nede i undergrunden under landjorden, og det første udbud på 10,5 mia. kr. fra den nye samlede ccs-pulje forventes dermed at blive åbnet i juni 2024.

Godt samarbejde med vores europæiske naboer er helt afgørende for, at vi kan lykkes med vores klimaindsats, og derfor prioriterer regeringen også arbejdet i EU højt. I løbet af 2023 har vi opnået vigtige resultater i EU. Vi har bl.a. strammet og udvidet ETS-kvotesystemet og sat højere 2030-mål for VE og energieffektivitet, der skal fremme indsatserne på de her områder endnu mere. Desuden har vi styrket CO2-standarderne for biler og sat et stop for salg af diesel- og benzinbiler i EU fra 2035. Der ligger betydelige CO2-reduktioner i de mange tiltag, der bliver gennemført her.

En vigtig prioritet for regeringen i den kommende tid er et nyt EU-klimamål for 2040. Det er en meget vigtig sag, der præsenteres i første halvår af 2024. Barren skal sættes højt med et ambitiøst mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning på 1,5 grader. Regeringen har meldt ud, at vi ønsker et mål på mindst 90 pct. i 2040. Der er i regi heraf også behov for, at EU's klima- og energiregulering moderniseres. Vi skal have så mange som muligt af EU's udledninger omfattet af kvotehandel. EU skal rustes til en fremtid efter 2030, hvor energien i høj grad skal være baseret på vedvarende energi, og hvor EU skal være mere selvforsynende. Vi skal hurtigst muligt blive fri af Putins gas og have det erstattet med grøn energi i stedet.

I det nye år overtager vi også formandskabet i Nordsøsamarbejdet i EU, og det vil vi bruge til at fremme havvinddagsordenen på regionalt plan. Nordsøen er et af de områder, der har potentiale til at blive drivkraften for et selvforsynende Europa, både for havvind, ccs og brint. Samtidig er en række sager under behandling på forskellige niveauer. Det gælder f.eks. reform af elmarkedet og revision af bygningsdirektivet. Der er tale om store, komplekse sager, der kommer til at få mærkbar betydning for danskerne, og derfor følger regeringen dem tæt og kæmper for danske interesser.

Herhjemme har vi den seneste tid forhandlet om flere reduktioner i 2025. Det gør vi for at lukke den sidste del af mankoen. Det er vigtigt at huske, at da aftalen om 2025-målet blev indgået, blev mankoen opgjort til 2,1-5,2 mio. t. Siden da er der indgået aftaler, som giver reduktioner i 2025 på 3,7 mio. t. Politisk har man altså leveret markant mere end det, der blev forventet ved indgåelse af aftalen om 2025-målet. Det skyldes bl.a., at vi løbende og politisk har taget højde for udviklingen i mankoen i de årlige klimafremskrivninger.

Regeringen har fremlagt yderligere politik, der skal få os det sidste stykke ad vejen over målstregen. Regeringen vil bl.a. hæve dieselafgiften varigt med 50 øre pr. liter fra 2025. Vi forhandler nu om de sidste få procent for at nå i mål. I »Klimastatus og -fremskrivning 2023« skønnes det, at Danmark er nået 98,7 pct. af vejen til 2025-målet i forhold til udledningerne i 1990.

Det er rigtigt, at vi har forhandlet længe, og det skyldes flere ting. Partierne har løbende ønsket nye tiltag bragt i spil, ligesom regeringen har lyttet til partiernes ønsker og fremlagt nye tiltag, bl.a. dieselafgiften. Regeringen har fremlagt en pakke, der indfrier 2025-målet, og har undervejs imødekommet partierne med varige reduktioner. Vi har valgt at øge dieselafgiften varigt fra 2025, som en række partier har foreslået. Det har vi tænkt os at gennemføre, og det kan hurtigt gennemføres.

Jeg gerne slå fast, at forhandlingerne fortsætter i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det giver dog god mening, at vi afventer, hvilke konsekvenser de nye data om lavbundsjorder har for 2025-målet. Lige nu kender vi kun antallet af lavbundsjorder – vi skal også kende klimaeffekten. Det indblik har vi først senere i december, da tallene fra Aarhus Universitet er forsinket. Der vil derudover inden jul blive afholdt møde i Finansministeriet om Grøn Fond, der skal bidrage til ambitiøse investeringer i en række forskellige grønne tiltag på både miljø- og naturområdet. Regeringens udspil til at indfri 2025-målet er finansieret af midler fra Grøn Fond, og det står vi selvsagt ved.

Vi ser frem til fortsat dialog med partilederne og vil høre, om der er samlede forslag, som partierne kan blive enige om, og ikke mindst, hvordan man i så fald vil finansiere det. Det har vi endnu ikke modtaget. For den grønne omstilling griber ind i danskernes liv, og det stiller krav til os politikere om at sikre grøn handling, der virker, og som er i balance. Sammen er vi nået langt, sammen skal vi nå langt, og sammen skal vi i mål. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne. Der er foreløbig fire, der har skrevet sig ind til det. Den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen det var da rart at høre, at der bliver nogle forhandlinger inden nytår. Jeg har spurgt om, hvad det er, vi skal nå i mål med, men jeg har ikke fået listen over det. Den ser jeg da frem til at få på et eller andet tidspunkt. Jeg synes, der er nogle store ting, f.eks. det med at kunne løse det med overskudsvarme. Det skal vi altså i mål med inden nytår. Så er det sagt.

Når jeg ser på, hvad vi mangler, synes jeg, at det, der står i klimaredegørelsen om Danmarks EU-forpligtigelse, er interessant. Og når man ser i det skema, ser det altså ud, som om vi er bagefter i forhold til 2025. Der er sådan set en reduktionsmanko på 0,9 mio. t. Og det er så, hvis man tager ændringerne af kvotehandelssystemet og de ændringer, som regeringen har spillet ud med i forhold til 2025, med i regnestykket. Hvis de tal er rigtige, er det jo egentlig sådan, at vi bør øge vores klimahandlinger yderligere i 2025 ud over det, som regeringen har spillet ud med. Er det korrekt læst i det skema?

Ministeren.

Ja, det er korrekt, at Danmark med den nuværende vedtagne politik ikke skønnes at indfri EU-forpligtigelsen i byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen. Og det fremgår, som spørgeren helt korrekt nævner, af »Klimastatus og -fremskrivning 2023« og »Klimaprogram 2023«. Det er da heller ikke nogen overraskelse, at vi ikke uden yderligere tiltag lever op til målene. De er lige blevet fastsat, og regeringen vil selvfølgelig arbejde for, at Danmark lever op til sine forpligtigelser i EU frem mod 2030.

Man kan også sige det modsatte: Det er jo ikke en lovlig mulighed at gøre noget andet. Vi taler jo om EU-lovgivning, der forpligter vores land. Regeringen afventer ekspertgruppen for en grøn skattereforms endelige afrapportering. I dens kommissorie står der, at den også skal inddrage hensyn til byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen. For den væsentligste del af det, der skal levere på EU-forpligtigelserne, er jo sammenfaldende med de reduktioner, vi skal have herhjemme i landbruget.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren indledte sin tale med at omtale en international klimaopgørelse over landenes klimaindsatser. Man skal dog lige oplyse, at plads nr. 1, 2 og 3 står ledige, for der er ikke noget land i verden, der har gjort sig fortjent til at leve op til tilstrækkelig klimahandling. Så er det rigtigt nok, at Danmark har førerpositionen blandt alle de lande, der ikke gør nok.

Det, der så bare også er påfaldende, og som ministeren behændigt ikke nævner, er, at der også står, at Danmark er ved at miste sin førerposition, fordi klimapolitik i Danmark har stået stille siden folketingsvalget 2022, altså der, hvor klimaministeren kom til. Derfor vil jeg bare spørge klimaministeren: Hvordan kan man på nogen mulig måde være tilfreds med, at regeringen er ved at sætte Danmarks førerposition på klimaområdet over styr?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror også, fru Signe Munk kender svaret. Det har jo de seneste 12 måneder ikke været nogen overraskelse, at regeringen venter på ekspertudvalget, der skal give svarene på, hvordan vi klimaregulerer den store sektor, som mangler på klimaområdet. Det er ingen overraskelse. Hvad har vi så gjort, mens vi venter på Svarerudvalget?

Vi er kommet med et forslag til en dieselafgift. Vi har, som jeg nævnte i min tale, valgt den tidligst mulige indfasning af CO2-kvotekravene i det pågældende direktiv for biler og for boliger. Vi har lanceret og forhandlet en passagerafgift for luftfarten og introduceret en kilometerbaseret vejafgift og en udrulningsplan for ladeinfrastruktur.

Ved siden af det har vi taget initiativer på det område, jeg vil kalde the big four, når det handler om grøn omstilling af vores energisystem. Vi har lavet danmarkshistoriens – man kan nok ikke sige verdenshistoriens – suverænt største udbud af havvind, fremrykket en strategi på ccs, som vi har aftalt sammen, og aftalt at få mere VE på land, og lige om lidt skal vi få økonomien i brintinfrastrukturen på plads.

Så jeg kan slet ikke genkende billedet af, at vi ikke har handlet, men det er da klart for enhver – og det har det været i lang tid – at den store sektor, der mangler at blive reguleret, er landbruget, og vi afventer Svarerudvalget.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for redegørelsen. Det er ikke nogen nem at opgave at være klimaminister i de her år, hvor vi skal rykke alt, hvad vi overhovedet kan, og bestemt heller ikke på baggrund af, at ministeren så vælger at sige, at der ligesom er nogle ting, som man parkerer her, og at man nu skal videre med det her, men at der sker knap så meget. Men jeg tænker også, at ministeren måske lidt kommer til at spænde ben for sig selv.

Jeg kunne i dag i Jyllands-Posten se, at ministeren udtaler, eller det er i hvert fald sådan, jeg opfatter det, at det åbenbart er oppositionens skyld, at vi ikke har lavet et 2025-klimamål. Der kunne jeg da godt tænke mig lige at få foldet ud, hvordan det på nogen som helst måde kan lade sig gøre, og om det er sådan, at den her regering fremadrettet forventer – for det kan jeg læse mig til – at der er en samlet opposition, der kommer med et samlet forslag for så at kunne lave en samlet løsning. For så tror jeg da, at der er rigtig mange aftaler, senest skatteaftalen fra i dag, der bliver voldsomt svære for regeringen at komme igennem med.

Ministeren.

Det er sådan, at regeringen i det lange forhandlingsforløb startede med at foreslå at øge iblandingskravet, og så var det på et meget markant ønske fra en bred kreds af Folketingets partier, at vi valgte at øge dieselafgiften og gjorde det varigt. Det har vi reflekteret. Det er så samtidig sådan, at vi i regeringen, når vi tager sådan et initiativ, også arbejder med en kompensation i forhold til både borgere og erhverv. Det tror jeg jeg er enig med fru Mona Juul i at man skal gøre. Finansieringen til det er i Grøn Fond, og derfor er det logisk, og det har partierne i øvrigt også ønsket, at der er et samlet oplæg til, hvordan den grønne fond skal disponeres, før vi kan konkludere på det i forhold til dieselafgiften. Det skal vi så i gang med at forhandle og drøfte meget snart.

Ved siden af det er virkeligheden den, at vi har fået nye lavbundsjordkort, og de kan også få en betydning. Vi ved endnu ikke, hvor stor en betydning de vil få for de fremskrevne udledninger, og der tænker jeg, at alle partier er interesserede i, at vi står på et solidt fagligt grundlag. Vi forventer at få tallene fra Aarhus Universitet inden jul – det har de lovet os – og så vil vi så hurtigt som muligt vende tilbage til Folketinget med en vurdering af, hvad det betyder for såvel den historiske udledning fra lavbundsjorderne som det fremadrettede i forhold til mankoen.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for redegørelsen. Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte, så jeg tager tre nedslagspunkter. For ministeren fremhæver en flyafgift, hvor man er i gang med at forhandle. Men som jeg ser det, og som jeg også forstår det af regeringens oplæg, så er det jo bl.a. sådan, at provenuet fra flyafgiften kommer til at finansiere en ældrecheck. For mig at se viser det, at man er rød, før man er grøn. Det har jeg aldrig hørt Moderaterne tage i deres mund, men det er det, man viser i handling.

Noget andet, som ministeren peger på, er 2025-målet, og man ville gerne have, at oppositionen skulle levere løsningen. Men undskyld mig, vi har en flertalsregering – en flertalsregering, der bare kunne træffe beslutninger og sørge for, at de fundamentale ændringer, der skal til, for at vi kan løse klimakrisen, rent faktisk sker, eller at Danmark i hvert fald har sit på det tørre. For det tredje nævner ministeren i sin tale også den grønne trepart. Men hvad i alverden har vi så nedsat Svarerudvalget, ekspertgruppen, for, hvis vi også lige skal have det over i en grøn trepart? Hvad er vi politikere så til for, hvis ikke det er at reagere på ekspertkommissionens anbefalinger?

Ministeren.

Jeg er jo lilla, og det er sådan en blandingsfarve, så den evner at være både rød, grøn og blå på samme tid. Med hensyn til luftfartsudspillet vil jeg sige: Hvor stod vi før valget? Der stod vi med et forslag om 13 kr. Nu har den her flertalsregering fremlagt et forslag om i gennemsnit at hæve passagerafgiften til 100 kr. i 2030, og det er rigtigt, at der er en del af det provenu, der tilfalder velfærdsstaten, ligesom det i øvrigt gælder ved afgifter generelt, og der er i det her tilfælde så også en væsentlig del, der føres tilbage til en grøn omstilling af luftfarten. Det synes jeg er en god balance, og jeg ved godt, at Radikale Venstre siger, at de er ungdommens parti, og at de vel dermed også definitorisk ikke tænker så meget på de ældre. Jeg under de ældre at få en forhøjet ældrecheck.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for redegørelsen. Jeg vil sådan set stille ministeren et rimelig åbent og simpelt spørgsmål: Er det hele ikke lidt overgearet? Er det ikke lidt overgearet, at vi skal til at lægge afgifter på vores landbrug, at vi skal lægge afgifter på flyvning, og at vi skal finde os i kæmpevindmøller, der smadrer vores landskab, og solcelleørkener, der ødelægger vores smukke natur, hvor lærken plejede at synge? Er det ikke lidt overdrevet? Vi kan løse det her meget nemmere.

Lad os få noget kernekraft, i stedet for at vi skal smadre vores landskab og gøre det umuligt at bo på landet, og at vi skal leve af broccoli og grønsager og alt muligt andet ubehageligt. Jeg synes måske bare, at den her klimareligion har taget totalt overhånd, og at den har taget friheden fra os, og det her må jo handle om, at vi får mindre religion og nogle flere ting, der virker. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg er topbegejstret for den grønne omstilling. Mere grøn energi er lig med sikkerhed. Hvis Dansk Folkeparti kerer sig om Europas sikkerhed, burde man være den varmeste tilhænger af mere grøn energi. Vedvarende energi fra sol og vind er det billigste og hurtigste at skalere op og det vigtigste redskab til at sikre Europas energiuafhængighed.

Kigger man en lillebitte smule frem i tiden, tager det ikke mange år, før den billigste og bedste bil er en elbil. Det er svaret på, at de folk, der har mindst i vores land, fremadrettet kan køre med mindst mulig økonomisk belastning. Det er topfedt. Jeg har ikke afsky ved grønsager, så det kan vi jo have hver vores holdning til. Jeg under danskerne at have en varieret kost. Jeg er ikke tilhænger af at tale grønsager ned.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger fra ordførerne, så vi siger foreløbig tak til ministeren.

Så går vi over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Jeg skal gøre opmærksom på, at man har taletid på 10 minutter.

Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg har tænkt mig at give jer en lidt grøn bouillonterning i dag, for jeg vil gerne gøre det lidt kort. Det tror jeg – som I kan høre – vil være bedst for alle på grund af min stemme. Formanden er så venlig at give mig en pastil. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg har råbt så meget til COP28, eller hvad det er, men i hvert fald er stemmen på retræte. Måske er det bare juleferien, der snart venter forude.

Måske er det meget godt at starte med COP28. Klimaudvalget har været af sted. Jeg er selv lige kommet tilbage til Danmark i går. Og selv om der er meget, som vi gerne ville have haft med ind i aftalen, fordi vi sætter så ambitiøse mål fra dansk og europæisk side, så står vi jo nu med en global klimaaftale, som i den grad skubber på i den rigtige retning, og som for første gang nogen sinde får de fossile brændsler med. Det synes jeg vi kan være utrolig glade for at vi lykkedes med. Jeg tænker også, at det, at Danmark fik lov at spille så vigtig en rolle på COP'en, siger noget om lige præcis den debat, vi har i salen her i dag.

Men hvis jeg skal starte med der, hvor vi kommer fra, kan man sige, at grunden til, at vi får resten af verden med på så ambitiøs en aftale, som der trods alt kommer ud af årets COP, også er, at konsekvenserne er til at tage og føle på. 2023 er målt som det varmeste år nogen sinde. Det har været et år med massive hedebølger. Vi så de her hagl på størrelse med tennisbolde. Der har været stormflod herhjemme. Vi har fået en – endnu en, kunne man tilføje – alarmerende rapport fra FN, som viser, at vi har kurs mod både langt flere og også meget mere alvorlige naturkatastrofer, hvis ikke vi sætter bremsen i. Så alvoren er gået op for alle. Jeg tror, at de fleste af os er utålmodige på klimaets vegne, og det er der god grund til.

Så hvor stiller det Danmark henne i forhold til den debat, vi har i dag? Vi har jo i seneste regeringsperiode sammen med en bred kreds af Folketingets partier lavet klimaloven og vedtaget et af verdens mest ambitiøse klimamål. Det kan vi se at der bliver kvitteret for fra resten af verden, som er interesseret i det, Danmark gør. Men vi har jo ikke bare sat langsigtede mål for vores klimaindsats i Danmark og globalt. Vi har også leveret konkret klimahandling, og det har vi i øvrigt gjort med de fleste af de partier, der sidder hernede, så tusind tak for det gode samarbejde i det daglige.

Jeg er med på, at de langsigtede mål også er dem, der kan løbe med den store opmærksomhed. Men der er rigtig meget af det, som skal være med til at sørge for, at vi kan lave den største transformation af det danske samfund siden industrialiseringen, som jo foregår her, når vi laver lovgivning om elforsyningen eller vi vedtager lovgivning om realkreditbelåning af havvindmøller. Det kan godt lyde en lille smule teknisk; det er det sådan set også. Men hele den lovgivningsmaskine, som vi i fællesskab arbejder med, er jo forudsætningen for, at de store aftaler, vi laver, også bliver til virkelighed. Og da vi satte det her 70-procentsmål, gjorde vi det jo i en anerkendelse af, at vi ikke kendte hele vejen til målet. Men i det tætte samarbejde, vi har haft siden 2020, også med konkret lovgivningsarbejde her i Folketingssalen, står vi jo nu og siger: Nu kender vi faktisk sådan set hele vejen til 2030. Vi har anvist, hvordan vi kan komme derhen, og vi har taget aktive beslutninger, som fører os tre fjerdedele af vejen. Så vi kan godt levere fra dansk side.

Nu var ministeren lidt inde på et par af de ting, som vi har besluttet. Noget af det kommer vi også til at kunne se forandre Danmark i de kommende år. Men jeg vil også bare lige bruge lejligheden til et par nedslag. Først og fremmest er der den aftale, som vi lavede med en bred kreds af partier i forhold til mere sol- og vindenergi på land. Vi ved jo, at vi skal have mere vedvarende energi. Heldigvis er det nu også reflekteret i den COP28-aftale, vi lavede i går. Men det skal vi jo også herhjemme. Og det, at vi nu giver nogle langt bedre rammer for energipakker, og at vi er med til at fjerne barrierer for, at det kan lade sig gøre lokalt, og det, at vi sørger for, at når man giver et areal lokalt, så er der også gevinster at hente for kommuner, for lokalsamfund og for naboer, er noget af det, der er enormt vigtigt, når vi samtidig skal kunne skrue tempoet op. Så det er jo et meget konkret eksempel på, at vi i fællesskab kan være med til at bane vejen for også at nå de ambitiøse mål, vi så har.

Når vi siger – og det gælder også resten af verden – at vi skal væk fra de fossile brændsler, hvad gør vi så herhjemme for at vise vejen? De skal jo først og fremmest reduceres, og der skal elektrificeres, hvor det er muligt, men der er også behov for grønne alternativer. Derfor er vi jo i gang med en omstilling i Danmark, hvor vi også fremmer de grønne brændstoffer til vores skibe, til vores fly og til vores tunge transport. I forhold til power-to-x-udbud i Danmark har vi jo også har taget det første skridt. Det er også i år, at vi har drejet på håndtaget, hvor vi går fra at slippe CO2 ud i atmosfæren til nu at fange og lagre den. I september afholdt vi det første ccs-udbud, og i forrige uge så vi også reel handling, da Ørsted tog første spadestik til projektet.

Hvis nu der er nogen, der følger med derude på skærmen, kan man sige, at lidt i modsætning til det, man nogle gange kan få indtryk af, så sker der faktisk rigtig, rigtig mange ting, og en af de ting, som også er utrolig vigtige, ikke bare for Danmark, men for resten af Europa, er hele spørgsmålet om havvind, hvor vi for et halvt år siden lavede danmarkshistoriens største udbud. Det vil levere strøm til de her 14 millioner danske og europæiske husstande. Så det er jo ikke bare noget, som hjælper Danmark med at levere på vores klimamål. Det hjælper også vores europæiske naboer, og så gør det jo også det, at vi giver et konkret svar i forhold til det nye sikkerhedsbillede, der er i Europa, efter at Rusland har angrebet Ukraine. Så også dér giver det mening, at vi hjælper de lande, der har sværest ved at omstille sig, ved at forsyne dem med grøn strøm. Så vi kommer også til at investere massivt, et stort milliardbeløb, i vores elnet i fremtiden. Så der er både aftaler til lands og til vands for bare give et par af de eksempler. Så venter vi jo med spænding på vores aftale omkring luftfarten. Forventningen er, at vi forhåbentlig snart kan lave en aftale om den passagerafgift, som også skal være med til at gøre vores indenrigsflyvninger grønne.

Til sidst vil jeg bare nævne landbruget, som vi har brugt en del tid på at diskutere, både blandt ordførerne her, men selvfølgelig også offentligt. For når vi kigger på noget af det, der er tilbage at gøre frem mod 2030, skal man jo hverken være den store matematiker eller nødvendigvis have gået mange år i skole for at kunne se, at der, hvor vi har behov for en markant omlægning, er på landbrugssiden. Det er jo også det, som ligger i regeringens klimaplan. Måden, vi går til det på, er bl.a. ved at have et ekspertudvalg, som hjælper os med at sige, hvordan kan vi lave nogle modeller, hvor det bliver et udstillingsvindue for resten af verden, og hvor vi kan sikre, at den måde, vi omstiller landbruget på, gør det attraktivt at gøre det samme i andre dele af verden, hvor de står med de samme udfordringer. Det fyldte i øvrigt ret meget på COP28. I tillæg til det sørger vi også for at gå i dialog med dem, det handler om, altså landbruget, men jo også med de grønne organisationer, altså dem, der skal sørge for, at det sådan set bliver til virkelighed derude. At vi har den dialog, synes jeg personligt selv er rigtig, rigtig vigtigt i de her omstillinger, så det ikke bare er noget, vi vedtager herinde bag murene, men at det også er noget, som vi får både danskerne, men også de erhverv, der skal levere det, med på.

Så alt i alt har vi lavet utrolig meget. Vi kommer også til at skulle fortsætte den kamp. Jeg kan sagtens dele utålmodigheden, men jeg synes også, det er vigtigt, at vi i den her debat i dag husker på alle de mange ting, som vi har besluttet i fællesskab.

Nu vil jeg læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne:

Forslag til vedtagelse

»Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag.

Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler.

Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025.

2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart.

Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 29).

Tak, formand.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Der er foreløbig fire med korte bemærkninger til ordføreren. Den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Ja, det var jo en vedtagelsestekst, der hovedsagelig refererede tilbage til de aftaler, vi lavede med den tidligere regering, og ordføreren har jo ret i, at den tidligere regering ikke helt vidste, hvordan man skulle nå det her 70-procentsmål. Det var jo så De Radikale, SF og Enhedslisten, der havde ambitionerne, og som sagde, at vi, hvis I skal have magten, så også skal have en regeringsforståelse, hvor det her er med, og vi fik klimaloven. Og det er jo det, som vi nu bygger på, og det er rigtig godt.

Nu er ordføreren lige kommet hjem fra COP'en, og jeg har også haft fornøjelsen af at deltage i sådan nogle klimatopmøder, og det bedste af dem oplevelsesmæssigt var sådan set klimatopmødet i København, altså 100.000 mennesker, der demonstrerede herude på gaden. Vi kom så desværre ikke i mål med en aftale, fordi Lars Løkke Rasmussen hamrede med en lille træhammer ude i Bella Centeret, uden at vi kom i mål, og det var rigtig ærgerligt. Vi er kommet videre.

Jeg kunne godt tænke mig at høre noget. Når der nu på klimatopmødet er vedtaget et udkast, som ikke tvinger landene til at sige farvel til kul, olie og gas, men at de opfordres til at omstille deres økonomier væk fra de fossile brændsler, hvordan vil regeringen så håndtere den melding?

Ordføreren.

Tak for det. Det er da også klart, at vi – heldigvis – er kommet rigtig langt siden det klimatopmøde, vi havde her i København, hvor et af de store stridspunkter jo netop var, om man kunne lykkes med at få en klimaaftale, som var juridisk bindende. Det ønskede vi jo fra dansk side, og vi ville jo også gerne have, at vi nu kunne tage fra COP28 og sige, at alle landene er forpligtet til at gøre det her. Men der må man jo nogle gange også sige, at det system, som vi har til at lave den type globale aftaler – FN-systemet – ikke er juridisk forpligtende. Men den tekst, vi har fået, sender jo netop helt entydigt et signal fra hele verdens side både til landene og til de internationale lånemarkeder om, at hvis man tror, at fremtiden ligger i olie, kul og gas, så tager man fejl. For fremtiden ligger i den vedvarende energi.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, men man er jo nok nødt til at komme fra signalpolitikken til noget reel handling, i forhold til hvordan man håndterer det ude i Nordsøen, og det ser jeg så frem til at vi kommer til at drøfte.

En anden ting, der blev aftalt på topmødet, var jo sådan set, at der lægges op til, at de rige lande sender flere penge til omstilling og klimatilpasning i verdens fattigste og mest sårbare lande. Men der er ikke nogen tvang i den tekst, der er, og det er jo virkelig her, konfliktstoffet er, især når man fra dansk side tager af ulandsbistanden og gør den til klimabistand i stedet for at tilføre flere penge.

Kan ordføreren ikke se, at det er nødvendigt, at vi hjælper med et større beløb til ulandene til klimasikring?

Ordføreren.

Det kan være, at hr. Søren Egge Rasmussen næste gang skal tage med på COP, for jeg tror sådan set, det vil besvare de spørgsmål, der er her. Måske vil jeg også bare ganske kort nævne, at der i forhold til olie, kul og gas er en kæmpe anerkendelse af det, som Danmark gør. Vi er jo med i alliancen Beyond Oil & Gas, og det fyldte ret meget i forhold til at presse på. Så det, Danmark gør, har jo en betydning.

I forhold til klimafinansiering vil jeg sige, at jo, vi skal videre. Vi var jo det første land, der støttede den her nye fond for klimatab og -skader, og vi har også givet et konkret bidrag på årets COP. Selvfølgelig har vi som rige lande et kæmpeansvar for det globale syd.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tillad mig at starte et lidt andet sted end Klimarådet. Dengang jeg gik i gymnasiet, havde jeg billedkunst, og da jeg skulle til eksamen i det fag, byggede jeg et meget skævt hus af ispinde, og jeg syntes selv, at det var et 12-tal værd. Det var både noget med, at man kan være fuld af fejl, og at det var bæredygtigt med ispinde, men min billedkunstlærer gik lidt mere op i æstetik og faglige argumenter end min gode salgstale, så jeg endte ikke med at få 12. Efterfølgende har jeg tænkt, at nogle gange er det nok meget rimeligt, at man ikke altid selv skal evaluere sin egen indsats.

Det er jo også rimelig sigende, når man kommer til klimapolitikken, for når regeringen taler om klimapolitikken, skorter det jo ikke på 12-taller. Vi står jo her i dag, på baggrund af at Klimarådet har sagt klart og tydeligt, at regeringen ikke leverer en troværdig vej til at nå 70-procentsmålsætningen, og der er netop lige kommet en international vurdering af, at klimapolitikken nærmest har stået stille i et år, altså efter at den her regering kom til, og det truer Danmarks førerposition internationalt set som grønt foregangsland.

Giver det nogen som helst anledning for ordføreren til at tænke, at der lige skal lidt mere tempo på for at nå 12-tallet inden for klimahandling?

Ordføreren.

Det er dejligt med lidt historie fra de gamle dage. Jeg har også hørt det citat af Churchill, der lyder, at man kun skal tro på en statistik, man selv har manipuleret. På den måde kan man jo have mange forskellige tilgange til, hvordan man vil fremlægge sin politik. Nu nævnte SF's ordfører også tidligere den her opgørelse, der er lavet for de grønne organisationer, men pointen er jo, at der er en grund til, at Danmark er det bedste land i den opgørelse, og grunden er, at vi lykkes med nogle af de ting, som mange andre lande ikke lykkes med. Det gør vi jo i et fællesskab, det gør vi også sammen med SF, og det gør vi sammen med mange af de partier, der er her.

Jeg synes nogle gange, der er en tendens til at sige, at vi ikke er i mål med det hele. Og selvfølgelig er vi ikke det, for der er også nogle år til 2030, og vi skal da knokle derudad, og der kommer til at være masser af ting, som er enormt svære. Der er intet land i verden, der har lavet en CO2-afgift på landbruget, så det er da svært, og det skal vi da også være ærlige omkring. Men jeg synes måske, at SF's ordfører også taler sin egen indsats lidt ned, i forhold til at vi jo faktisk leverer som land, og det har vi tænkt os at fortsætte med.

Spørgeren.

Det, der jo er påfaldende, er, at når man ser på den her internationale vurdering, der er kommet, understreges det klart og tydeligt i den, og det er bl.a. en professor fra Tyskland, som har været med til at lave opgørelsen, at siden SVM-regeringen kom til, er tempoet i dansk klimapolitik faldet betragteligt, altså modsat det, der skete, da Socialdemokratiet var en del af den rød-grønne blok. Det er jo også påfaldende, at sidst Danmark blev solskinshistorien på COP-møderne, var, da vi lavede klimaloven. Så jeg vil bare stille et helt simpelt ja eller nej-spørgsmål: Mener ordføreren ikke, at der er blevet lavet mere klimapolitik i den tidligere regeringsperiode end nu – præcis som forskerne også siger?

Ordføreren.

Det er da dejligt. Nu bliver jeg så bedt om at vurdere min egen indsats alligevel. Jeg troede ellers, at det var det, vi ikke skulle. Men fred være med det, det gør jeg gerne. Jeg synes, at vi hele tiden skal bygge ovenpå, og derfor bygger det regeringsgrundlag, der ligger, oven på alle de mange gode ting, som vi gjorde i sidste regeringsperiode. Så jeg mener jo, at den her regering er mere ambitiøs, men det bygger jo på alt det fælles arbejde, vi også har lavet førhen. Og hvis man læser den opgørelse og hører det, de grønne organisationer siger, er noget af det, de peger på, som de er utålmodige efter, lige præcis CO2-afgiften på landbrug. Den kommer vi jo til at gennemføre.

Så er det fru Mona Juul.

Tak, og tak for talen, og tak for det daglige gode samarbejde. Der er ikke nogen tvivl om, at en af de vigtigste forudsætninger for, at vi overhovedet når vores klimamål, er at udfase de fossile brændstoffer, og det var jo fint, at der kom en tekst – måske ikke verdens skarpeste tekst, men der kom dog en tekst – på COP'en.

Men hvordan kan ordføreren egentlig tilslutte sig det og så samtidig lave en aftale om en flyafgift, hvor vi netop ikke bruger provenuet til at udfase?

Ordføreren.

Det kan jeg da sagtens. Altså, det, vi skriver ind i COP-aftalen, er netop ret historisk, for det er aldrig sket før, at vi har fået alle verdens lande med på at anerkende, at der ikke er nogen fremtid for de fossile brændsler.

Kunne vi så godt have ønsket os en mere markant tekst på udfasningsområdet? Det kunne vi helt sikkert. Det arbejdede vi på helt til det sidste. Vi sloges med næb og kløer for det, både fra dansk og europæisk side og med nogle af de latinamerikanske lande og de østater, som står til at drukne i verdenshavet, hvis ikke vi lykkes med at bremse klimaforandringerne. Så ja, Danmark er jo med til at presse på helt fremme dér.

Så spørger ordføreren: Hvordan kan vi så samtidig lave en flyafgift i Danmark, hvor også en del af det provenu går til ældrechecken? Det er jo den måde, vi altid har finansieret ting på i Danmark. Det er jo ved at sige: Vi har nogle afgifter, som går ind i en fælles kasse, og som også er med til at finansiere vores fælles velfærd. Det her er jo ikke anderledes, end hvad vi gør på en masse andre områder, hvor jeg går ud fra at Konservative i øvrigt også selv er med.

Spørgeren.

Jeg synes, det er et håbløst svar, for vi står faktisk i en situation, hvor vi har brug for, at vi udfaser de fossile brændstoffer. Vi har brug for en massiv indsats på det område, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at ordføreren vælger det svar.

Vi har jo brug for, at luftfarten får omstillet sig. Vi har brug for, at vi får investeret så meget som overhovedet muligt i den agenda. Hvordan kan man på nogen som helst måde forsvare, at vi så vælger, eller at I så vælger at bruge midlerne på noget andet?

Altså, jeg synes ikke, det giver meget mening, og jeg tror faktisk heller ikke, at det gør det for borgerne. Altså, ordføreren er nødt til at komme med en bedre forklaring, simpelt hen.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg skal forsøge at komme med en bedre forklaring. Jeg vil i øvrigt også gerne kvittere for det gode samarbejde, vi har i det daglige. Men vi er jo ikke enige om det hele, og sådan skal det også være herinde.

Vi har i Danmark masser af eksempler på, at vi opkræver afgifter for noget og kanaliserer det hen til bl.a. vores fælles velfærd. Det er der ikke noget odiøst i. Det, vi så vælger her, som er lidt utraditionelt, er jo så at sige, at en del af de penge, der bliver opkrævet i afgift, faktisk går direkte tilbage til den branche, det handler om, for at omstille den, og det synes jeg sådan set er rigtig godt. Den ambition deler jeg sådan set.

Så er det fru Samira Nawa.

Tak. Jeg fortsætter lige i samme boldgade, for jeg giver sådan set ordføreren ret i, at vi opkræver afgifter for noget og kan bruge det et andet sted, og det har vi set mange eksempler på.

Men hvordan hænger det så sammen, at ordføreren, regeringen og ordførerens parti taler klimaforandringerne og klimakrisen så meget op – som noget af det allermest alvorlige; som noget, der skal løses – og her er der så en måde at løse en del af krisens udfordringer på, netop ved at opkræve en flyafgift, en passagerafgift, og så investere det i branchens grønne omstilling?

Jeg forstår i hvert fald ikke, hvordan man på COP'en kan blive enige om, at man gerne vil væk fra olie, gas og fossile brændsler, men vi herhjemme i Danmark bare gerne vil forhøje ældrechecken. Det hænger ikke sammen for mig.

Ordføreren.

Det er måske, fordi det er et meget forsimplet billede, som Radikales ordfører her tegner. Det er jo ikke sådan, at fordi alle pengene ikke går direkte tilbage, en til en, til branchen, så kan man ikke gøre flybranchen grønnere.

Vi ved, at en af forudsætningerne for, at det overhovedet kan lade sig gøre, er, at der bliver produceret grønne brændstoffer. Og hvad kanaliserer vi i Danmark i de her år milliarder og atter milliarder af kroner ind i? Det er lige præcis det: udbygning af havvind; sikring af brintinfrastruktur; at vi sørger for, at de brændstoffer rent faktisk kan produceres; og at vi har nogle fly og har nogle lufthavne, som kan håndtere det.

Så det her er jo ikke det eneste, vi gør, og derfor synes jeg, det er en lille smule ærgerligt, at man på den måde simplificerer noget, som jeg faktisk ikke synes er dækkende for det, regeringen gør. Så kan vi stå på COP'en og være rigtig stolte af det, vi gør i Danmark, og presse på for en udfasning af de fossile brændsler? Det kan vi da i den grad. Og det er jo også en del af den fortjeneste, som vi deler med Radikale Venstre, som vi jo har lavet rigtig mange af de her aftaler sammen med, så jeg håber meget, at Radikale fortsat vil være med i aftalen omkring flyafgifter.

Spørgeren.

Det tyder ikke på, at vi bliver enige lige i forhold til den dagsorden. I Radikale Venstre vil vi rigtig gerne hæve afgifterne på fly, også i en grad, så det rent faktisk har en adfærdseffekt, men vi er simpelt hen imod, at det skulle gå til at hæve ældrechecken, hvad de ældre jo også selv siger; de vil i hvert fald ikke være dem, der skal stå i vejen for, at klimakrisen bliver løst.

Men jeg vil godt lige spørge ordføreren i forhold til CO2-afgift på landbruget: Er ordføreren enig i, at det faktisk var noget, vi burde have introduceret langt tidligere, fordi landbruget bidrager så meget til klimakrisen? Og hvis vi skulle have introduceret den afgift langt tidligere, hvorfor i alverden er det så, at vi lige skal forbi en grøn trepart også?

Tak. Ordføreren.

I forhold til CO2-afgift på landbruget tror jeg, det er rigtig vigtigt at slå fast, at selvfølgelig skal den komme. Som jeg også nævnte før, er omstillingen og grønt landbrug helt afgørende, men når vi ikke bare knipser med fingrene og gør det, er det, fordi der ikke findes nogen model.

Der er ingen lande, der har gjort det før os. Det er en supersvær øvelse. Derfor har vi bedt nogle eksperter om at komme med deres bud, og jeg synes, det er vigtigt, at der også er dialog i den grønne trepart, og at vi også har dem, som skal udføre det, med i den ligning, og det er derfor, vi gerne vil begge dele.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så siger vi velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. Danmark og verden står et afgørende sted i vores klimaindsats. Det blev understreget på klimatopmødet, hvor der igen har været meget varierende interesse for reel klimahandling. Verdenssamfundet lykkedes dog med vigtige fremskridt, nemlig at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler. Det er et klart signal, og jeg håber, at det klare signal også sætter sig i markederne. De store internationale aftaler er uhyre vigtige, men det, som skal få os i mål, er ikke politiske hensigter. Det er produktion af grøn energi. Når den grønne energi for alvor kan konkurrere, når den både er billig og tilgængelig, får vi for alvor fart på omstillingen, ligesom det gælder alle andre grønne løsninger.

Vi står over for en massiv omstilling af vores samfund, af vores produktionsmetoder og af vores energiforbrug. Det er ikke den nemmeste opgave, men det er måske den vigtigste. Inden jeg gik ind i politik, da jeg arbejdede med nogle af de danske virksomheder, som har de grønne løsninger, plejede jeg at sige, at der ikke er noget, vi skal holde op med at gøre, men at vi skal gøre alting på nye måder. Det mener jeg stadig gælder overordnet. Der er mange større og mindre skridt på vejen mod det klimaneutrale samfund, som regeringen vil nå allerede i 2045, og for 2050 har vi et mål om 110 pct.s reduktion. Det giver os en ambitiøs retning at arbejde efter, og på vej derhen er det vigtigt, at vi sikrer reduktioner, samtidig med at vi sikrer udvikling.

Vi skylder den næste generation at bremse temperaturstigningerne, og vi skylder den at omstille samfundet, så det er bæredygtigt. Der er masser af muligheder i omstillingen, og der er også masser af forbedringer. Vi skylder den næste generation en fuld pakke – et samfund med frihed og muligheder for alle, med god velfærd og med gode arbejdspladser. Derfor kan jeg også godt lide de balancer, som allerede er skrevet ind i den danske klimalov. Vi skal stadig væk have social balance, og vi skal stadig have konkurrencedygtige virksomheder.

Vi gør en masse ting rigtigt i Danmark, men vi er bestemt ikke i mål. Regeringen har taget mange vigtige skridt i retning af en grønnere fremtid. Regeringspartierne har sikret rammerne for Danmarks største udbud af havvindenergi, indgået en aftale om ccs, og så sent som i forgårs præsenterede vi sammen med mange af jer en bred aftale, der baner vejen for at få meget mere vedvarende energi på land. Regeringen har fremlagt forslag til at nå klimamålet i 2025, hvilket jeg også håber at vi kan lande en bred aftale om. Som klimaministeren skriver, skønnes Danmark allerede at have nået 98,7 pct. af det indikative 2025-måls nedre spænd i forhold til udledningerne i 1990.

Vejen mod vores 2030-mål kræver fortsat meget handling, og der er ingen tvivl om, at vi også i de kommende år skal tage nogle store beslutninger på en række områder. Den fortsatte grønne omstilling af landbrugssektoren er en vigtig del af det. Fødevareproduktionen er mere kompliceret end de sektorer, hvor vi kan erstatte fossile brændsler med grønne. Her har vi at gøre med biologiske processer, og det giver opgaven en helt anden karakter. Ikke desto mindre skal vi sikre en vej til omstilling, og jeg er sådan set også helt overbevist om, at det bliver en fordel for Danmark og erhvervet at gå forrest i at skabe en grøn fødevaresektor, som samtidig er konkurrencedygtig. En klimaafgift er for os et værktøj til at sikre den omstilling.

Vi er forpligtet til ikke kun at nå vores nationale klimamål, men også selv leve op til vores internationale forpligtelser. Vi må nemlig ikke glemme, at vi også er en del af et forpligtende europæisk samarbejde, der sætter en vigtig ramme for vores klimapolitik. Klimapolitikken i EU er og skal være en topprioritet for Danmark, så vi kan løfte i flok i EU og få størst mulig effekt på klimaet. Danmark er klar til et ambitiøst 2040-mål i EU, og i de forhandlinger mener jeg det er lige så væsentligt at se på arkitekturen, altså hvordan vi skal nå målene. De markedsbaserede værktøjer med kvotehandel og den nye klimatold er for mig at se den helt rigtige vej at gå. Det er effektive værktøjer, som er omkostningseffektive, og så sikrer de, at alle lande faktisk også får omstillet sig og bliver en del af en grønnere fremtid.

Klimakrisen er ikke længere en fjern fremtid. Vi skal fortsætte det hårde arbejde på tværs af Folketingets partier. Det kræver en fælles indsats at nå vores mål, og indsatsen er så vigtig, at jeg også er glad for, at vi har et bredt politisk samarbejde om den. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og først er det fru Mona Juul.

Tak, og tak til ordføreren for talen, og bestemt også tak for de gode drøftelser og det gode samarbejde, vi har på mange punkter. Ordføreren lægger vægt på konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv. Det gør vi bestemt også herfra. Hvad er det, der er så vigtigt for dansk konkurrenceevne? Det er jo rammevilkårene, og det er, at man ved, hvad det er for nogle pejlemærker, man har. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, det er jeg. Og selv tak for det gode samarbejde.

Spørgeren.

Hvordan kan det så være, at ordføreren ikke i langt højere grad end det, vi ser, arbejder massivt på at sikre, at dansk landbrug får nogle ordentlige rammevilkår, og at de ved, hvad det er, de skal agere på? Vi taler om en branche, som ligesom al anden industri og alle andre produktionsvirksomheder udmærket er klar over, at vi er i fuld gang med at lave en grøn omstilling. De står og venter, de står og tripper, og nogle af dem frygter sikkert også, hvad det er, vi kan komme med politisk, men hvorfor er det, at Venstre ikke i langt højere grad sikrer lige præcis det her erhvervs vilkår?

Ordføreren.

Det mener jeg sådan set også at vi gør. Vi gik jo også til valg på, at vi skulle have en klimaafgift på landbruget, netop fordi det er en omkostningseffektiv vej til at finde reduktioner, som vi i øvrigt er forpligtet til at finde. Uagtet den danske klimalov er vi forpligtet til det af EU. Og så giver det også en valgfrihed for virksomhederne, som jeg mener er vigtig. Jeg er enig i, at vi har brug for forudsigelighed, for så snart virksomhederne og landmændene kender prisen, kan de gå i gang med at regne det ind og investere efter det. Det er jo også vores ønske. Vi har jo ikke ønsket, at ekspertgruppen blev forsinket.

Så er det fru Signe Munk.

Når man har en regering, hvor der jo ligesom er tre hænder på rettet, i forhold til hvor den kører hen, så kan det nogle gange godt være lidt svært at finde ud af, hvem det er, der styrer retningen på bilen, og i særdeleshed hvem det er, der trykker på bremsen, når det kommer til klimahandling. Derfor vil jeg i hvert fald egentlig bare lige finde ud af, om det er Venstre, der er stopklodsen nogle steder.

Vi har nogle meget CO2-holdige jorder, som i dag bliver dyrket. Man kalder dem lavbundsjorder, hvis man går ned ad det sådan lidt tekniske spor. Det korte af det lange er, at der er rigtig meget CO2, der letter fra den her jord og stiger op i luften. Forskerne har lige slået fast, at det foregår i et rasende højt tempo, og derfor har vi ret travlt med at få dem oversvømmet med vand, i stedet for at de bliver dyrket. En afgift på at dyrke lavbundsjorder vil jo betyde, at landmændene skal betale for den CO2, de udleder, hvis de vælger at dyrke dem. Det har været en anbefaling fra Klimarådet, at vi indfører det, og det er noget, vi kan gøre nu, så jeg vil bare høre: Er Venstre klar til at lægge en afgift på at dyrke lavbundsjorder, så vi gør klimaet en tjeneste, og lade landmændene betale for deres forurening?

Ordføreren.

Venstre har jo også sammen med fødevareministeren arbejdet rigtig meget for at få sat skub i udtagningen af lavbundsjorder, bl.a. ved at nedsætte en taskforce, og det sidste, jeg har set her fra november, er, at der er kommet et boost i ansøgningerne om at få udtaget lavbundsjorder. Med finansloven har vi også afsat penge til flere konsulenter i kommunerne og flere konsulenter, som skal hjælpe med det her, netop for at få tempoet op, og det mener jeg er den rigtige vej at gå. Vi står jo og venter på ekspertgruppens rapport i forhold til en klimaafgift på landbruget. Jeg mener, at det ville være forkert at gå i gang med det nu, når vi er så tæt på, og – uanset det i øvrigt – lave en meget, meget specifik afgift på nogle specifikke jorder. Jeg synes, vi skal have en samlet pakke i forhold til en klimaafgift på landbruget.

Spørgeren.

Så fandt vi ud af, hvem det er, der har foden på bremsen i forhold til at få udtaget lavbundsjorder, og klimaet taber jo bare, imens ordføreren mener, at vi skal vente på Svarerudvalgets rapport og de grønne trepartsforhandlinger, som regeringen har indkaldt til. Et andet tiltag, man kunne gøre, som ville hjælpe klimaet, og som også ville hjælpe vores fjorde, som er ved at miste pusten, fordi der er så meget gylle og gødning fra landbruget, der ændrer det derude, ville være at sætte kvoten ned for, hvor meget gødning der må spredes ud på markerne. Ville Venstre være klar til det? Det ville også være et tiltag, der kunne hjælpe med til at nå vores 2025-mål.

Ordføreren.

Det sidste spørgsmål må du stille til landbrugsfolkene, men jeg vil bare lige sige, at Venstre ikke træder på bremsen i forhold til at udtage lavbundsjorder. Det har vi en kæmpe interesse i at få gjort, også for at vi kan få noget klimahandling i landbruget. Det er sådan set også det, som fødevareministeren har kastet rigtig mange kræfter ind i, så det synes jeg er en helt forkert udlægning.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Det med lavbundsarealer er jo utrolig vigtigt, for Klimarådet er også kommet frem til, at det sådan set er noget af det samfundsøkonomisk mest fornuftige at prioritere, når vi skal lave CO2-reduktioner. Derfor er det jo beskæmmende, at der så kun reelt er udtaget 187 ha ifølge en opgørelse. Så er der nogle, der er i proces, og det tager lang tid osv. Derfor er der også kommet nogle anbefalinger til, hvad vi yderligere kan gøre for at sætte den der hastighed op på udtagning af lavbundsarealer.

Jeg synes jo, at når der kommer sådan nogle anbefalinger, er det vigtigt at kigge på, hvad det er, og det er jo bl.a. at lave en statslig jordfond, som kan opkøbe jorder. Det kan så medføre, at man kan bytte nogle jorde, så landmænd ville være lidt mere villige til at indgå i lavbundsprojekter. De ridser også op, at ekspropriation er en mulighed – ikke dermed sagt, at det er det, der er det første, man gør, men hvis der er en, der ikke vil sælge sin jord, kan man ekspropriere. Jeg vil godt høre ordføreren, om en statslig jordfond og muligheden for at ekspropriere er noget, som vi bør vedtage at få for at kunne accelerere udtagningen af lavbundsarealer.

Ordføreren.

Jeg mener, at det vigtigste, vi kan gøre for at accelerere udtagningen af lavbundsjorder, faktisk er nogle af de ting, som Venstre også har været med til at sætte gang i i den her regeringsperiode. Vi er lige så frustrerede over, at det går langsomt. Og jeg kan sige, at mange af de landboforeninger, som jeg har talt med, også er frustrerede over, at det går langsomt, bl.a. i sagsbehandlingen hos kommunerne. Det er også derfor, der bliver afsat midler nu til at lette processen, så vi netop kan få udtaget de jorder, som der også er efterspørgsel på derude.

Spørgeren.

Jeg tror altså ikke på, at vi kan nøjes med de der udtagningskonsulenter, og at man skal drikke endnu mere kaffe – man får næsten ondt i maven af det – inden man kommer i mål med nogle lavbundsarealer. Vi har faktisk brug for, at der kommer hastighed i det. Derfor synes jeg, at når man så får nogle anbefalinger om, hvordan vi kan accelerere det, bør vi jo lytte til det. Jeg bliver noget bekymret, hvis det er sådan, at man ikke lytter til eksperter. For hvad kommer der ud af Svarerudvalget? Ja, inden man får rapporten, er regeringen kommet frem til, at der også lige skal være en trepart, som skal forholde sig til det. Altså, jeg synes, det er langt ude. Jeg synes, man skal tage imod de der anbefalinger. Hvorfor ikke gå med på, at ekspropriation kan være en mulighed for at komme frem til at udtage flere lavbundsarealer?

Ordføreren.

Fordi jeg mener, at der er en anden vej at gå, også i forhold til de mennesker, som ejer den jord, som udleder mange drivhusgasser. Jeg mener, det er den rigtige vej at gå – det, som vi har gang i. Vi skal selvfølgelig lytte til råd, der kommer, og det oplever jeg sådan set også at vi gør i Venstre og at regeringen gør, både fra nedsatte ekspertgrupper og jo også fra erhvervet og aktørerne omkring de her dagsordener.

Så siger vi tak til ordføreren. Og så er det fru Signe Munk fra SF. Velkommen.

Tak for det. I disse dage kan SVM-regeringen fejre 1-årsfødselsdag, og jeg er sikker på, at regeringspartiernes medlemmer i Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre går rundt og klapper hinanden venskabeligt på skulderen og siger: Godt gået, nu har vi taget ansvar for Danmark. Jeg tænker, at I siger det, fordi jeres regeringsgrundlag jo hedder »Ansvar for Danmark«. Men ord gør det som bekendt ikke i sig selv, og ser man nærmere på den politik, der bliver ført, er det jo så langt væk fra at tage ansvar for klimakrisen, som man næsten kan komme, for den danske regering tager ikke ansvar for at løse klimakrisen eller bringe Danmark tilstrækkeligt fremad i den grønne omstilling. Det vidner det her års klimaredegørelse jo klart og tydeligt om. Opsummerende kan man sige, at regeringen får løst de opgaver, som blev besluttet i sidste folketingsperiode, og ellers bevæger sig behændigt uden om en ny og ambitiøs klimapolitik, og med nærmest kirurgisk præcision undgår regeringen at stille krav til landbruget om at passe bedre på vores klima, vores natur og vores havmiljø.

I klimaredegørelsen har klimaministeren fremhævet regeringens arbejdsprogram for klimaet. Her fremgår det, hvad regeringen vil tage fat på de næste 3 år. Man finder bl.a. et genbesøg af aftalen om en grøn skattereform, en udmøntning af omstillingsstøtte til erhvervslivets og afrapportering fra ekspertgruppe om udtagning af lavbundsjorder – alt sammen pligtopgaver fra den tidligere regeringsperiode og fra tidligere klimaaftaler. Men ret skal selvfølgelig være ret: Der er også nye tiltag i klimaplanen, f.eks. – og hold så fast – status på grøn vejtransport i Danmark og en skovplan. Det er ualmindelig svært at blive blæst bagover af regeringens klimapolitiske tempo og kampgejst: status på grøn vejtransport og en skovplan. Det er jo milevidt fra den handlekraft, som regeringen ellers mener de er skabt ud af. Så vi andre må se måbende til, mens tiden går og opgaverne vokser sig større og større.

Et godt eksempel er jo, at de lavbundsjorder – altså de der CO2-holdige jorder, som bliver dyrket i dag – forsvinder i hastigt tempo. Jorden når ganske enkelt at frigive CO2'en til luften, mens regeringen venter på endnu en afrapportering fra ekspertgruppen om udtagning af lavbundsjorder og den grønne ekspertkommission med Michael Svarer i front. Så klimaet taber kort og godt, mens regeringen diskuterer med sig selv.

Mens regeringen taler om et nyt klimamål i EU i 2040, er der ikke lavet en troværdig plan for at nå 2025-klimamålet i Danmark, som nogen andre end regeringen selv tør tro på. Klimarådet er bekymret over regeringens planer, og den grønne tænketank CONCITO har skrevet flere faglige notater, hvor de beskriver de mange usikkerheder. I Folketinget er vi fem partier, som ikke vil skrive under på regeringens seneste udspil til at nå 2025-klimamålet. Vi mener kort og godt, at CO2-reduktionerne er for små og tiltagene er for usikre. Det eneste håndfaste element i udspillet er, at SVM-regeringen nu er klar til at hæve dieselafgiften med 50 øre i 2025.

Så en klar besked fra os fem partier, som vi har givet, er, at regeringen må finde flere og mere sikre CO2-reduktioner. Det er jo påfaldende, at der har været radiotavshed, siden vi kom med den besked, og det er altså ikke, fordi der ikke har været ugedage nok at tage af, men i dag skal vi høre fra klimaministeren, at jo, jo, der skal nok komme nye forhandlinger. Så langt, så godt, men vi har altså også en mailadresse, man kan skrive til, og man kan også bare tage telefonen og ringe, når vi beder om at få noget mere klimahandling.

Kort og godt er tempoet i Danmark jo altså fodslæbende, og så er det jo trods alt godt, at EU findes. Det er også påfaldende, at klimaministeren flere gange fremhæver effekten af EU's nye kvotesystem, som forventes at give CO2-reduktioner på 0,1 mio. t i 2025 og 0,4 mio. t i 2030. Og det er også positivt, men det er jo netop også klimahandling, der kommer udefra og ikke fra regeringen selv.

Når det kommer til kravene fra EU på klimaområdet, ser det meget sværere ud, for der skal regeringen jo selv til at komme med nogle løsninger. Og når den ikke kommer synderlig hurtigt ud af startboksen, vokser udfordringerne med at nå EU's klimamål for transport, boliger og landbrug sig bare større.

Det mest nødlidende EU-klimamål er noget – og nu beklager jeg, at det bliver lidt teknisk – der vedrører byrdefordelingsområdet og reduktioner inden for jord- og arealanvendelse, altså det, der har et andet meget spændende teknisk ord, nemlig LULUCF. Og uden at vi sådan skal fortabe os helt i teknik og ord og begreber, handler det grundlæggende om, at der skal hurtig handling til, og den indsats skal ske i landbruget og i vejtransporten. Jeg har været til ret mange debatter om klimaredegørelsen nu, siden vi besluttede at have den, da vi lavede klimaloven tilbage i 2019, men jeg må bare indrømme, at jeg sjældent har været så bekymret for dansk klimapolitik, som jeg er i år. Klimaforandringerne raser, og den danske regering har i år mest af alt bare set til.

Der var engang en formand i SF, der hed Villy Søvndal, og han havde et slogan i en folketingsvalgkamp, hvor jeg i hvert fald var ude at hænge valgplakater op i min teenagetid, og budskabet var: »Det kunne være så godt«. Og det kunne det også, men det er det desværre ikke lige nu.

Tak for ordet. Nu vil jeg læse en vedtagelsestekst op fra SF, Enhedslisten, De Konservative og De Radikale. Den lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er brug for et markant øget tempo i klimaindsatsen.

Der er stor risiko for, at ikke engang det laveste reduktionsmål for 2025-målet nås med regeringens udspil til klimatiltag. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at fremlægge yderligere og mere sikre klimatiltag. Problemerne med at nå 2025-målet understreger betydningen af at handle i tide.

Regeringen har ikke fremlagt en plan for, hvordan Danmark kan opfylde EU’s klimamål for transport, boliger og landbrug. Folketinget konstaterer, at det ikke alene forudsætter en stor reduktion af landbrugets udledninger, men også at denne reduktion sker meget hurtigt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der vedtages en ensartet CO2-e-afgift for landbruget i denne folketingssamling.

Folketinget konstaterer også, at der er en risiko for, at målene for VE-udbygning på land og til havs ikke nås uden yderligere tiltag, og opfordrer regeringen til en løbende og hurtig opfølgning på området.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 30.)

Tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil selvfølgelig indgå i den videre forhandling.

Vi har indtil videre et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, og tak for en altid spændende ordførertale fra fru Signe Munk. Mit spørgsmål går egentlig på den italesættelse, der er, af, at regeringen ikke er interesseret i at komme i mål med 2025-forhandlingerne. Vil fru Signe Munk ikke bekræfte, at det var en meget, meget stor imødekommelse af bl.a. SF, at regeringen valgte at spille en dieselafgift på banen?

Så kan jeg forstå, at der også bliver efterspurgt yderligere sikre redskaber til at nå i mål med 2025-målene. Der er dieselafgiften jo i hvert fald noget af det, der er dokumentation for vil virke, og så vil jeg gerne spørge ordføreren: Ser SF det, at vi går over 50 øre, måske 1 kr. – jeg ved ikke, hvad man forestiller sig – og altså laver en endnu højere dieselafgift, som et redskab, I vil arbejde for? Og i bekræftende fald, hvor højt skal den op så?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der var en del i pakken. Jeg skal forsøge at nå så meget som muligt. Lad os prøve lige at spole tiden tilbage, i forhold til hvor de her 2025-klimaforhandlinger startede henne. Det kan man vist roligt give overskriften et relativt håbløst sted. Altså, regeringen foreslog at blande flere biobrændstoffer i danskernes tanke for et år for at nå klimamålet i 2025. Forslaget er af gode grunde blevet haglet ned af faglige eksperter, men derudover er det jo heller ikke grøn omstilling at gøre noget for et år.

Det er jo godt at bevæge sig væk fra det håbløse over til noget, der er mere håbefuldt, f.eks. at bruge en dieselafgift. Det gør bare ikke, at vi kan tro på, at vi så når i mål med 2025-klimamålet, i mine øjne. SF har klart og tydeligt sagt, at det, at en dieselafgift bliver øget, er et godt skridt fremad for klimaet. I dag er Danmark jo altså i virkeligheden lidt et klimaskattely for diesel, og derfor er det et fremskridt. Det er bare ikke nok i sig selv, for der skal flere CO2-reduktioner til for at skabe sikkerhed for, at vi faktisk når 2025-klimamålet. Ud over det er det jo godt for klimaet at sikre flere CO2-reduktioner.

Spørgeren.

Godt, men vi fik så ikke et svar på, hvor højt dieselafgiften eventuelt skulle op. Så vil jeg spørge om noget andet. Det har også været foreslået, at man skulle nedsætte hastigheden på de danske motorveje. Jeg ved, der har været foreslået 100 km/t. Jeg ved også, at det er noget, SF også har plæderet for. Jeg skal vide, om man fastholder det, eller om man mener, at hastigheden på motorvejene skal endnu længere ned.

Ordføreren.

Der er desværre, for tiden går, jo ikke mange nemme klimaværktøjer tilbage i vores værktøjskasse. Det er rigtigt, at vi har diskuteret at sætte farten ned på motorvejene, men ikke konkret, hvor den skulle ligge henne. Men ordføreren går jo behændigt uden om alt det andet, vi også har foreslået, bl.a. at man sætter kvoten for, hvor meget kvælstof man putter ud på markerne, ned, og det synes jeg i virkeligheden gør den ret fine ting, at det både hjælper vores fjorde, som er ved at blive kvalt, samtidig med at det vil hjælpe klimaet.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det, og tak for talen til SF's ordfører. Ordføreren siger, at det kunne være så godt. Jamen lad os da satse på, at det bliver det, og også, at SF kan være en del af det. Men jeg er lidt nysgerrig på noget, og jeg vil egentlig godt også stille et andet spørgsmål, men lige som opfølgning her vil jeg spørge om, om jeg skulle forstå det sådan, at SF ikke længere mener, at hastigheden på motorvejene skal sættes ned, når man nu hellere vil tale om kvælstofdelen i forhold til landbruget, eller hvordan skulle det forstås?

I forlængelse af det vil jeg spørge til den vedtagelsestekst, der blev læst op af ordføreren på vegne af fire partier, om ordføreren ud over det omkring dieselafgiften så kan nævne et eneste konkret initiativ, som man i den kreds af partier er enige om i forhold til 2025? Det skal bare være et, og ordføreren må gerne starte der, hvis det ligesom er hurtigt at komme af med.

Ordføreren.

Jeg kan ikke lade være med at starte med det, at det kunne være så godt. Det kunne det i særdeleshed, hvis Socialdemokratiet kom tilbage til rød blok, for så kunne vi jo lave noget mere klimapolitik og lave en ordentlig miljøpolitik og noget ordentlig naturpolitik, ligesom vi gjorde før valget. Nå, men det bliver nok næppe så godt, før Socialdemokratiet vender hjem til rød blok og frigør sig fra kløerne, som Venstre har sat i dem.

Derudover er det jo altså dybt besynderligt, at Socialdemokratiet er en del af en flertalsregering, som med magt og vælde fortæller os alle, at de kan fikse problemerne, hvad enten det er på klimaområdet, eller det handler om arbejdskraft, og så beder oppositionen om at komme og lave deres klimapolitik. Det er jo altså, hvis ikke omvendt land så i hvert fald en lille smule ynkeligt fra regeringen. Vi diskuterer gerne forskellige klimatiltag, hvad enten det er hastigheden på motorvejene, det er kvælstofkvoter på markerne, eller det er en højere dieselafgift, som jeg ikke fik svaret hr. Henrik Frandsen på.

Spørgeren.

Det er dejligt med den kærlighedserklæring til Socialdemokratiet; det kan vi godt lide. Men jeg bliver nødt til lige at holde lidt fast. Vi har jo lagt vores forslag frem og kan lukke den manko, der er i klimafremskrivningen. At vi så debatterer med partierne, er jo sådan set et udtryk for, at vi gerne vil have brede aftaler.

Det, jeg spurgte om, er: Er der et eneste, bare et, forslag, som de partier er enige om, når nu man siger, at det er så nemt, og at det kunne være så godt, hvis bare man lyttede til os? Men man kan jo ikke lytte til de fire partier og få et svar på, hvad det så er, man er enige om blandt de partier.

Ordføreren.

Fru Lea Wermelin, det er jo simpelt hen ikke SF's opgave at gøre regeringens arbejde med at samle flere partier bag regeringens udspil til at nå 2025 klimamålet, som jo desværre bare ikke er sikkert, altså i forhold til at nå det klimamål, der er lige om hjørnet. Det, vi er fælles om i de fem partier og jo også med Klimarådet og også den grønne tænketank CONCITO, er jo netop at sige, at nej, der er ikke lige et 12-tal på vej til den plan, der ligger på bordet lige nu. Der er vi tilbage til, om man er bedst til at vurdere sig selv, eller om man skal lytte lidt til de andre.

Tak. Så er det fru Samira Nawa.

Mange tak. Tak for en god tale til ordføreren, og jeg sætter også stor pris på vores daglige samarbejde. Jeg ville bare høre ordføreren fra SF om netop 2025-målet, som vi jo sammen er enige om at regeringen med det, den har lagt frem, langtfra opfylder. Men er det ikke korrekt, at man, hvis man kigger i klimaloven og i aftalen omkring klimamålet for 2025, og hvis man skulle opgøre det korrekt, så faktisk ville skulle gå i gang med at tælle CO2-reduktioner fra lige om lidt, altså den 1. januar 2024? For den måde, som det ifølge bemærkningerne til klimaloven skal opgøres på, er jo som et gennemsnit over 2024, 2025 og 2026.

Ordføreren.

Der må jeg jo så bare sige, at vi opfatter det, som vi har aftalt i klimaloven, forskelligt. For jeg synes, at det af de notitser, der ligger bag ved klimaloven, og den forståelse, vi havde i forhandlingsrummet, da vi lavede klimaloven, hvor jeg selv sad med, ret tydeligt fremgår, at 2025-målet er et punktmål. Så er det rigtigt, at der står noget om gennemsnitsbetragtninger, og grunden til det er, at målet ikke må nås på grund af vejrudsving. Så det er derfor, man må tage et gennemsnit. Jeg vil også sige, at det, hvis der i kredsen bag klimaloven bliver en enighed om, at man skal beregne det på en anden måde, så absolut ikke er SF, der blokerer det, og at jeg så også gerne vil betragte målet på en anden måde.

Jeg vil også bare være helt ærlig og sige – for jeg er rigtig dårlig til at være uærlig – at det præcis er den måde, som regeringen opgør målets funktion på, som jeg mener det skal opgøres på. Så er vi til gengæld døduenige om, hvordan vi skal nå derhen, og hvor lidt man kan slippe af sted med.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg sætter også pris på ærlighed, og hvorfor egentlig gøre andet? Men det glæder mig at høre på SF's ordfører, at det, hvis vi kan få regeringen med på, at det skal måles anderledes, så ikke er SF, der stiller sig i vejen for det. Det giver jo også den fantastiske mulighed for, at vi både kan iværksætte nogle initiativer, der burde tælle allerede her fra den 1. januar, men at vi måske også kan tage fat i nogle initiativer, der først begynder at virke i 2026. Men jeg er i hvert fald glad for, at SF's ordfører også er klar til det, hvis bare regeringen også rykker sig.

Ordføreren.

Jeg tænker lidt på, at dem, der sidder og hører den her debat, måske godt kan tænke, at uh, de fortaber sig meget i tal, teknik og opgørelser, og hvordan det nu lige var. Jeg vil bare sige, at det hele jo kommer tilbage til, at jo hurtigere vi banker CO2-udledningerne ned, jo mere vi banker dem ned, desto bedre er det for klimaet, og at det, hvis vi bare lige skal opsummere den her debat, så er det, det handler om. Der må man jo bare sige, at de går en skillelinje imellem, hvad regeringen lige nu vil, og hvad vi andre vil i forhold til klimaforhandlingerne om 2025-målet.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Den måde, vi skal håndtere 2025-målet på, er jeg helt enig med De Radikale i, og jeg er så gammel, at jeg nogle gange er nødt til at læse, hvad der egentlig gælder, og når jeg læser klimaloven, bemærkningerne til lovforslaget og fremsættelsestalen, kommer jeg altså frem til, at det ikke er et punktmål, men at det er et spænd over 3 år. Og når jeg kigger i Klimarådets anbefalinger og ser, at der altså mangler over 2 mio. t i målet, så er det det, vi bør styre efter, og Klimarådet mener altså også, at det er noget, der skal måles over 3 år. Jeg er glad for, at SF ikke sammen med regeringen vil blokere for, at vi kunne komme frem til at vurdere det ud fra et 3-årigt mål, for det er korrekt, at det er svært at nå noget, der kommer til at gælde i 2024, men vi kan godt lave noget, som kunne have en effekt i 2026.

Jeg vil høre, om ordføreren er enig i, at vi godt kunne lave en liste over reduktioner på op til 2 mio. t, som kunne være en aftale i forhold til 2025-målet. Nu bliver vi ligesom udfordret på det. Har I nogen gode bud? Jeg har en liste på plus 2 mio. t, og jeg tror egentlig godt, at jeg kunne blive enige med SF om den. Har SF også en liste over, hvordan vi kunne nå 2 mio. t i 2025?

Ordføreren.

Lad mig starte her: Hvis regeringen ikke havde brugt nu et år på at fedte rundt med de 2025-klimaforhandlinger, kunne vi jo have gjort noget, der ville have en effekt allerede i 2024, men så god er virkeligheden jo ikke, når man har en regering, der mere putter med klimahandlingen end får sat handling bag ordene.

I SF har vi bragt flere klimatiltag på bordet for at styrke sikkerheden for, at vi når 2025-målet. Jeg vil sige, at jeg synes, det er overordentlig svært at nå op på de 2 mio. t, ganske enkelt fordi tiden er ved at løbe fra os og der jo også skal være en balance i, hvilke klimatiltag vi tager op af hatten, og hvordan det så rammer ude i virkeligheden. Min erfaring er, at hr. Søren Egge Rasmussen og jeg har en god dialog om, hvordan vi kan lave noget virksom klimapolitik, og den regner jeg med fortsætter i morgen, ligesom den har varet, helt indtil jeg gik på talerstolen i dag.

Spørgeren.

Det er jo helt korrekt, at regeringen har haft noget klimanøl, også her det sidste halve år. Jeg kan godt huske nogle hemmelige forhandlinger med noget 2025-mål, jeg blev inviteret til. Det var i juni måned, og af en eller anden grund skulle det være med partierne enkeltvis; jeg forstår ikke hvorfor. Den kunne vi da godt have taget sammen med SF og andre partier. Så jeg er sådan set helt enig i, at opgaven er sværere, når man sådan spilder et år.

Jeg tror sådan set godt, at vi kunne lave en liste på plus 2 mio. t, som vi kunne være enige om. Så det ser jeg frem til. Jeg ser frem til, at der kommer en dato, hvor regeringen indkalder os til forhandlinger, og så skal vi nok komme i mål.

Ordføreren.

Ja, det er jo en lille smule specielt, at vi har fået at vide, at vi er indkaldt til nogle forhandlinger, jeg så ikke rigtig ved hvornår er endnu, for enten skulle jeg læse det i pressen, eller også skulle jeg høre det i en flig af en ordførertale. Jeg vil bare oplyse igen, at jeg har en mailadresse, hvor man kan invitere mig til møder.

Derudover vil jeg sige, at noget, der jo faktisk er i overhængende fare for at pege den anden vej, er, at vi har nogle fjernvarmeprojekter, der lige om lidt måske går galt, fordi der kommer en regulering af den overskudsvarme fra industrien, der kommer ud af radiatoren, som potentielt bliver stoppet, og jeg vil bare sige, at det jo kommer til at tælle forkert i klimaregnskabet. Det er igen noget, vi kunne fikse her i næste uge, hvis der var politisk vilje til det, og det ville også have en effekt i 2024. Så nogle gange kunne vi jo også bare starte der, hvor det er lidt nemt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, hr. formand. 2023 har på mange måder været et usædvanligt år, ikke mindst når man ser på det med klimabriller på. Globalt set var sommeren 2023 den varmeste sommer, der nogen sinde er registreret, og lokalt her i Danmark peger alt i retning af, at 2023 bliver det vådeste år i dansk vejrhistorie. Overalt på kloden er der opstået det ene ekstreme vejrfænomen efter det andet, og konsekvenserne har været voldsomme for millioner af mennesker, der har været påvirket af enorme skovbrande, massive regnskyl eller historiske oversvømmelser.

Med andre ord bliver vejret mere ekstremt hele verden rundt, og i de fleste tilfælde kan alle disse fænomener ledes tilbage til klimaforandringer, som vi mennesker har skabt: den globale opvarmning. Der er ingen tvivl om, at situationen er alvorlig, og at hurtig klimahandling er påkrævet. Derfor er det også positivt, at der samtidig med alle disse negative ting faktisk også er mange lyspunkter. Der har været meget klimahandling, også i 2023, når vi tager de positive briller på; så er 2023 et usædvanligt år, også i kraft af alle de tiltag, der er sat i gang på klimafronten.

Regeringen er nemlig i fuld gang med den grønne omstilling, og der er i det sidste år taget vigtige skridt i den retning. Det glæder jeg mig rigtig meget over, for der skal handling til, rigtig meget handling, også hvis vi skal nå i mål med målet om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030.

Jeg skal ikke nævne alle de ting, der er sat i værk, de har været nævnt flere gange, men jeg vil slå ned på nogle enkelte. Så sent som i tirsdags blev der taget store skridt mod en firdobling af vind- og solenergi på land frem til 2030, da der blev indgået en bred aftale om større energiparker på land og en merkompensation, som er helt essentiel, hvis vi skal igennem med flere energiparker på land, både til solceller og til vindmøller. Energiparker skal i langt højere grad være en gevinst for lokalsamfundene, og det bliver de nu, hvor vi har gjort det lettere og billigere at etablere en energipark og øget kompensationen for naboer og også den lokale kommune, og den er øget betydeligt. Der er store planer derude, kan jeg godt afsløre – nej, det ved vi godt i forvejen. Allerede nu er der meldt 32 områder ind i 19 kommuner, og det er planen, at der skal langt flere med; der kommer flere ansøgningsrunder.

I foråret blev rammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud også lagt – et udbud, der kan give op til 14 GW havvindenergi, nok til 14 millioner husstande, og det er også frem mod 2030. Sammen med det, der skal foregå på land, er det faktisk 25 millioner husstandes strømforbrug, man kommer til at producere der. Det fylder rigtig meget, det bliver stort, det bliver rigtig godt, og det giver rigtig meget grøn strøm, som i fremtiden skal være med til at erstatte olie, kul og naturgas. Det kan vi bruge i vores biler, det kan vi bruge til varme, til virksomheder og transport og ikke mindst i det, man kalder power-to-x, hvor der også er sat gang i udviklingen i løbet af året.

Der bliver produceret store mængder strøm i fremtiden – ikke kun strøm, der skal bruges i vores stikkontakter, men også strøm, som kan sælges til vores naboer, og strøm, som kan omdannes til grøn brint, som der også er et kæmpestort behov for i vores nabolande. Vi kan være med til i Danmark at styrke den grønne omstilling i hele Europa, samtidig med at vi skaber et nyt stort grønt eksporteventyr. Det er ikke kun godt for os, det er godt for hele den globale verden.

I september – et nyt eksempel – indgik vi en ccs-aftale, der baner vejen for fangst og lagring af 34 mio. t CO2 over de næste 15 år. Det er da klimahandling, der vil noget. Tænk, at vi tager CO2'en og putter den ned i jorden igen.

Så der sker rigtig meget på den front, synes jeg. Og regeringen har vist, at den kan tage beslutninger, der måske ikke altid er lige populære. Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene – langtfra. Vi skal fortsætte med at investere i vedvarende energi, reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og skabe grønnere og mere bæredygtige løsninger til gavn for et mere bæredygtigt samfund i fremtiden. Det er jo så i øvrigt også blevet bemærket ude i verden, hvor vi har fået den bedste placering blandt ngo'er, når det gælder klimahandling og vedvarende energi – den bedste placering.

Grøn omstilling er vigtigt, og det er afgørende, at vi når vores klimamål både i 2025, i 2030 og i 2045. Derfor glæder det mig også, at regeringen har fremlagt et forslag til, hvordan vi når sikkert i mål med vores 2025-målsætning. Jeg glæder mig også over, at Svarerudvalget lige om lidt kommer med anbefalinger til, hvordan vi når i mål med landbrugets CO2-reduktioner frem mod 2030, så vi kan få skabt trygge og fremtidssikrede rammer for landbrugserhvervet. Det skylder vi landbrugserhvervet, og det skylder vi altså også samfundet.

2023 har vist os, at klimaforandringerne er mere alvorlige, end vi måske har gået og troet. De kom hurtigere, end vi havde forventet. Men samtidig har regeringen også været med til at vise vejen frem med gode og langsigtede aftaler. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er helt i orden, at man glæder sig over den bedste placering som nr. 4 – det var så uden medaljer i år. Og det er jo godt, når der er grønne organisationer, der vurderer de enkelte landes indsatser. Nu er ordføreren inde på, at vi har det her med energiparker på land, og at der er 19 kommuner, der er med her i første runde. Jeg har noteret mig – af det, der er kommet igennem screeningen – at det sådan set er meget få af de projekter, som er ønsket af kommunerne. Projekterne er hovedsagelig nogle, som nogle firmaer har fundet på. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre – også ud fra ordførerens fortid som borgmester – om ikke det ville være en stor styrke, hvis vi kom frem til noget, hvor det sådan set var kommunernes ønsker til energiparker, som var det drivende, når vi skulle udvælge de her arealer. Jeg er bekendt med, at nogle af de arealer, der er blevet screenet til at komme videre nu, egentlig er nogle, som man har forholdt sig til i de enkelte byråd og man har fravalgt. Har vi ikke en konflikt her, som kunne håndteres bedre?

Ordføreren.

Jo, det, som hr. Søren Egge Rasmussen refererer til, er en aftale, som vi jo havde et doorstep om i forgårs, tror jeg det var, og som Enhedslisten jo også er med i. Og det er jo helt rigtigt, at den er blevet opfattet forskelligt ude i Kommunedanmark. Jeg ved også, at der er kommuner, der har sagt det, som bliver sagt her fra Søren Egge Rasmussens side også, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg tror også, at det bygger på, at man måske lidt har misforstået, hvad mulighederne er i den aftale, der er blevet lavet. Det er jo faktisk et tilbud til kommunerne; det er ikke et påbud, at man skal have 32 energiparker. Der tror jeg der ligger en stor kommunikationsopgave i at få forklaret kommunerne, at der er nogle ekstra muligheder, hvis man går ad det her spor. Og om ikke andet er det i hvert fald vigtigt, når vi kommer til ansøgningsrunde to og tre osv., at vi virkelig får italesat, at det her faktisk er et godt tilbud, som de næsten ikke kan sige nej til.

Spørgeren.

Jeg ser en stor forskel på, om det er et byråd, som er valgt af borgerne, og som ligesom kommer frem til, at det her vil de gerne prioritere – og man kan jo også holde høringer, i forbindelse med at man kommer frem til en konklusion – eller om det er et af de store energiselskaber, der får øje på et eller andet sted, hvor de synes at der skal ligge en stor energipark, som kan påvirke lokalområdet negativt. Kan ordføreren ikke se, at vi skal tilbage på sporet, hvor det er kommunerne, som er mest drivende i det her – at det er den vej frem, når vi skal have den folkelige opbakning til en udbygning af den vedvarende energi?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig ikke, vi er ret uenige her. Det, der er væsentligt, når man kommer med et stort vedvarende energi-projekt ude i en kommune, er, at de energiudviklere og operatører, der vil lave det, har en forståelse for, at hvis de skal igennem med det her, skal de have lokal opbakning lige omkring der, hvor det skal ligge, og de skal også have den lokale kommune med. Og det skal de, uanset om det er en energipark eller det ikke er en energipark. Det er stadig væk den lokale kommune, der har den endelige afgørelse, i forhold til om en energipark kommer igennem, og der er det altså væsentligt, at man får udformet projekterne, så man har alle med. Og der er det her ikke en genvej til, at man kan få det igennem.

Så er det fru Mona Juul.

Tak til ordføreren, og tak for talen. Ordføreren siger, at regeringen indimellem tager beslutninger, der ikke altid er lige populære. Det må man jo sige ja til. Til beslutningen omkring at sammensætte flyafgiften, som regeringen nu kommer med, med krydsfinansiering til forhøjelse af ældrechecken vil jeg sige, at nej, det er ikke særlig populært hos os, og jeg tænker også, at hvis klimaet skulle have en stemme her og svare, ville klimaet sige, at det ikke er populært, at det ikke er særlig modigt, og at det ikke er særlig godt i forhold til den grønne omstilling. Altså, hvordan kan Moderaterne overhovedet være med til at præsentere sådan et udspil?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg kan jo konstatere, at vi ikke er helt enige, for jeg mener faktisk, at flyafgiften er et skridt i den rigtige retning for den grønne omstilling, og at det er godt for den grønne omstilling. Det er også korrekt, at det provenu, som vil komme ind på grund af flyafgiften, bliver delt mellem dels at understøtte omstillingen af flytransport og flyindustrien, dels at være med til at finansiere en ældrecheck, som også, synes jeg, er et vigtigt og agtværdigt formål at bruge penge på. Det er jo ikke unormalt, når man får penge ned i statskassen. Det er jo ikke sådan, at de er nummereret, og at de penge, der kommer ned dér, skal gå tilbage til dem, der har indbetalt dem. Nogle penge bliver brugt på én ting, og andre penge bliver brugt på en anden ting. Her bliver de brugt på både at omstille flytrafikken på den lange bane, men også at være med til at finansiere en ældrecheck.

Spørgeren.

Siger ordføreren, at regeringen ikke kunne have fundet midler til en forhøjelse af ældrechecken, hvis man ønskede det, et andet sted? Siger ordføreren, at de midler, som man vil bruge til en forhøjelse af ældrechecken, sådan set ikke ville gavne den grønne omstilling? Siger ordføreren, at den grønne omstilling må klare sig selv, og at erhvervslivet kan forvente, at man tager det ene erhverv efter det andet, pålægger en afgift og finder andre måder at finansiere noget af regeringens politik på?

Ordføreren.

Penge kan jo findes alle mulige steder. Igen vil jeg sige, at de jo ikke er nummereret. Der kommer et provenu ned i statskassen her, og man vælger aktivt at gå ind at bruge halvdelen af de penge, der kommer i statskassen, på at understøtte omstillingen af flytrafikken i Danmark. Der ligger også i regeringsgrundlaget en klar aftale om, at vi skal have én grøn flyrute i 2025, og at i 2030 skal al indenrigsflyvning være grøn. Så der er klare mål, når det gælder flytransport, fra regeringens side. Den ene rute skal i øvrigt også være indenrigs. Det fik jeg vist ikke sagt.

Så er det fru Signe Munk.

Jeg synes jo, det er spændende, at Moderaterne er kommet ind i dansk politik, men det har også været sådan lidt spændende at finde ud af, helt præcis hvad partiets politik egentlig var. Det var jo ikke, fordi Moderaterne sådan ruttede med ordene på klimaområdet i valgprogrammet, der lå. Det er lidt, som om I asfalterer, mens I bevæger jer fremad. Det må nok være et vilkår, når man er et nyt parti.

Derfor har jeg brug for bare lige at få opklaret nogle ting. Er det Moderaternes opfattelse, at landbruget skal pålægges en afgift, der er på niveau med den, industrien har fået? Den, industrien har fået, ligger på de her 750 kr. pr. udledt ton CO2. Det er jo uden for kvotesektoren, og det ville svare til landbruget, for det ligger også uden for kvotesektoren. Jeg skal bare høre, om det er Moderaternes politik, at der skal være en ensartethed, ligesom det jo også var opdraget i forhold til den grønne skattereform.

Jeg vil lige skynde mig at sige, for det er der flere der har gjort i dag, at når man siger I og jer, er det også direkte tiltale, og det må man ikke.

Så er det ordføreren.

Jeg skal se, om jeg kan undgå direkte tiltale. Jeg vil jo selvfølgelig ikke kritisere fru Signe Munk – det var vist, som det skulle være – for, at hun ikke har sat sig ordentligt ind i Moderaternes valgprogram. Der er faktisk lavet et rigtig spændende udspil omkring klima og omkring miljø, der hedder »Grøn konsekvens«, som faktisk er ret vidtgående, og som også indeholder en hensigt om at lave en CO2-afgift på landbruget. Så det har været med. Men det er korrekt, at vi er et nyt parti, og vi er jo stadig væk også politikudviklende, men når det kommer til den grønne dagsorden, er vi klart progressive på den dagsorden. Det fylder rigtig meget i vores indre dna.

Omkring landbruget og en CO2-afgift er jeg nødt til at sige, som mine to regeringskollegaer også siger, at der jo er et Svarerudvalg, som kommer med en rapport her i uge 6, tror jeg det er, den er sat til lige nu, og jeg vil ikke begynde at diskutere niveauer med fru Signe Munk på nuværende tidspunkt. Jeg vil afvente og se, hvad Svarerudvalget kommer med af svar dér.

Spørgeren.

Noget andet, som regeringen har opfundet, er, at der skal laves en grøn trepart, efter Svarerkommissionen er kommet med deres modeller, bliver det jo nok, til måder at lave CO2-regulering for landbruget. Hvis hr. Henrik Frandsen helt selv kunne bestemme, bare i det her lukkede rum, ville hr. Henrik Frandsen så have nedsat sådan en grøn trepart, som jo kommer til at trænere tiden endnu mere, hvilket jo derved også betyder, at klimaet kommer til at tabe?

Ordføreren.

Så vil jeg lige vende tilbage til Moderaternes valgprogram en gang til. Der stod nemlig også, at der skulle nedsættes en grøn trepart. Vi havde så godt nok regnet med, at den kom noget før, for vi havde også regnet med, at vi havde haft et svar på, hvordan det skulle udmøntes, noget før, men jeg bakker fuldt ud op om den grønne trepart. Den grønne trepart må bare ikke forsinke processen på en måde, så vi ikke har en aftale klar. Jeg så allerhelst, vi havde en aftale klar inden sommerferien omkring, hvordan vi skal udmønte de anbefalinger, der kommer fra Svarerudvalget. Jeg synes, det er god stil at inddrage et erhverv og også interessenter.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for redegørelsen, som jo forsøger at svare på klimaordførernes forespørgsel om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Redegørelsen starter med at stille spørgsmålet: Hvor langt er vi nået i forhold til at indfri Danmarks klimamål i 2025 og 2030? Det er et simpelt spørgsmål – det står der også – der kræver et komplekst svar. Og det er jo sandt, at det kræver et komplekst svar; så vi skal ikke til at starte ved ruder konge igen. Så jeg kan bare sige, at det jo har været debatteret en hel del her i dag, og man er ikke helt enige, men konklusionen ifølge ministerens redegørelse er, at vi når klimamålene i 2025 og 2030. Så jeg vil gå en helt anden vej end at begynde forfra med det hele.

Ifølge ministeren skal målene nås ved bl.a. at hæve dieselafgiften med 50 øre eksklusive moms fra 2025, og den resterende manko for 2030 skal nås ved at indfri de bindende reduktionsmål, som blev aftalt i landbrugsaftalen, og ved en CO2-afgift på dansk landbrug. Jeg forstår godt behovet for, at man skal handle på klimafronten, men vi skal også bare lige forsøge at bevare lidt fornuft i alt det her. Jeg forstår også, at det her med at trumfe drastiske tiltag igennem kan være tiltalende, hvis man synes, tingene går for langsomt. Men vi skal også huske på, at alt, hvad vi beslutter herinde, har konsekvenser for befolkningen, for virksomhederne og for Danmark.

Vi er f.eks. bekymrede for den byrde, man lægger på sektoren for tung vejgodstransport ved at hæve dieselafgiften. Det kan godt være, at det ikke er en branche, vi taler om hver dag ved middagsbordet, men den er da meget medvirkende til, at der overhovedet kan stå mad på bordet. Det samme gælder for landbruget, som man også vil lægge yderligere afgifter på. Derfor er det afgørende for os at forstå, hvordan de her afgifter påvirker brancherne, herunder hvordan den ekstra dieselafgift vil påvirke transportbranchen, og om det kan føre til lempelser på andre områder som eksempelvis kilometerafgiften. Branchen selv har jo faktisk efterlyst en dieselafgift, som kunne være et effektivt værktøj til at reducere transportsektorens CO2-udledning. Det her koncept fokuserer jo på at lægge afgifter på de specifikke elementer, der forårsager forurening, og det er en betragtning, vi må tage seriøst. Men samtidig er det altså vigtigt at bemærke, at branchens forslag om dieselafgiften er et alternativ til kilometerafgiften.

Jeg startede med at nævne, at det også fremgår af regeringsgrundlaget og redegørelsen, at den resterende del af reduktionsmankoen for 2030 bl.a. skal komme ved at realisere reduktionsmål for landbrugssektoren. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at i Danmarksdemokraterne bakker vi ikke op om en CO2-afgift på landbruget. Vi mener ikke, at en afgift på en af de mest klimaeffektive landbrugsproduktioner i verden lyder som en god idé. Det er desuden en afgift, som ifølge Klimarådet vil afvikle en stor del af dansk landbrug. Vi ser hellere, at man udvikler frem for at afvikle danske landbrug og sørger for, at produktionen og udledningen ikke bare flytter til udlandet. Vi deler dog den opfattelse, at landbruget skal spille en rolle i den grønne omstilling, og det gør det jo allerede. Landmændene vil gerne reducere deres udledning, og de er i fuld gang med at realisere reduktionen af drivhusgasser med 55-65 pct. frem mod 2030, sådan som det blev aftalt i landbrugsaftalen i 2021.

Der er altså ingen grund til, at vi skal nedlægge gode danske landbrug. Det vil også være tosset, for så nedlægger vi jo tusindvis af arbejdspladser i landbruget og sender dem til udlandet. Vi er simpelt hen nødt til at være forsigtige med at lægge masser af afgifter og regulativer ned over et enkelt erhverv for at nå vores klimamål. For vi kan også risikere at kvæle et erhverv, som faktisk forsøger at møde os politikere på halvvejen.

På den bredere front ser vi i Danmarksdemokraterne et behov for at udforske andre metoder til at nå vores reduktionsmål. Vi bør investere mere i grøn teknologi og støtte innovation, der kan fremme miljøvenlige løsninger. Vi har allerede mange af de teknologiske løsninger og kendte virkemidler. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Henrik Frandsen.

Tak for en god ordførertale. Jeg kan forstå på ordføreren, at Danmarksdemokraterne sådan lidt opfatter sig selv som landbrugets stemme og landbrugets forkæmpere i miljødebatten. Når jeg lytter til landbruget, er landbruget jo godt klar over, at der kommer en CO2-afgift. Landbruget er meget optaget af, hvordan den CO2-afgift skal gennemføres og implementeres, og opfordrer faktisk alle partier, som vil landbruget det godt, til at deltage i at udforme og gennemføre den CO2-afgift. Det, jeg kan forstå på den tale, der er holdt her, er, at Danmarksdemokraterne sådan set har meldt sig ud af den kamp ved på forhånd at sige: Vi vil ikke have en CO2-afgift på landbrugets produktion. Hvordan hænger det sammen med, at man vil være landbrugets fortalere?

Ordføreren.

Det hænger jo sammen på den måde, at landbruget har fået sat pistolen for panden. Vi har en flertalsregering, så når de godt kan se, at de ikke kan undgå det her, er de selvfølgelig nødt til at spille med, og de har jo rent faktisk selv fremlagt en plan for, hvordan de når de reduktioner, de skal, inden 2030 – og uden afgiften.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Når nu Danmarksdemokraterne ikke går ind for, at der skal være en CO2-afgift på landbruget, så er det jo andre dele af samfundet, hvad Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd også siger, som skal lave de her reduktioner. Men det er jo kun gældende, hvis man går ind for klimaloven og går ind for, at der skal være en 70-procentsreduktion i 2030. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om Danmarksdemokraterne går ind for, at vi skal nå klimalovens mål om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Ordføreren.

Det gør vi. Det kan jeg rolig sige. Vi går ind for den grønne omstilling og for, at vi når målet. Men om det så lige bliver i 2030 eller i 2031, er måske ikke så afgørende. Det gør nok ikke den kæmpe forskel. Landbruget er jo rent faktisk kommet med et forslag til, hvordan de uden en afgift når målet. Og det er jo bl.a. – hvad der også har været oppe i dag – lavbundsjorder, fodererstatning og kvælstofreduktioner. Altså, de har en masse forslag til, hvordan vi når dertil. Det handler i høj grad også om teknologi. Det koster selvfølgelig penge, men sådan er det jo med alt, hvad vi foretager os, og hvad vi beslutter der skal gøres for den grønne omstilling.

Spørgeren.

En ting er, hvad landbrugets organisationer har lavet af pamfletter. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Danmarksdemokraterne har en politik, som angiver, hvordan man kommer i mål med en 70-procentsreduktion i 2030. Nu nævnte ordføreren, at det ikke var så vigtigt, om det lige blev i 2030. Men har man en defineret politik, som kan bringe Danmark hen til at nå målet?

Ordføreren.

Vi lytter jo meget til, hvad SEGES har sagt, og det kan godt være, at ordføreren siger, at det er landbrugets stemme. Men SEGES er faktisk ret forskningsbaseret, så derfor er vi jo også nødt til at stole på det. Lige såvel som ordføreren har nogle ngo'er, som ordføreren stoler på, må vi også stole på, at SEGES ved, hvad de taler om.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere ... Jo, der kom en mere der. Det når vi sørme også. Det er fru Lea Wermelin.

Jeg vil egentlig gerne følge lidt op på det, Enhedslistens ordfører spurgte til. Skal det forstås sådan, at Danmarksdemokraternes klimapolitik for landbruget en til en er det samme, som landbruget selv har fremlagt?

Ordføreren.

Nej. Vi har den holdning, at der skal være sund fornuft i vores klimapolitik, og det kan ordføreren gå ind og se på Danmarksdemokraternes hjemmeside, hvor vores klimapolitik står.

Spørgeren.

Jeg er altid nysgerrig på at bruge tid på hjemmesider, men jeg vil egentlig gerne have ordføreren til at svare her i salen: Hvad er Danmarksdemokraternes klimapolitik for landbruget? For hvis det ikke en til en er det fra SEGES side, som man er meget inspireret af, hvordan adskiller man sig så? Har man et eget forslag? Det ville da være dejligt at høre i dag, tænker jeg, også for de andre ordførere.

Ordføreren.

Det er jo pudsigt, at vi er et parti, der ikke er blevet inviteret ind i ret mange aftaler på klimaområdet, og så skal jeg stå her og fremlægge, hvad det er. Ja, vi er meget inspireret af, hvad SEGES er kommet med. Det er rigtigt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og så er den næste hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak til mine kolleger for nogle gode ordførertaler. Jeg skal prøve at se, om jeg kan levere en på samme niveau. I Liberal Alliance ønsker vi, at vi når klimamålene. Det vil jeg gerne cementere. Vi skal gøre det effektivt, og derfor vil jeg bruge lidt af min taletid på at opfordre regeringen og mine kollegaer til at forsøge at adskille rød omfordelingspolitik fra grønne tiltag. For det er min observation, at det sløver den parlamentariske proces helt unødigt, og så sløver det også omstillingen ude i erhvervene og på de områder, vi pålægger ekstraordinære byrder, som er større, end de burde være i forhold til den klimaeffekt, vi gerne vil opnå. Og jeg kunne nævne i flæng: tung vejtransport, flyafgifter og i øvrigt også aftalen, hvor der skal en masse penge i kommunekasserne på baggrund af at opstille sol- og vindenergi på land. Det var én ting.

Så er jeg bekymret for omkostningerne i det hele taget for opstillere af VE. Jeg kan forstå, at det er omkostningsniveauer, som er mangedoblet, og her taler jeg ikke om de effekter, som kommer fra renteniveauet og inflationen generelt, men simpelt hen pålagte reguleringsmæssige byrder, som jeg ikke kan se andet end vil sætte sig i, at vi får mindre op, end vi ellers ville have kunnet. Så det vil jeg synes vi skal kigge meget, meget nærmere på om vi kan hjælpe med at reducere. Ned ad det spor har Liberal Alliance – det kommer på et tidspunkt efter nytår, når vi starter op igen – et par beslutningsforslag, som vi har fremsat her i Folketinget, og som kommer til behandling.

Det ene er, at vi gerne vil have, at eltilslutning i forbindelse med opstilling af VE skal kunne ske meget, meget hurtigere og meget, meget nemmere. Det er vores observation efter dialog med branchen, at der er en meget, meget stor flaskehalsproblematik med, at der simpelt hen ikke er kapacitet til at få eltilsluttet alt det, som der bliver sat op, og som der ønskes at der bliver sat op. Så vi har et forslag om at sætte det i udbud, hvis ikke det via alle de gængse metoder kan ordnes inden for halvandet år. Så det synes vi er meget rimeligt. Derudover har vi også et beslutningsforslag om at omdanne varmepumpepuljen, som har en uheldig stop and go-effekt, som bremser, at danske husstande kan omstille sig til varmepumper. Så i stedet for rent faktisk at hjælpe varmepumpebranchen i omstillingen er det sådan noget, der bremser det.

Vi er også rigtig glade for, at vi havde et lille aftryk med i finansloven om billigere elbiler, og så synes vi, at vi skal fremme ccs mest muligt. Og jeg er faktisk glad for det, og jeg vil gerne anerkende regeringen for, der sker nogle ting på det område specifikt, og der synes jeg, vi skal løbe, så hurtigt vi overhovedet kan.

Så ville jeg da være et skarn, hvis ikke jeg lige nævnte, at atomkraft på COP28 har fået en plads i virkemiddelsopfordringen i den færdige aftale. Det er sådan i grønne, grønne Danmark, at vi altså har et forbud mod et virkemiddel, som COP28, IPCC, IEA og UNECE peger på. Det kunne jo være, det var værd at regne lidt på. Vi hjælper i det hele taget gerne regeringen med at accelerere den grønne omstilling, herunder ved at gentage min appel om ikke at blande en masse rødt ind i det grønne, for det sløver omstillingen, det sløver farten, og så skaber det en masse unødig friktion på ting, som vi ellers var fuldstændig enige om. Liberal Alliance kunne sagtens se sig selv i en afgift på flytransport, men hvorfor i alverden skal der være en kobling til en ældrecheck inde i det? Man må gerne gå ind for en ældrecheck, men det har da ikke noget med det at gøre. Det kunne vi være blevet enige om meget, meget hurtigere, hvis ikke det behøvede at være sådan, og så kunne man blive enige med de partier, der ønsker en ældrecheck, på en anden måde, hvis der var et flertal for det. Så med den opfordring vil jeg afslutte min taletid her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til fru Lea Wermelin.

Tak for det. Jeg har fået at vide af SF's ordfører, at jeg helst skal vurdere andre. Men nej, jeg vil ikke vurdere ordførerens tale. Det må stå for egen regning. Men det, jeg gerne vil spørge til, er det her med, at nu siger ordføreren, at man gerne vil være med til at nå klimamålene. Da vi vedtog klimaloven, var Liberal Alliance imod, så jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad det egentlig var, der gjorde partiet klogere.

Det andet er i forhold til nogle af de ting, der bliver sagt her, og jeg vil også gerne kvittere for et godt samarbejde generelt. Vi kommer fra forskellige steder, så man kan jo se forskelligt på tingene, men det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre om, ud over nogle af de beslutningsforslag, vi så kommer til at debattere, er: Når vi taler reduktioner i 2025 og 2030 – vi kan gemme atomkraftdiskussionen; det er jo slet ikke relevant, uanset om man så synes det ene eller det andet – hvad er det så for nogle reduktioner, som Liberal Alliance ser for sig på den korte bane? Tak.

Ordføreren.

Tak for det. Og tak for samarbejdet generelt, også herfra. Det er jo før min tid, at klimaloven blev behandlet, og Liberal Alliance var et meget, meget lille og vingeskudt parti i de år, hvor det blev vedtaget. Så hvad der internt er lagt til grund for de debatter, der har været der, ved jeg simpelt hen ikke.

Men det, jeg ved, er, at vi på intet tidspunkt har været imod at have et reduktionsmål på 70 pct. i 2030. Jeg tror, det handlede om nogle af de andre elementer i aftalen, om det her med at snige nogle røde ting ind og nogle andre krav, som vi måske stillede dengang. Det er sådan, jeg har forstået den historik.

I forhold til det konkrete med 2025-målene deltager vi da aktivt i de forhandlinger, der kører nu her, og jeg har noteret mig det med de her 1-årige ting med iblandingskrav, som jeg mener er kommet ud. Det synes jeg da er meget fornuftigt, og vi er da meget mere fortalere for at kigge på dieselafgift, som i øvrigt også var det, vi foreslog i stedet for det, som er blevet sat ind i forbindelse med tung vejtransport, altså kørselsafgifterne i forhold til den måde, man transporterer det på. Så det er noget ovre i den bane, vi gerne vil kigge på, og vi er da med i forhandlingerne endnu.

Spørgeren.

Tak. Det er jo heller ikke, fordi jeg vil have ordføreren til at referere fra alle mulige gruppemødediskussioner. Det er mere et andet spørgsmål. Noget af det, vi har manglet, synes jeg, fra Liberal Alliances side, er jo, at man er stemplet fuldt og helt ind i klimadebatten og rent faktisk er med til at presse på for, også i Danmark, at vi skal gå foran, og som jeg husker debatten, var det jo sådan, at det var fint, hvis man bare gjorde noget i andre lande.

Så skal vi forstå det sådan – netop med det, der bliver sagt – at det i hvert fald er Liberal Alliances linje nu, at Danmark netop også skal levere, fordi det er vigtigt, hvad der foregår i Danmark? Og det bringer mig så frem til 2025 og i det hele taget klimapolitikken: Har Liberal Alliance egne klimaforslag i forhold til reduktioner?

Ordføreren.

Jamen vi har jo en samlet klimaplan, som i vores øjne vil leve op til det. Faktisk tror jeg endda, vi går lidt videre end så mange andre i klimaplanen, fordi vi også virkelig koncentrerer os om det internationale perspektiv, der skal ligge ud over det danske, ikke i stedet for det danske, og det kan jeg forstå også er rigtig vigtigt.

I forhold til 2025-målene specifikt er det et rigtig, rigtig dårligt katalog, man har, for det er simpelt hen så sent, man er kommet i gang med det. Så der ville jeg da ønske, at jeg ikke havde været med til at arve en opgave fra tidligere tiders regeringer, hvor vi har så travlt med lige at skulle nå det til allerallersidst. Så tror jeg, vi kunne have fundet nogle bedre veje.

Så er det fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale. Nu valgte ordførerens parti jo at forlade aftalen om energiparker på land bl.a., som ordføreren også nævner, på grund af omkostningsniveauet for udviklerne. Mener ordføreren ikke, at det er helt fair, at de danskere, som tilfældigvis bor ved siden af områder, som er egnede til energiproduktion og til at være energiparker, får en reel og bedre kompensation for netop at skulle være nabo til en energipark?

Ordføreren.

Jo, helt generelt har Liberal Alliance og jeg ikke noget som helst problem med, at der, når der bliver opført noget i et nabolag, der tager ens udsyn eller noget af værdien i ens ejendom, så er en eller anden form for kompensation i det. Det synes vi er rigtig fint. Nabokompensationsdelen er jeg ikke helt sikker på behøver at være så skemalagt, som der er lagt op til; jeg har en forståelse af, at der allerede har været en fin måde at kunne få løst de her ting på derude – faktisk så mange ting, at der er en hel pipeline af VE-projekter, der ikke kan få lov til at komme i gang, selv om man er enige i forhold til lokalplansgodkendelser og med naboer osv.

Så lige den del tror jeg ikke vi er så uenige om, men det med naturhensyn og det med, at der skal findes en masse penge til kommunekasserne derude, er måske der, vi er lidt mere uenige.

Spørgeren.

At der skal findes penge til kommunekasserne, betyder jo også, at de kommuner og de mennesker, der bor i de kommuner, som tager ansvar for vores alle sammens grønne omstilling og stiller arealer til rådighed for, at vi kan få en helt nødvendig grøn energiproduktion, får en reel gevinst ved det. Når nu Liberal Alliance ikke ønsker at være med i den her aftale, hvordan ønsker partiet så i stedet at få vedvarende energi-anlæg på land, som vi jo ved er en både billig og hurtig vej til at få noget mere grøn energi til danskerne?

Ordføreren.

Jeg synes slet ikke, vi skal acceptere præmissen om, at det skal være noget, der skal gå ekstraordinært til en kommunekasse, bare fordi det er en solcellepark. Altså, hvis man stiller et erhvervsareal til rådighed og lægger en fabrik der, er der selvfølgelig også en lokalplansgodkendelse, og der er også høringer, og der er måske også nogle naboer, der bliver generet. Men det er da ikke noget, der ekstraordinært skal gå til kommunekassen; det er da bare selskabsskatterne, og hvad der nu ellers er af afgifter, der kunne ligge på det. Det er da den samme måde, vi skal betragte den grønne omstilling på; der er der ingen grund til at gøre det til et ekstraordinært dyrt skatteobjekt, bare fordi man er grøn.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så er det fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det er nu, vi skal holde begejstringen oppe. Det er omkring frokosttid; jeg er helt med på det. Det her er måske den vigtigste debat lige inden jul, vi er i fuld gang med.

Tak til alle, der arbejdede for en aftale på COP 28. Det kunne have været skarpere formuleret, men det lykkedes dog i et eller andet omfang. Tak til alle, der generelt arbejder for en grøn omstilling. Det oplever jeg også de fleste partier gør her i Folketinget. Og tak til alle, der lægger pres på, for at vi når vores klimamål; det er ret afgørende. Jeg kan også godt afsløre, at jeg helt klart mener, at der fortsat er brug for, at alle mand stadig væk er på broen, for det begynder ærlig talt at se lidt skidt ud i forhold til vores mål. Vi har ikke en aftale for at nå 2025-klimamålet, og vi kan ikke blive enige om, hvordan vi skal opgøre målet.

Vi har også en regering, der konsekvent siger, at vi har nået tre fjerdedele af målet frem mod 2030-målet, vel vidende at det kun er på papiret. Det er kun i regnearket, og det er uden en buffer. Vi har ikke lavet nogen aftale om, hvad der skal ske, hvis der nu er et teknologispor, der rent faktisk ikke kan lade sig gøre. Vi har ikke lavet en buffer, hvis det nu er, at vi ikke har de lavbundsjorder at udtage, vi troede vi havde. En buffer er ret afgørende. Det mener jeg er noget af det næste, regeringen skal gå i gang med.

Vi har også en regering, der helt sikkert gerne vil, men som bare ikke altid formår at levere på aftalerne og måske ikke altid formår at implementere tidligere aftaler og måske også har lidt svært ved at komme med nogle udspil og indgå nogle nye aftaler. Til gengæld går det desværre lidt bedre med at sætte aftaler i bakgear, og jeg tillader mig igen igen at nævne vores åben dør-sag på havvind. Det er beskæmmende.

Det værste er, at der er mange, der simpelt hen mister gnisten i den omstilling, vi er i gang med, særlig når tingene ikke giver mening, f.eks., som vi også har talt om i dag, en flyafgift, hvor mere end halvdelen af indtjeningen til staten skal bruges på at forhøje en ældrecheck. Det er så skørt, at selv Ældre Sagen synes, at det er en meget, meget mærkelig finansieringsform. Og så kan regeringen og regeringens ordførere jo godt her fra talerstolen hver evig eneste gang sige: Vi er jo vant til at gøre det; vi putter pengene ind der, og så bruger vi dem her.

Ja, men ved I hvad, venner? Lige nu er vi i gang med en grøn omstilling, og den eneste grund til, at vi skal lægge en passagerafgift på, er, at vi gerne vil en grøn omstilling og vi vil væk fra de fossile brændstoffer, og så skal vi da gøre alt, hvad vi kan, på den konto. Det mener jeg ikke man gør her. Det er nogle sølle og forkølede forklaringer. Det var det også, da regeringen præsenterede det. Det var sådan noget med, at det er to gode sager. Helt ærligt! Det er ikke at tage den grønne omstilling alvorligt.

Jeg synes, det er et svigt, og jeg synes, man mister tilliden, og det gør både virksomheder og borgere. Der sker også det, at investorer finder nogle andre græsgange, og opbakningen til den her nødvendige klimaomstilling risikerer simpelt hen at dale, når vi ikke kan forklare, hvad det er, vi laver herinde. Man tager det simpelt hen ikke alvorligt.

Jeg har brugt ordet tillid, men tillid er faktisk vigtigt. Det er vigtigt, at der er tillid til det politiske arbejde, tillid til de aftaler, vi laver. Jeg oplever faktisk, at rigtig mange ønsker den grønne omstilling. Jeg oplever, at borgere ønsker det, jeg oplever, at virksomheder ønsker det. Men det, man ikke kan leve med, er, når der f.eks. er nogle benspænd, som man kan se ikke bliver fjernet, og så kan man som erhvervsliv og som borger ikke blive ved med at have tillid. Eller det kan være, at man oplever, at der er nogle ting, der ikke bliver reduceret eller gøres forståeligt i forhold til at komme videre.

Man kan heller ikke bakke op om forslag eller aftaler, hvor der ikke er nogen reelle reduktioner, og hvor der ikke er nogen, der kan forklare, at det faktisk er en reel reduktion, eller hvor indsatsen gøres dyrere end højst nødvendigt. Det er da nogle vigtige præmisser. Man kan heller ikke leve med, at der fortsat snakkes mere, end der handles.

Når regeringen gentagne gange her – det gør ordførerne også – nævner vores havvindsaftale, tror jeg, at man simpelt hen bare skal huske på, at det jo er en aftale fra tidligere, som vi så udmønter nu. Er udmøntningen vigtig? Er implementeringen vigtig? Ja, det er absolut det vigtigste i de her år, men jeg tror også, det er vigtigt, at man er ærlig og siger, at det er en udmøntning af en aftale. Det er ikke noget nyt; der er ikke kommet noget nyt til. Så det bliver svært, hvis det er, at man ikke kan se, at vi handler mere, end vi taler. Det er jo alvorligt. Generationskontrakten er på spil.

Jeg vil sige det sådan, at hvis det nu bare var mig, der syntes, at det hele var sådan her, var det noget andet, men det er det jo bare ikke. Det er jo partier på begge sider af regeringen, det er borgere, og det er erhvervsliv. Og ja, de sidste, erhvervslivet, husker selvfølgelig også at rose regeringen en gang imellem. Det skal man helst, for ellers bliver man jo heller ikke inviteret til de samarbejder, der er, og jeg tror også, man skal huske på, at sådan fungerer tingene også.

Men der er heldigvis jævnligt nogle, der ikke lægger fingre imellem, og senest Danfoss' topchef, Kim Fausing, i Børsen. Han tog i hvert fald af bladet fra munden, skal jeg hilse og sige. Hans tålmodighed var sluppet op, og han kalder faktisk dansk politik, og nu citerer jeg, »et bevidst valg om ikke at nå vores klimamål«. Han siger, at dansk klimapolitik er gået i stå, og den indsats, der er tilbage, fokuserer ensidigt på vindmøller. Han mener ikke, at nogen i dag kan argumentere for, at Danmark når sit klimamål, og han siger:

»Den grønne omstilling har ikke det momentum, den burde have, og som den kunne have. Jeg synes, at den er gået i stå, og jeg kan ikke forstå hvorfor«.

Manden har jo ret. Det værste er, at han jo har ret, og måske er det derfor, regeringen har lavet et nyt grønt udvalg under Finansministeriet. Det vil jeg da sådan set sige at jeg håber. Det har jeg også hørt forklaringen på. Ligesom jeg håber, at klimaministeren vil genoverveje sit svar på samrådet for kort tid siden på, hvem der i regeringen har ansvaret for at nå vores mål, håber jeg også, at ministeren vil genoverveje det, for ministeren siger jo, at det er et kollektivt ansvar. Det mener jeg ikke det kan være. Der kan kun være én samlende minister, som har ansvaret for regeringens klimapolitik i sidste ende – på tværs af de ministerier, der selvfølgelig har mulighed for at præge eller også kan køre nogle lovforslag igennem. Ellers ser vi bare gang på gang ministre, der ikke kan svare på noget eller henviser og kaster bolden videre, og det duer ikke.

Så ja, der er blevet talt meget om tempo. Jeg tror også, at regeringen gerne vil have mere tempo på. Det håber jeg også vi får, men det kræver også, at vi har klare retningslinjer og en klar ansvarsfordeling i det politiske arbejde. Jeg tror også, det kræver nogle principper. Man kan sige det sådan, at i bagklogskabens lys er der i forhold til det, Det Konservative Folkeparti har været med til i forhold til både klimalov og det fortsatte arbejde, ligesom nogle principper herfra, som man jo i hvert fald lige kan notere sig, hvis man manglede nogen.

Der kan jeg da nævne, at det første er, at vi skal have reelle klimareduktioner. Ellers giver det ikke nogen mening at indgå politiske aftaler. Det var der f.eks. ikke på affaldsforbrændingen, dengang vi så lovforslaget. Det er meget afgørende. Der skal være reelle klimareduktioner. Om det giver noget eller ikke giver noget, skal ikke være noget, vi sådan skal sidde og debattere. Det skal der være.

Det andet er, at det dæleme også skal give mening, og der er jeg bare nødt til at sige, at for mig giver det ikke mening med en flyafgift, hvor der er en meget stor del af provenuet, der går til noget helt andet. Det giver ikke mening i forhold til den grønne omstilling. Jeg tror heller ikke, at det gør det for ret mange andre.

Og det tredje er, at vi selvfølgelig skal have så meget klima som muligt for pengene. Vi skal ikke miste vores økonomiske sans, og det er derfor, at f.eks. et fortrængningskrav i ét år ikke giver nogen mening, og det er en rigtig dårlig økonomisk ting. Dieselafgiften er halvt så dyr i skyggepris som fortrængningskravet. Det perspektiv skal vi altid have med.

Når det er sagt, håber og tror jeg på, at regeringen og andre partier vil sige til os i Det Konservative Folkeparti, hvad vi kan hjælpe med, hvad vi skal gøre bedre, hvad der vil være nyttigt for regeringen at vi kommer med. For på et tidspunkt har vi behov for, at regeringen bliver enig med sig selv, om man ønsker at have modstand eller medspil, for jeg kan læse én ting i pressen og opleve noget andet i forhandlingslokalerne, og nogle gange omvendt. Det har vi behov for klare meldinger på, for herfra er vi klar til den grønne omstilling, og vi er klar til at indgå de aftaler, hvor de principper hænger sammen, for vi er selvfølgelig stadig og altid borgerlige stemmer, der arbejder, både konstruktivt og kritisk, og det synes jeg er vigtigt. Vi ser frem til, at vi kan lave flere aftaler, at vi kan få mere handling og et endnu bedre samarbejde.

Signe Munk var så frisk at snakke om det der med karaktergivning, og jeg vil selvfølgelig også sige tillykke til regeringen med det første år, men jeg vil undlade at give karakterer, for det kræver, at man afleverer en opgave, og det synes jeg ikke man har gjort endnu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en række spørgere, og den første er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen der er jo nogle, der kan gå, når de bliver et år, og der er andre, der kun kan kravle. Jeg vil også undlade at give karakterer. Jeg synes, at Konservative har ret i det her med den manglende buffer, for hvis der er nogle af vores store satsninger, der slår fejl, så er vi lidt på den. Der er bl.a. det her med, at der er kommet nye tal frem for lavbundsarealerne, og at de sådan set er blevet brændt af derude – altså der er færre lavbundsarealer. Det var jo dem, som vi havde planlagt at tage ud. Så det er en god pointe.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi når noget mere inden jul, og jeg har nogle gange sagt inden nytår. Men jeg synes, vi skal sige inden jul, og vi har jo to møder i næste uge, og jeg kunne godt tænke mig at høre De Konservative, om man tror, vi lige kan fikse det her med, at overskudsvarmen skal ind i fjernvarmen, og om vi kan fjerne de barrierer, som vi bør fjerne. For ellers står vi sådan set over for, at nogle allerede foretagne investeringer i overskudsvarmen medfører, at fjernvarmen fra nytår bliver dyrere, og det er ærlig talt ikke til at bære. Det er overhovedet ikke til at bære, og jeg mener det alvorligt. Så jeg vil godt høre, om De Konservative er enige i, at det er noget, vi lige kan fikse her inden jul.

Ordføreren.

Jeg er født optimist, og jeg håber virkelig, at der er meget, vi kan nå at fikse inden jul. Der er rigtig mange ting på agendaen, men det bliver lidt svært, ikke? Jeg ville også ønske, at vi var kommet videre. Nu havde jo en rigtig god høring her for nylig, og jeg oplevede sådan set ikke, at der var nogen partier, der var imod. Jeg oplevede, at der var en meget stor konsensus om, at vi nemlig skal få fikset det her. Så det vil være ønskeligt, at det kunne lade sig gøre, og jeg tror, at der er mange, der sidder her i salen som klimaordførere, der er klar til at møde ind til mere end to møder for at få det her ordnet.

Spørgeren.

Jamen det lyder da godt og optimistisk, og der er jo en del andre, der har hørt, hvad der er blevet sagt, og som har hørt den høring, og man kan, hvis ikke man har hørt den, gå ind på hjemmesiden og finde den. Og det vil altså sige, at der ligesom er leveret noget viden, som vi kan bruge, at vi kan fjerne nogle barrierer, og at vi kan få mere overskudsvarme ind i fjernvarmesystemet. Er det sådan, det skal forstås, altså at det faktisk er noget enkelt? Er det bare lige en bekendtgørelse, der skal ud i høring mellem jul og nytår, og så er det fikset?

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, at jeg i de år, jeg har været her i Folketinget, altså siden 2019, har oplevet, at vi har talt rigtig meget om, at vi nu skal sænke tempoet, og den her regering kom også til at sige et eller andet om det i sit regeringsgrundlag og alt det der, men det ender altid sådan her. Er det ikke rigtigt? Det ender altid med, at vi står her inden jul eller inden sommer, og at der så mangler virkelig, virkelig meget. Men jeg er klar til at tage fat på den opgave, der ligger der, og jeg er meget enig i, at den skal løses.

Så er det hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, og tak for ordførertalen, hvor ordføreren jo kom langt omkring, og hvor der navnlig var ét emne, som jeg sådan sad og lyttede ekstra meget efter, og det var omkring en opfyldelse af 2025-målsætningerne. Og der synes jeg nok, at ordføreren bevægede sig meget perifert rundt om det, altså måske lidt ligesom katten om den varme grød, hvilket jeg jo også godt kan forstå. For ordføreren er jo slet ikke enig med dem, som man i den sammenhæng normalt snakker med, om, hvad det er for nogle redskaber der skal på banen.

Et af de redskaber, der jo har været bragt meget frem, og som virkelig har været highlightet, er hastigheden på motorveje, og jeg forsøgte, da SF's ordfører var på talerstolen, at få et svar på, hvor langt den skulle ned. Det fik jeg ikke et svar på, men det blev i hvert fald ikke benægtet, at 100 km/t. var inden for det realistiske. Der vil jeg egentlig bare spørge fru Signe Munk, om man i Det Konservative Folkeparti er enige i, at nu skal jeg, der bor i Sønderjylland, til kun at måtte køre 100 km/t. på motorvejene, hvis I får lov at bestemme.

Ordføreren.

Nu er Signe Munk og jeg jo begge to blondiner, men jeg hedder jo Mona Juul. Men det er helt okay. Vi kommer som udgangspunkt ikke til at sige, at man nu maks. skal køre 100 km/t. på motorvejene. Det kan jeg da godt sige herfra, men jeg er samtidig også nødt til at sige, at der sagtens kan være upopulære løsninger i forhold til at nå sine mål, og at jeg tror, at vi er villige til at kigge mere på de upopulære løsninger end det, som regeringen rent faktisk går rundt og bilder sig selv ind at de er villige til. For jeg tror ikke på, at vi når de her mål, og jeg må bare sige, at vi, hvis det her havde været en virksomhed, var blevet fyret, hele bundtet. For vi leverer ikke på det mål, som vi er blevet bedt om, og som vi selv har aftalt.

Spørgeren.

Nu mener jeg jo generelt, at den grønne omstilling er en populær sag. Det er i hvert fald populært der, hvor jeg kommer fra, og i mit bagland, at man får gennemført de rigtige løsninger. Dieselafgiften har jo også været bragt på bane af regeringen i det udspil, vi er kommet med, og vi siger 50 øre i dieselafgift. Jeg har også hørt fru Mona Juul sige, at man var for en højere dieselafgift, hvis det ellers kunne laves på en ordentlig måde. Det kan man jo altid sige, for alt, hvad der er ordentligt, kan man jo altid gennemføre, og det er jeg også for, men hvad forestiller fru Mona Juul sig egentlig at niveauet skal op på?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at den grønne omstilling er populær, men at den er en nødvendighed. Det er et nødvendigt vilkår, vi har i de her år, vi lever i, og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi sørger for opbakning, og jeg håber også, det er det, ordføreren mener. Vi har ikke lagt os fast på, hvad vi synes at dieselafgiften bør ligge på, vi har ikke engang været dem, der foreslog det, hvor vi ligesom sagde, at man så kunne gøre det og det osv., men vi vil gerne træde ind i det, hvis vi kan gøre det på en måde, hvor vi ikke bare sørger for, at man økonomisk kommer til at stå med hatten i hånden, hverken som borger eller i erhvervslivet. For det drejer sig om at have økonomien med.

Tak. Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det. Ordføreren startede med at sige, at der her omkring frokosttid var grund til at holde begejstringen oppe, og det vil jeg så prøve at gøre, og jeg vil i øvrigt også kvittere for det gode daglige samarbejde, som vi har. Så blev der talt meget om karaktergivning og det ene og det andet, og det, der jo i hvert fald er en dansk værdi, også når vi taler om skolesystemet, er selvstændighed, og jeg er også med på den diskussion, der her har været, og at det selvfølgelig er regeringens ansvar at sikre, at vi når målene. Det er jeg nu også overbevist om at vi gør.

Men det, jeg gerne vil gerne spørge ordføreren til, er, hvad der så er de konkrete forslag fra Det Konservative Folkepartis side i forhold til at sikre reduktioner. For man må selvfølgelig vente på, at vi andre lægger nogle ting frem, og det er jo helt fair. Jeg har det bare selv sådan, at vi som partier kæmper for at få den politik, som vi gerne vil have, igennem, og at der kan være flere veje til målet. Så hvad er Konservatives vej?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og lige over. Jeg synes, at ordføreren skulle prøve at spørge ministeren. For det er jo faktisk ministeren, vi har forsøgt at give alle de input, vi kunne, omkring 2025-målet. Vi startede jo allerede i forsommeren ud med at forhandle bilateralt, og vi stillede det ene forslag efter det andet, også om lavbundsjorderne. Det kan alle sige, tænker ordføreren sikkert. Men vi har faktisk et forslag om en jordfond med, der rent faktisk skal være med til at sikre, at det her kan gå hurtigere. Vi har kigget på de offentlige indkøb, og om vi der skulle gøre nogle flere ting. Kan vi gøre noget i forhold til energieffektiviseringer? Vi har stillet mange forslag. Men jeg vil faktisk også sige – og det tror jeg også er det, der lige nu er regeringens udfordring – at der er fem minutter til, og at det nu tæller, og at der så begynder at være meget, meget få ting, der kan lade sig gøre for at nå målet. Så det bliver sværere og sværere.

Spørgeren.

Det er, tænker jeg jo, også rigtig dejligt at dele det i den åbne politiske debat. Lavbundsjorderne har vi jo i forvejen taget beslutning om, og vi gør i forvejen alt, hvad vi kan, for at tage dem alle ud. Så det er jo nødvendigvis svært at se det som et nyt tiltag, hvad jeg kunne forstå at ordføreren var meget optaget af.

Så jeg vil måske bare omformulere det og spørge, hvad det så er for en reduktionsmanko, som man, hvis man tæller de forslag, som er kommet fra Det Konservative Folkepartis side, sammen, kan lukke.

Ordføreren.

Det vil jeg sige at jeg selv har haft svært ved at kunne regne ud, og eftersom regeringen har hældt nogle af forslagene ned ad brættet, har jeg ikke fået beregningerne. Vi foreslog også, at vi skulle kigge på fodersammensætningen, og det gjorde regeringen jo også efterfølgende. Jeg synes så, at der er nogle udfordringer med det forslag, der er der, men det var jo en af de ting, som man så regnede igennem, og hvor man så valgte at sige, at okay, det har man lyttet til, og det spiller man nu på banen.

Men jeg må jo også bare sige, at det ikke er sådan, at De Konservative holder sig tilbage med deres gode forslag, og at det ikke kun foregår i forhandlingsrummet. Det er jeg nødt til at sige, og helt tilbage fra dengang, vi sammen lavede en landbrugsaftale, foreslog vi også en jordfond i forhold til lavbundsjorderne.

Så er det fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren siger, at den grønne omstilling er upopulær, og at Det Konservative Folkeparti er klar til at tage upopulære tiltag, som kan give reelle reduktioner. Hvilke tiltag er det? Og mener ordføreren ikke, at der er masser af positive muligheder at finde i den grønne omstilling?

Ordføreren.

Nej, jeg har helt klart udtrykt mig forkert, hvis jeg skulle have sagt, at den grønne omstilling er upopulær. Jeg tillod mig bare at reagere i forhold til en tidligere ordfører, der sagde, at den grønne omstilling var populær, og der tillader jeg mig bare at sige, at det ikke er alle tiltag, der er populære. Nu er fru Lea Wermelin jo også her i salen, og jeg kan da godt hilse og sige, at min mailboks, dengang der skulle laves en aftale om affaldssortering, bestemt heller ikke var så populær, og det tror jeg da også at andre har oplevet, i forbindelse med at vi har lavet nogle aftaler.

Så jeg vil sige til ordføreren, at der er masser af eksempler på, at vi en gang imellem kan være nødt til at træffe nogle beslutninger omkring nogle tiltag, som måske på den korte bane kan virke lidt irriterende, men som mange kommer til at vænne sig til. Så lad os da først og fremmest finde de fornuftige løsninger, og jeg har ridset tre principper op, og det er det, vi skal gå efter.

Spørgeren.

Tak for det. Blandt de ikkepopulære beslutninger kunne være det med at hæve en dieselafgift, og jeg kan forstå, at Det Konservative Folkeparti gerne vil gøre yderligere end det, som regeringen har foreslået. Hvor højt et niveau mener Det Konservative Folkeparti vi skal op på?

Ordføreren siger også, at man ikke har været ærlige om, at det, man gør klimapolitisk, er en udmøntning af aftaler. Kan ordføreren ikke bekræfte, at klimaministeren gang på gang har sagt, at vedkommende er implementeringsminister? Og mener ordføreren ikke, at det bør være en prioritet at få udført de eksisterende aftaler, få dem ført ud i livet, frem for at sætte nye ord på papir?

Ordføreren.

Jeg syntes, det var så skønt, at hr. Lars Aagaard blev klimaminister. Jeg syntes, det var fantastisk, fordi klimaministeren netop startede ud med at sige, at han er implementeringsminister. Det er da præcis det, der er behov for. Vi har lavet rigtig mange aftaler, og der er nu simpelt hen behov for, at der bliver sat skub i de aftaler, så vi rent faktisk kan komme videre, så vi får lavet reelle reduktioner og det ikke bare er papirøvelser.

Dermed tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører i talerrækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Regeringen er jo dumpet af Klimarådet for tredje år i træk – det var så også den tidligere regering, der nåede at dumpe – og jeg tror da sådan set, der bliver en mulighed for at dumpe for fjerde år i træk næste år i februar. Det er ikke sandsynliggjort, at 2025- eller 2030-CO2-målet nås med de vedtagelser, som regeringen og Folketinget har lavet, lyder kritikken fra Klimarådet. Derfor skal regeringen sikre, at klimalovens handlepligt aktiveres. En flertalsregering skal vel også overholde klimaloven? Regeringen skriver i redegørelsen, at regeringen sætter de mest ambitiøse klimamål nogen sinde. Det er nemt at skrive, at man i 2045 vil være klimaneutrale, men samtidig har regeringen på den korte bane meget svært ved at nå målet for 2025, samtidig med at 2030-målet egentlig burde sættes op fra 70 pct. til 80 pct. for 2030. Det var jo sådan set de 80 pct., som der under folketingsvalgkampen var opbakning til blandt det tidligere parlamentariske grundlag, men Socialdemokratiet har fået nye venner, som ikke prioriterer klimaindsatsen så højt, som det parlamentariske grundlag for den tidligere regering gjorde.

Forhandlingerne om 2025-mål er gået i stå, fordi regeringen ikke lytter til Klimarådet, som skriver, at mankoen er over 2 mio. t. 2025-målet er et gennemsnit af 2024, 2025 og 2026. Forhandlingerne startede i juni og er gået i stå. Det er ren klimanøl fra regeringens side. Danmark kom på fjerdepladsen bedømt på klimahandling under klimatopmødet. Danmark mangler at indføre klimaafgift på landbruget og afgifter på biomasse for at rykke op på listen. Klimanøl skal erstattes af klimahandling. Er Danmark en fodslæbende klimanøler i at nå reduktionsmankoen i forhold til krav fra EU? I klimaredegørelsen kan man jo se, at der er en klimagæld i den opgørelse, der er, og at hvis ikke vi finder på yderligere tiltag, vil der sådan set i 2030 være 11,3 mio. t, som skal indhentes. Og ser man på i den her klimaredegørelse, hvad der mangler i 2025, er der jo sådan set 0,8 mio. t, som man mangler at komme i mål med, selv når man ligesom tager regeringens udspil for 2025 med og den ændring af kvotesystemet.

Landbrugets klimabelastning skal sættes ned. Men regeringen har bestilt flere analyser, så beslutningerne om indsatsen er jo så udskudt et halvt år mere. Trepartiregeringen er så kommet frem til at ville forlænge denne syltning af handling ved en såkaldt trepartsforhandling, hvor Landbrug & Fødevarer har mulighed for at få maksimal indflydelse. Regeringen vil køre en liberalisering af affaldssektoren; det er vedtaget. Det er gennemført på en måde, som medfører øget affaldsimport og stigende CO2-belastning, uden at investeringer i CO2-fangst de bedste steder er sikret. Regeringen har stoppet åben dør-projekter for havvind, genåbnet døren for nogle få og ladet udenrigsministeren blande sig i energipolitikken. Regeringen vil ikke vedtage en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer, som ellers efterspørges af erhvervslivet. Det er en strategi, som bør udnytte det fulde potentiale for energieffektiviseringer og ikke kun leve op til minimumskravene fra EU. Regeringen støtter, at der bygges en fossil gasledning på Lolland-Falster, og regeringen støtter, at der åbnes nye olie- og gasfelter i Nordsøen. Heldigvis sprang det selskab, der var i spil, fra.

Regeringen vil ikke have det folkelige engagement i klimaomstillingen. Det kan stadig ikke betale sig for kommuner at sætte solceller op på kommunens egne tage. Lovforslaget om borgerenergifællesskaber blev en samling af snubletråde og benspænd i stedet for at sikre, at lokale investeringer i mere vedvarende energi kunne blive udbredt i boligforeninger, i andelsboligforeninger, i fællesskaber og i landsbyer eller i forbindelse med helt nyetablerede løsninger alle de steder, hvor mere vedvarende energi kan placeres, uden at elnettet skal belastes og udbygges. Det ville have været en rigtig god løsning at lave et lovforslag, som kunne imødekomme det. Enhedslisten mener, at det folkelige engagement skal have langt bedre muligheder i klimakampen.

Folketinget har i sidste periode vedtaget, at der skulle udarbejdes en solcellestrategi, og det er bekræftet i den aftale om en firedobling af vedvarende energi på land, som blev indgået i juni sidste år. I sidste klimaredegørelse stod der så, at der omsider sker noget inden sommerferien i år, og så kan man så konstatere, at i tirsdags skete det. Der blev der landet en delaftale for energiparker på land. Det er langt fra at nå målet og sikre, at der kommer en firedobling af vedvarende energi på land inden 2030. Det er altså en delaftale. Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten, som har sikret, at solcellestrategien skal fremlægges i første kvartal af 2024, og tak til Enhedslisten for at sikre, at der er 178 mio. kr. til flere solceller i byerne. Regeringen stjal kun halvdelen af det gamle beløb.

Hvad skal vi politikere nå inden nytår? Man kan også være rimelig over for os og sige, at det skal ske inden jul. Det har jeg spurgt til. Jeg har ikke fået svar fra klimaministeren. Enhedslistens mål er, at vi fjerner barriererne for anvendelse af overskudsvarme, for at det kan komme ind i vores fjernvarme, og at det sker inden jul. Det synes jeg er en vigtig prioritet. Vi har to møder i næste uge. Det kan godt nås.

Der, hvor Danmark mangler mest i klimaindsatsen, er i forhold til omstillingen af landbruget, og det er jo ikke, fordi det er nemt. Vi har en politik om en halvering af den animalske produktion. Det er et godt bud på at nå de første skridt. Det kan sådan set også nås ved at omlægge til økologisk landbrug. Så ville man reducere antallet af husdyr. Det er vigtigt, at vi får udtaget lavbundsarealer. Det er et af de mest effektive virkemidler. Der er brug for, at udtagningen sker i langt højere grad og i et højere tempo, der er brug for en statslig jordfond, og der er brug for, at frivillige ordninger suppleres med muligheden for at kunne ekspropriere lavbundsarealer. På den korte bane skal vi altså også have en CO2-afgift på dyrkning af lavbundsarealer. Samlet set skal vi reducere landbrugsarealet. Der skal være plads til mere skov, natur og vedvarende energi, og der skal være mindre plads til svinefoder. Og ja, vi skal have den CO2-afgift, og den skal følge de anbefalinger, som Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd har givet os, nemlig en ensartet CO2-afgift på alle sektorer i Danmark.

Der er i klimaloven defineret en handlepligt. Vi oplever, at klimaforandringerne sker hurtigere og mere voldsomt, og eksperterne dokumenterer, at også ved en global temperaturstigning på under 1,5 grader er konsekvenserne voldsomme. I Danmark lever vi livet, som om der var fire jordkloder. Der er grund til mere klimahandling og ikke til regeringens klimasvigt. Er vi et grønt foregangsland? Vi er dygtige til at producere vindmøller, vi har et velfungerende energisystem med meget vedvarende energi, og vi har en velfungerende fjernvarme, men bagsiden er ikkebæredygtig import af biomasse, en landbrugsproduktion med alt for mange dyr, planer om at køre den gale vej med flere motorveje og en Kattegatbro samt et materielt forbrug, som er helt ude af trit med vores eneste klodes ressourcer. Vi har som politikere og mennesker en handlepligt – en handlepligt over for den næste generation og en handlepligt i forhold til den internationale solidaritet, hvor Danmark er massivt bagud med klimabistand til de fattigste dele af verden.

Energi- og forsyningspolitikken er flyttet op på den politiske dagsorden efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Vi skal hurtigst muligt gøre Europa uafhængigt af russisk gas. Det er også en del af opgaverne. Mange danskere har været hårdt ramt af høje energipriser, og mange har sparet mere, end der var godt for helbredet, indeklimaet i boligen og for boligen. Det er vigtigt, at vi politisk prioriterer omstillingen af energiforsyningen væk fra fossilt kul, gas og olie. Klimaredegørelsen oplister en lang række indsatser. Det er indsatser, som er defineret i de klima- og energiaftaler, som blev indgået under den tidligere regering – ja, Enhedslisten, Radikale og SF opnåede meget under den tidligere regering, og klimaloven fra dengang er stadig en del af fundamentet.

Der prioriteres store satsninger på CO2-lagring i undergrunden, brintinfrastruktur, to kæmpe vindmølleparker på havet og pyrolyse som en del af løsningen for landbruget, men mens milliarderne prioriteres til de store projekter, fejles der på de nære løsninger tæt på borgerne. Kommuner og boligforeninger vil gerne have solceller på tagene, Bornholms Havvind kan ikke komme videre, fordi de ikke er venner med den rigtige minister, udskiftning af vindmøller på Middelgrunden forsinkes unødigt, fjernvarmepuljen fyldes kun halvt op med næste års finanslov, og hovedparten af de nye områder for energiparker på land er ikke funderet i ønsker fra kommuner og borgere, men fra store energiselskaber. Kunne det være anderledes? Ja, det kunne det. Jeg synes, det er beskæmmende at opleve, at når vi f.eks. har en lovbehandling, som kunne sikre, at borgerenergifællesskaber kunne komme videre, bliver det ikke imødekommet. Vi skal have befolkningen med på at løse klimakrisen, og det synes jeg ikke fremgår af regeringens handlinger og i klimaredegørelsen. I Enhedslisten er vi klar til at indgå flere aftaler. Vi ser frem til statsligt medejerskab af den kommende havvindmøllepark, og vi er hundrede procent klar til forhandlinger om mere handling, også CO2-reduktioner i 2025.

Hvis man ser på den nyeste klimarapport fra IPCC, viser den, at konsekvenserne af den globale opvarmning er værre end hidtil antaget, så vi står i en situation, hvor fokus burde være at nå 2025-målet og hæve vores målsætning til 80 pct. i 2030. Vi kan ikke bare snakke om, hvad der skal ske i 2055. Der skal handling til, og det skal være nu.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Det var landbruget, som jeg ved at ordføreren også går meget op i, som fik mig til lige at stille et spørgsmål. Der blev nævnt det her med en særlig skat på lavbundsjord. Noget af det, som vi arbejder for fra regeringspartiernes side, er jo, at vi får en ensartet CO2-afgift på landbruget. Så jeg vil sådan set bare spørge Enhedslisten: Når nu anbefalingen fra eksperterne er, at der skal være én CO2-afgift – også i forhold til at sikre den bedst mulige omstilling af landbruget – hvordan forholder man sig så til, at man vil lægge en ekstra afgift på, som jeg forstår det? Det hænger vel sådan set ikke rigtig sammen, også med den svada, der i øvrigt var fra Enhedslisten, i forhold til nogle af de eksperter, som man ellers læner sig op ad.

Ordføreren.

Nåh, jeg hørte ikke nogen svada mod nogle eksperter, men vi skal have en ensartet CO2-afgift, og inden den bliver indført, kunne vi sådan set godt indføre en særlig afgift, hvis det var sådan, at man pløjede lavbundsarealer. Det kan jeg sådan set godt se kunne være løsningen. Og så bliver der jo en spændende situation, at vi får nogle CO2-afgifter ind. Der er vores tilgang, at de skal gå til omstilling. Så jeg kan egentlig godt forestille mig, at hvis der er nogle udgifter i forbindelse med at vådgøre nogle lavbundsarealer, kunne man få et tilskud til at sikre, at det sker.

Vi ender tit i, at det er noget så forfærdeligt for landbruget at få en CO2-afgift, men det er rigtig godt, at der kommer nogle penge ind, som vi kan bruge til omstilling, så vi kan få mere skov, vi kan få sikret vores drikkevand, vi kan få vådlagt nogle lavbundsarealer. Jeg kan ikke se, hvor meget tid jeg har tilbage, men jeg kan jo tale i det uendelige, hvis det skulle være, om det her emne. Jeg synes sådan set, at vi står over for nogle positive muligheder – og nu er der desværre kun 7 sekunder tilbage – så jeg synes egentlig, vi skal trille videre med det her og få mest muligt ud af de CO2-afgifter, der kommer ind, som vi politikere så kan fordele. Tak.

Det uendelige ophører jo altid. Spørgeren.

I hvert fald stressede du it-systemet så meget, at det begyndte at virke igen ved tanken om, at vi skulle være her i det uendelige. Det er jo meget godt at vide, at man på den måde kan få it til at virke.

Bare lige som en opfølgning vil jeg sige, at det så vil sige, at den særlige afgift på lavbundsarealer, der bliver talt om, altså er en midlertidig afgift. Det er ikke, fordi Enhedslisten sådan set forestiller sig, at der skal være en afgift ved siden af CO2-afgiften, for der bliver jo sparket en åben dør ind. Vi er enige i, at der skal være en CO2-afgift på landbruget, og vi mener også, at pengene skal gå tilbage lige præcis af den årsag, nemlig for at hjælpe de landmænd, som står med en rigtig stor opgave i forhold til at omstille til at nå de grønne mål, vi har.

Og så er der er uendelig kort tid til svar.

Tak. Vi går ind for, at der skal være en jordfond, som kan opkøbe nogle arealer og være med til at muliggøre, at vi får de her lavbundsarealer taget hurtigere ude. Vi mener sådan set også, at frivillige ordninger skal suppleres med en ekspropriationsmulighed. Det er sådan set på listen over de anbefalinger, vi allerede har fået. Jeg bliver lidt bekymret over, at der nu både skal være et Svarerudvalg og bagefter en trepartsforhandling, hvor nogle siger, at det ikke forsinker noget. Det er vel ikke et enkelt møde. Er det bare et enkelt møde, regeringen har forestillet sig at den der trepartsforhandling skal munde ud i? For så kan det jo nok hurtigt afklares.

Tak til Enhedslistens ordfører. Næste ordfører på talerstolen er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Der skal ske helt fundamentale ændringer i samfundet, hvis vi skal kunne adressere den omfattende klimakrise, som vi ser ind i. Og der er efterhånden ikke nogen, der kan være i tvivl om, at det er en omfattende klimakrise, der er tale om. Hvis man mangler minder om, hvor slemt det står til, tror jeg ikke, vi skal længere tilbage end til i sommer, hvor man mærkede det på egen krop og ved at kigge ud af vinduet eller oplevede det på de feriedestinationer, man besøgte. Vi så et ekstremt vejr – tørke og nedbør også i nabolandene og inden for Europas grænser. Så handling må der til. Og jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke synes, regeringen handler hurtigt nok eller ambitiøst nok. Der er jo flere ting at tage fat i, og det har ordførerkollegaer før mig fremhævet, men jeg gør det gerne en ekstra gang, fordi det er vigtigt, og fordi det er vigtigt, at regeringen hører presset fra flere partier.

Først og fremmest vil jeg gerne slå ned på flyafgiften, som ministeren også fremhævede i sin tale her fra talerstolen. Når vi i Radikale Venstre rigtig gerne vil have en flyafgift, handler det om, at den skal være høj nok til at sikre en egentlig adfærdsændring, så vi flyver mindre og måske flyver nogle kortere distancer end de lange distancer, man flyver. Men det handler jo også om, at der kommer et provenu ind med sådan en flyafgift – et provenu, som kan omstille branchen i en grønnere retning; et provenu, der kunne afsættes til f.eks. en luftfartsfond, hvorfra branchen kunne få økonomisk hjælp til netop at gøre brug af grønne brændstoffer i stedet for at fortsætte, som det er nu. Men det, der er lagt op til, er, at en stor del af provenuet vil blive brugt på at forhøje en ældrecheck. Er det, fordi Radikale Venstre er imod de ældre? Nej, det er det ikke, men det er, fordi det haster med klimaet og det haster med den grønne omstilling.

Vi har ligeledes et 2025-mål, og hvis man kigger i bemærkningerne til klimaloven, skal vi jo i gang med at tælle reduktioner om et par uger, for hvis man kigger i klimaloven, skal det opgøres som et gennemsnit over årene 2024, 2025 og 2026. Og 2024 starter som bekendt den 1. januar, og det er lige rundt om hjørnet.

De initiativer, regeringen har lagt frem for at nå 2025-målet, er heller ikke ambitiøse nok, og de er i øvrigt blevet lagt frem alt for sent. Vi har forhandlet siden juni måned, og det er korrekt, at det lykkedes nogle partier, herunder Radikale Venstre, at få skubbet regeringen i en grønnere retning, og det har bl.a. ført til, at regeringen har fremlagt en ambition om at indføre en dieselafgift, men vi er stadig ikke i mål, og derfor halter det også på det område.

I forhold til en CO2-afgift på landbruget – noget, som er bydende nødvendigt – er det også en sag, der bliver trukket i langdrag. Det seneste påfund er en grøn trepartsforhandling. Altså, vi politikere skal åbenbart ikke alene have anbefalinger fra en ekspertgruppe, men vi skal også lige sende ekspertgruppens anbefalinger over i en grøn trepartsforhandling, og så kan vi først komme i gang med at handle derefter. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal tage så lang tid, før vi som politikere og Folketing kan komme på banen og træffe de beslutninger, som den ene ordfører efter den anden, inklusive regeringspartiernes ordførere, her fra talerstolen siger er en beslutning, der skal træffes. Så min bekymring er bundærligt, at vi får et folketingsvalg, før vi får en afgift på landbruget. Jeg håber ikke, det kommer til at gå den vej, men den bekymring kan man godt have, når man ser den her afgift blive trukket i langdrag.

Vi har nogle åben dør-projekter, som der er blevet lukket ned for – en ordning, der viste sig at være i strid med EU's statsstøtteregler. Det kan man ikke sige så meget imod; sådan må det være. Men jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ikke lytter, når embedsværket og i øvrigt partier på Christiansborg siger: Så lad os få de arealer, der er tale om, i et lynudbud, så vi får opstillet de havvindmøller alligevel. Men i stedet for at lytte til det er opgaven blevet udliciteret og placeret hos udenrigsministeren, og jeg tænker, at han har rigeligt andet at se til end også at fikse den grønne omstilling.

Endelig vil jeg også nævne vores forbrug, for vores forbrug her i Danmark resulterer i et voldsomt klimaaftryk uden for landets grænser. Men vi taler tit om klimaloven og dens 70-procentsmålsætning uden at tænke over, at den 70-procentsmålsætning jo alene relaterer sig til de indenlandske udledninger og ikke har noget at skulle have sagt i forhold til alle de udledninger, der følger af vores forbrug uden for landets grænser. Så mon ikke det var på tide at få genåbnet klimaloven og få indskrevet et reduktionsmål for de udledninger, der følger af vores forbrug. Det synes vi i hvert fald i Radikale Venstre. Og der står også et par ord om det i regeringsgrundlaget. Jeg har ad adskillige omgange spurgt ministeren ind til det på samråd, og der er tilsyneladende et arbejde om det, men jeg har ikke set noget blive fremlagt helt konkret. Sådan et forbrugsmål vil være en krog til, at vi kunne indføre nogle ambitiøse klimaafgifter på kød, på tekstil, på cement og på en række andre varegrupper med et højt klimaaftryk.

Men det skal ikke alt sammen være kritik, for vi har da også lavet nogle aftaler. Vi har lavet en havvindsaftale – dog på ryggen af en tidligere havvindsaftale. Vi har lavet en aftale om vedvarende energi på land – dog ikke en, der helt når i mål med den firedobling, som vi gerne vil have. Og så har vi jo også gang på gang fået fyldt fjernvarmepuljen op – noget, som ikke alene har en gavnlig klimaeffekt, men også sikrer en uafhængighed af russisk gas.

Men de der fundamentale ændringer, som jeg efterlyste i starten af min tale, lader vente på sig. Og jeg er utålmodig. I Radikale Venstre vil vi gerne give et bedre Danmark videre. Vi har absolut ingen ambition om, at vi skulle være den første generation, der giver en dårligere klode videre til de kommende generationer. Men det skal ikke slutte på en sort og trist note, for det positive er jo, at vi har muligheden, og det håb har jeg i hvert fald stadig væk, altså at vi, hvis vi samles og har den fælles ambition om at få løst klimakrisen, og hvis Danmark gør sit, har muligheden for at komme tilbage i den grønne førertrøje. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordførertalen. Jeg ved jo, at fru Samira Nawa er stor fortaler for, at vi skal nå vores klimamål, både for 2025 og 2030, og det er jo netop for at nedbringe belastningen fra f.eks. den produktion i landbruget, som vi har i Danmark. Så hørte jeg også i talen, at nu skulle vi også til at indregne de ting, vi importerer, i vores klimabelastning, altså lægge det oven i den klimabelastning, vi har ved at producere i Danmark. Er det ikke – hvad skal man sige – at indføre dobbelt reduktion? For vi skal vel ikke til at modregne de ting, vi så sender ud af landet. Det går jeg ikke ud fra vi skal, for så får vi jo ikke lavet den reduktion af vores klimabelastning her i landet. Er det ikke en form for dobbeltregulering, som fru Samira Nawa egentlig foreslår der?

Ordføreren.

Hvis alle verdens lande var med på at have en 70-procentsmålsætning eller en indenlandsk målsætning for reduktion, var der måske ikke så stort et problem. Men nu er vi jo her i Danmark ikke herre over udledningen i f.eks. Bangladesh. Vi kan ikke lave lovgivning for et andet land, men der sker en udledning i de lande som følge af vores forbrug, og derfor synes jeg, at vi skal have en målsætning for at nedbringe det. Hvis resten af verden overforbrugte, som vi gør i Danmark, så skulle vi have fire jordkloder at leve på. Det synes jeg ikke er godt nok, og jeg synes ikke, det er et grønt foregangsland værdigt.

Spørgeren.

Okay, det er så klimaaftryk, vi her taler om, når det kommer til stykket. Jeg vil lige vende tilbage til noget, jeg har spurgt et par tidligere ordførere om, nemlig hastigheden på motorveje, hvor jeg kunne forstå, at fru Mona Juul ikke var fortaler for, at vi skulle nedsætte hastigheden på motorvejene. Jeg vil også sige, at jeg selv har et problem med det, når jeg bor i Sønderjylland og nogle gange skal køre rigtig langt. Der vil jeg egentlig gerne høre, om fru Samira Nawa er enig med fru Mona Juul i, at hastigheden på motorvejene ikke skal være et redskab til at nedbringe vores CO2-belastning?

Ordføreren.

Før vi når til hastighedsbegrænsninger på motorvejene, har jeg en række andre forslag. Det er fint, at regeringen har introduceret en dieselafgift, men den kunne også have været dobbelt så høj, og så kunne vi være nået dobbelt så langt. Vi kunne også kigge på kvælstofudledningen. Vi kunne kigge på en kul- og biomasseafgift. Vi kunne kigge på tilskud til reelle nulemissionslastbiler og -tungtransport. Så der er en række andre tiltag, og jeg må bare sige, at den måde, som ordføreren bliver ved med at give en opposition ansvaret for at nå 2025-målet på, altså ikke er en flertalsregering værdig.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu lyder det næsten, som om de der forhandlinger om 2025-målet foregår for åbne døre her i Folketingssalen, og det kan vi også godt gøre. Det kan være, at ministeren stadig væk lytter med et eller andet sted. Jeg synes, det kunne være interessant, hvis vi var nogle partier, der kunne gå sammen og prøve at tælle sammen og se, om det er de samme ting, vi har på listen. For jeg har selv en liste, hvor det tilsammen ryger op over 2 mio. t, og jeg har så sagt til min rådgiver: Tag nu den der motorvejsting fra, og nå over 2 mio. t alligevel, for regeringens regnemaskine er helt umulig på det punkt. Det er i deres optik så dyrt, at det ikke kan lade sig gøre. Sådan siger jeg, selv om jeg egentlig synes, det skulle være op til kommunerne at sænke hastigheden der, hvor der er meget støj.

Så er ordføreren med på, at vi prøver at sætte os sammen, inden den forhandling om 2025-målet bliver genoptaget, og så prøver at se, hvor højt vi kan komme op, og om vi er enige om at bruge de samme virkemidler? For jeg kan jo høre på regeringens repræsentanter, at der er en vis interesse for at vide, hvad det egentlig er, vi kan samles om.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en fremragende idé, som hr. Søren Egge Rasmussen præsenterer, for hvis vi kan blive enige om 2025-målet her inden for den næste time, vil det da være helt fantastisk. Og jeg tror, at hvis hr. Søren Egge Rasmussen og jeg sammenligner noter, i forhold til hvad vi har indleveret til ministeren, så vil der være en række overlap, men det er jo regeringens, flertalsregeringens, opgave at komme i mål med 2025-målet.

Spørgeren.

Jamen det er rigtigt, og nogle gange samler man noget sammen og tænker: Hov, det her kan også give noget. Jeg var f.eks. lidt overrasket over, at det at genindføre randzoner ud over at have en kvælstofeffekt faktisk også har en CO2-effekt, som man bør tage med. På den måde tror jeg egentlig godt at vi kunne samle noget sammen, der kunne komme op over 200 mio. t, så det ser jeg frem til. Jeg ser også frem til, at ministeren kommer med en dato for næste møde, for der er jo ingen grund til, at vi pisker os selv inden jul, hvis det er sådan, at forhandlingerne først kører næste år.

Ordføreren.

Nej, det er rigtigt. Jeg blev også lidt overrasket over, at det var her fra talerstolen, ministeren gav os en invitation til – sådan hørte jeg det i hvert fald – at fortsætte forhandlingerne om 2025-målet. Jeg har heller ikke hverken dato eller tidspunkt endnu.

Så kan Radikale Venstre gå ned og sammenligne noter. Derefter er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg kan konstatere, at jeg har fået en anden tale med end den, som de fleste andre ordførere før mig har holdt – det kan jeg godt allerede nu annoncere – for jeg er bekymret for den nuværende klimapolitik. Det er, som om regeringen og de fleste andre partier herinde gør det meste for at gøre livet som dansker sværest og surest muligt.

Tag bare den kommende flyafgift. Her hæves prisen i en tid, hvor vi allerede har set store prisstigninger. Har man penge, kan man få ferie, men har man ingen, så må man gå hjemme, fristes man til at sige. Det synes jeg er en farlig og træls tendens, nemlig at vi har en regering, der mener, at det næsten altid skal være ulighedsskabende, når vi skal investere i grøn omstilling. Hvorfor må familier, hvor pengene er små, ikke få lov til at tage på ferie? Jeg tror godt, vi alle ved, at bankdirektørerne og djøf'erne også i fremtiden vil have råd til at komme på ferie. Er regeringen virkelig ikke bekymret over den udvikling? Og effekten er lille, mildest talt, for ikke at tale om, hvordan vi formår at skabe ulighed på tværs af samfundet, når det kommer til den grønne omstilling.

For hvorfor er det ofte landområderne, der skal betale prisen, f.eks. den snarlige CO2-afgift på landbruget? Det er velkendt, at afgiften kommer til at forøge fødevarepriserne, og det er velkendt, at landbruget formentlig vil miste arbejdspladser, at gårde, der er gået i arv igennem generationer, vil lukke, at lokalsamfund vil affolkes yderligere, at grøfterne i vores samfund vil blive dybere. Der er også diskussionen om højere dieselpriser, som flere ordførere har bragt op før mig. Alt det her ved vi. Jeg forstår bare ikke, hvordan det kan være regeringens politik.

Jeg tror også, at alle, der har set solcellemarker, vil være enige i, at det virkelig ikke er noget særlig kønt syn i vores omgivelser i den natur, som vi jo i Dansk Folkeparti har meget kær. Solcellerne ødelægger naturen. Det kan virke som en gold sort glasørken, hvor der tidligere har været lærkesang. Hvorfor vælger vi den plan, hvor vi ødelægger naturen, når det havde været langt mere oplagt at opsætte solceller på offentlige tage eller tage på private virksomheder, som har lyst, eller andre steder? Hvorfor bruger vi så meget tid og så mange penge på at opsætte kæmpevindmøller på land? Det er, som om der er meget langt fra land til by, og hver evig eneste dag den her regering sidder for bordenden, øges afstanden.

Men som jeg sagde i starten af min tale, er vi i Dansk Folkeparti klar til at tage ansvar, for vi har jo et behov for, at der er nogle, der sætter ganske almindelige danskere først. For vores ønske er ikke, at danske borgere skal lide under politikeres opsatte mål. Lad os i stedet investere i teknologi, og lad os være kreative med løsninger, der ikke går ud over danskerne. Det kan være med ny udvikling inden for kernekraft, der virkelig har et helt enormt stort potentiale. Mange teknologier og udviklingspotentialer ligger lige for vores fødder, så lad os droppe det med at gøre livet surt for de mange og ikke lade klimapolitikken være dikteret af ting, der ser godt ud på et papirark, for vi har behov for at samtænke løsninger til virkeligheden, hvor virkelige mennesker ikke trampes på.

I virkeligheden er jeg bange for, at man risikerer at sætte rigtig meget politisk goodwill over styr i de her år, hvor befolkningens villighed til handling er stor, og hvor mange oplever, at den åbenhed bliver misbrugt til at plante vores land til med solcelleørkener og kæmpevindmøller. Det går ikke.

Der er jo også et hensyn til de mennesker, der skal bo i områderne, og der er et hensyn til naturen. Tænk f.eks. på den igangværende diskussion om kæmpevindmøller i Vadehavet, hvor 15 millioner trækfugle årligt flyver igennem. Forestil jer møller dobbelt så høje som pylonerne på Storebæltsbroen i det flade marsklandskab. Det er tragisk, det er trist, og jeg vil gå så langt som til at kalde det decideret naturhadende. Det går ikke.

Venstrefløjen er blevet så klimatosset, at den har sat sin kærlighed til den smukke danske natur over styr, og er samtidig så teknologiforskrækket og gammeldags, at den er mere bange for ny sikker kernekraft end for påståede konsekvenser af klimaforandringer. Vores nationalsang starter med, at der er et yndigt land, men når jeg tænker på, hvad der er ved at ske med vores land, vil det snart, på et tidspunkt blive: Der var et yndigt land engang.

I DF er vi glade for vores natur, vi er optimister, hvad angår ny teknologi, og vi er realister, hvad angår klimaet. Tak for ordet.

Selv tak. Der er kommet en enkelt kommentar i sidste øjeblik fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Det at levere en klimapolitik, som begrænser de klimaforandringer, der raser over hovedet på os, er jo et spørgsmål om tryghed; tryghed for vores generation, tryghed for de næste generationer. Og jeg troede jo egentlig, at Dansk Folkeparti var et parti, der gik op i den tryghed, men jo mere af ordførerens tale, der kom frem, desto tydeligere blev det jo bare, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at sikre den tryghed for de næste generationer.

Dansk Folkeparti skrev jo under på den danske klimaaftale om et mål på 70 pct.s CO2-reduktion i 2030, og så måtte man jo forvente, at der i ordførerens tale også kom nogle forslag på bordet, som vil bringe os derhen. Ordføreren er vel bekendt med, at det at bygge atomkraft i dag vil tage rundt regnet 15 år og ville ikke give en pind til 70-procentsmålsætningen i 2030. Så er der virkelig ikke andet i forslagsskuffen end fantasiprojekter? Eller sig det bare rent ud: I vil ikke tage et ansvar for trygheden for de næste generationer, når det kommer til klimaområdet.

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Signe Munk: Man kan jo løse klimaproblemer, og man kan jo løse miljøproblemer – det kræver politisk handling. Men jeg vil ikke underkaste mig den, jeg vil kalde det klimareligion, som store dele af medlemmerne i det her hus er ved at underkaste danskerne, for det er en kontrol af, hvad vi spiser, og det er en kontrol af, hvordan vi transporterer os. Det er en lang liste over dybest set jo begrænsninger i, hvordan vi lever vores liv. Vi kommer ikke til at underkaste danskerne den form for tyranni, for vi kan løse klimaproblemer og miljøproblemer meget mere effektivt end al den teknologi, der gør, at Danmark stadig væk ikke – jo, inden for nogle teknologiske områder – er i front. Hvis man ser på vores udledninger eksempelvis, vil man jo se, at der er lande i Europa, der pr. indbygger udleder langt mindre, end vi gør, fordi man har valgt nogle bedre teknologier, end vi har valgt herhjemme.

Spørgeren.

Jeg vil sige til hr. Peter Kofod: Det er jo intet mindre end politisk spin og talepinde at kalde klimapolitikken her i Danmark for klimareligion. Klimaforandringerne hviler jo på det helt videnskabeligt dokumenterede forhold, at der kommer for meget CO2 op i atmosfæren og det hæver de globale temperaturer. Det betyder jo, at de klimaforandringer, vi i højere og højere grad mærker, også herhjemme i Danmark, lige præcis hænger sammen med det. De klimatiltag, som seriøse klimapartier diskuterer i det her Folketing, sker jo på baggrund af videnskaben. Men vil ordføreren ikke bare lige redegøre for, hvor mange CO2-reduktioner de kernekraftplaner, som ordføreren taler for, kan levere i 2030, og hvem der kan underbygge det?

Ordføreren.

Jeg tror fuldstændig på videnskaben, når det kommer til klimaforandringer – hundrede procent. Det er også derfor, at jeg ikke, når man ser på, hvor meget klimaforandringer kommer til at påvirke min og spørgerens generation, kan forstå, at man kommer frem til de samme dårlige løsninger som dem, venstrefløjen altid vælger, for der vælger man noget, der er dyrt, og som er dårligt, og som måske en eller anden gang ude i fremtiden virker. Det er det, jeg ikke forstår. Hvis klimaforandringerne er så forfærdelige, som venstrefløjen påstår, og det er jeg faktisk enig i, så skulle vi vælge nogle helt andre greb.

Så er det fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren for en interessant tale. Ordføreren taler jo meget imod opsætning af vedvarende energiproduktion i Danmark. Er ordføreren ikke optaget af, at vi i Danmark og i Europa bliver selvforsynende med grøn energi, med energiformer, som kan konkurrere på pris, og som er tilgængelig, og som vi kan producere selv, i stedet for at vi skal være afhængig af at importere energi fra Rusland og fra ørkenstaterne?

Ordføreren.

Jo. Og vi har to kriterier for at gøre det. For det første skal det være noget, der kan klare sig nogenlunde på markedsvilkår, altså det må ikke være markant fordyrende for danskerne. For det andet skal det gøre verden, herunder Danmark, til et bedre sted. Det er ligesom de to kriterier, vi har lagt ind over, hvad det er, vi vil gå med til.

Så fremhæver jeg i min ordførertale, at der også er nødt til at være en balance. Jeg synes, at ordføreren skulle tage ud at se dér, hvor man eksempelvis vil sætte de her meget store vindmøller op. Altså, det er jo helt vildt, hvad det vil betyde for sådan et område. Og det er bare der, hvor jeg siger, at der må være en balance og en respekt for, at der er nogle mennesker, der skal bo og leve i de områder. Der er noget natur og nogle dyr og alt muligt andet, der helt generelt også har en enorm, synes jeg, betydning. Der må bare findes en anden og en bedre balance, for ellers mister man al den opbakning, der er ude i befolkningen til, at der skal ske noget på det her område – den vil gå fløjten.

Spørgeren.

Jeg er sådan set uenig i, hvor opbakningen ligger. Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke kan se sig selv i at opsætte den energiform, altså vedvarende energi, på land, som er både billigst og hurtigst, når nu ordføreren taler om pris.

Ordføreren refererer til atomkraft og moderne atomkraft. Kan ordføreren bekræfte, at det, ordføreren refererer til, endnu ikke er på markedet, og at det, selv hvis vi ville og havde muligheden for det i Danmark, ikke var noget, som vi kunne trække ned fra hylderne?

Ordføreren.

Der er to spørgsmål eller to kommentarer, og jeg skal nok svare på dem begge. Den første er, om vi ville kunne se os selv i noget af det, og det ville vi godt kunne. Altså, vi ville godt kunne se os selv i, at der f.eks. står møller ude på havet. Det er jo ret fornuftigt, det er der i øvrigt også økonomi i, og der er også et eksporteventyr for Danmark i det. Så selvfølgelig ville vi kunne se os selv i det.

Vi opfordrer bare til en bedre balance. Jeg tror jo også, at hvis spørgeren gik ud og snakkede med sit bagland i dele af Jylland eksempelvis, så ville der være en enorm modstand mod de her ting. Der må være noget bedre balance i de her ting – det er bare det, jeg siger.

Det er så det sidste, ordføreren siger. Tak til Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at den sidste ordfører heller ikke var en del af kredsen bag klimaloven, men det er de i Dansk Folkeparti. De har også bundet sig til klimamasten og sidder og gummistempler tossede ting igennem Folketinget ligesom alle de andre. Men samtidig står det samme parti og kalder de andre for klimafanatikere og -tosser, og det gavner altså ikke noget. Jeg kan heldigvis rette mig op i mine fulde 191 cm og sige, at vi heldigvis ikke har bundet os til masten, men derfor har jeg nu ikke tænkt mig at kalde de andre klimatosser af den grund, for jeg tror ikke, at vi kommer længst på den måde.

Men jeg tror, at dem, der har bundet sig til klimaloven, også en gang imellem lige skal rejse sig fra partiet og komme op i helikopterperspektiv. For jeg køber ikke præmissen med, at regeringen ikke når i mål med 2025-målet, for det tror jeg faktisk de gør, for landmændenes brug af lavbundsjorderne har jo allerede betydet, at de er afgasset, så vi får 1,7 mio. t allerede der. Vent nu bare og se, og så er vi i mål. Tillykke til ministeren. Jeg håber selvfølgelig, at de der 750 kr. pr. ton for de 1,7 mio. t bliver ført tilbage til landbruget igen, for det er dem, der har hjulpet, det er dem, der er kommet i mål. Jeg kunne ellers høre, det var en præmis, at dem, der leverede på den grønne omstilling, skulle få tilbageført til videre grøn omstilling, og så kunne vi måske slippe for det her pjatværk med at sige, at landbruget skal straffes med endnu mere CO2-afgift. Og så kan det være, at Moderaterne og Venstre igen kan få stemmer i Udkantsdanmark, for det er bare virkeligheden, at det er derude, vi lægger ryg til.

Vi er ikke modstandere af 500 m høje møller, men vi er modstandere af, at de dybest set altid bliver placeret, sådan at der er nogle, der skal miste deres hjem, eller så der er nogle, der ikke får del i det. Nu kunne jeg så se, at sønderjyderne sikkert har vundet, for de får dem ikke i Vadehavet, men så får jeg dem i Nordjylland, og så er jeg blevet udkantsudkant. Det er ligesom med toptopskatten: Vi skal altid bare sige det to gange, så bliver det endnu vigtigere. Men vi er jo ikke imod høje vindmøller, vi er heller ikke imod testcentre, men vi er imod, at man ikke løfter sig fra excelarkene ovre i ministerierne og tager ud og finder en ordentlig løsning med de mennesker, som skal kigge på de her vindmøller. For det, der er ved at snige sig ind i Danmark, er, at der er begyndt at komme en snert af udskamning af dem, som bare siger: Pyt med PFAS fra solcellerne, vi laver en mark med dem her ved mig; jeg er ligeglad med, at vindmøllen larmer lidt, for den grønne omstilling kommer frem for alt. Der er reklamer, der viser, at det faktisk slet ikke er så slemt at bo ved siden af en vindmølle. Det siger dem, der lever af at sætte vindmøller op, selv. Vi skal passe på med at udskamme danskerne, for vi har brug for et Danmark, der er klimaneutralt, også efter 2030.

Vi skal lige huske på, at det er, som at efter 2030 er alle døde. Men hvorfor ikke lave atomkraft? Vi skal også bruge strøm i 2035 og 2050, vil jeg sige til Venstres ordfører. Vi begynder bare at bygge atomkraftværker nu. Hvis man er for atomkraft, så lad os da bygge dem nu. Det kan godt være, at jeg ikke er her efter 2030, selv om jeg da håber det, men den generation, der sidder på lægterne herinde, er her forhåbentlig, og de skal også bruge grøn energi og skal forhåbentlig også bruge endnu mere energi end det, vi har nu. For virkeligheden er også, at jo mere økonomi, vi ønsker, jo mere energi skal vi bruge, og så lad os da gøre den grøn, og der er atomkraft bare en del af den. Det siger alle andre. Der er socialdemokrater, som er kede af, at de engang har gået rundt med badges med en stor sol på, og derfra kan man ikke komme videre. Stop nu! Vi kan også kun snakke om ideologi, og så er det det, og så siger venstrefløjen, at alle køerne skal dø, og at vi kun skal leve af bønnespirer og gulerødder, for det er simpelt hen så fredsgivende. Det er kun vindmøller, der virker, og vi kan hverken se tv eller vaske tøj, hvis vinden ikke blæser. Stop nu! Lad os nu løfte os op og finde nogle gode løsninger for os alle sammen.

Jeg køber ikke præmissen, for jeg tror faktisk, at regeringen kommer i mål med 2025-målet. Jeg tror, at vi får et problem med at komme i mål med 2030-målene; det tror jeg vi gør. Det, der i Nye Borgerlige er vores helt store bekymring, er den blodrus, man kan begynde at ane nu, i forhold til ikke at nå 2025-målet. Så er der noget, der skal dø. Vi har lige stemt noget igennem, der kostede 30.000 kr. pr. ton – til opvarmning og transport. Det drejer sig om 30.000-35.000 kr. pr. ton for 13 mia. kr., og det er for 0,39 t. Det kan vi ikke leve med som danskere. En dansker udleder 12 t som året, og det skal vi alle sammen som personer være med til at nedsætte. Men det vil sige, at hver eneste person skal betale en halv million kroner mere i afgifter til staten. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at der er rigtig, rigtig mange familier med to, tre, fire børn, som skal hen i banken nogle gange for at få lån til det her. Det er fakta! Det, jeg siger, er: Lad os nu gøre det her med hovedet, lad os lade være med at gøre det dyrere end nødvendigt. Det er heller ikke det, jeg ser i redegørelsen; det er ikke det, jeg ser. Jeg ser en regering, der forsøger at arbejde sig i mål, og som – nok helt o.k. – også har fået noget kritik fra venstrefløjen, for de har ikke helt leveret på det, de har sagt i medierne. Men så skal man lade være med at stå og lave skåltalerne i medierne, før man har midlerne til at implementere det med.

Jeg ser et Folketing herinde, hvor I alle sammen har bundet jer til klimamasten, og så har I sat snuden i papirerne. Jeg anerkender fuldstændig, at I brænder for det, men jeg tror, I nogle gange skal løfte jer op i helikopterperspektiv og så håbe på, at der er et Danmark efter 2030 også. For det skal ikke være sådan, at vi har gjort det så dyrt at være dansker, at vi alle sammen kun må køre 12 km/t. i eldrevne biler på motorvejen, fordi det var løsningen i 2025, eller at vi har gjort det for dyrt for dem, der bor uden for de store byer, hvor elbiler måske ikke er løsningen til at pendle rundt i. For vi ved, at der kommer 50 øre ovenpå hver liter diesel nu på grund af en dum regel om, at det var dyrt at være dansker for 2 år siden, og vi ved, at der kommer ca. 1 kr. på den afgift, jeg talte om før, og nu snakker vi om at lægge 50 øre ovenpå igen. Jamen så har vi så 2,50 kr. pr. liter diesel.

Jeg vil bare gerne se det, når I finder en løsning med en traktor, der ikke kører på diesel. Der er nogle, der skal betale, og i sidste ende ender regningen altså nede hos kunderne, og det er os selv. Det fortjener dem, der sidder herinde og hører på, at vide: Når vi snakker om, at forureneren skal betale, er det i sidste ende danskerne, for der er ikke et menneske i verden, der producerer noget bare for at producere det. Det er alt sammen noget, der bliver solgt til forbrugere, og så er der en, der betaler regningen, og det er os selv nede ved køledisken. Det er virkeligheden!

Så når vi begynder at få blodrus – og jeg tror, at det bliver endnu værre i 2027, 2028 og 2029 – så tænk lige på, at når vi stemmer ting igennem herinde, som lyder fordelagtige, f.eks. 30.000 for 1 t CO2, ja, så er der nogle, der skal betale i sidste ende. Er det os? Vi bruger alle sammen 12 t, og så kan I gange det ud. Vi kan jo egentlig bare sende en check til regeringen, så kan alle danskerne komme i mål. 12 t gange 750 kr., var det sådan, jeg hørte prisen var? Jeg synes da, at klima- og energiministeren næste år i skatteforhandlingerne skal komme og sige: Vi hæver skatten med 9.000 kr. pr. hoved, og så er vi i mål. Det er jo det, vi siger; det er det, vi påstår. Men det er vores vælgere, der skal betale.

Sådan lyder det, når nogle, der ikke har bundet sig til klimamasten, får lov til at tale frit fra leveren. Jeg synes, at der er nogle gode og værdige partier herinde, der virkelig kæmper for det rigtige. Jeg synes, vi skal hæve os op en gang imellem og så lade være med at gøre det her kun med følelser i maven, for ellers giver jeg hr. Peter Kofod ret: Så bliver det klimareligion i stedet for -fornuft, og vi skal i mål med fornuft og hjerne, for det er nu engang det, vi altid har kunnet i Danmark. Vi har ingen råvarer andet end vores hjerner, så lad os da lade være med at smide dem på gaden, bare fordi vi snakker om klima. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Til slut er det klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak til partierne for at bidrage til debatten. Vi skal have gennemført en øgning af dieselafgiften som foreslået af regeringen, og jeg vil gerne slå fast, at forhandlingerne fortsætter i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om 2025-målet. Det giver dog mening, som jeg nævnte i min indledende tale, at vi skal kende konsekvenserne af de nye data om lavbundsjorder og deres effekt for 2025-målet. Lige nu kender vi kun antallet af lavbundsjorder; vi skal også kende klimaeffekten. Det indblik har vi først senere i december, når tallene fra Aarhus Universitet kommer. Vi skal inden jul holde møde i Finansministeriet om en grøn fond, der skal bidrage til ambitiøse investeringer i en række forskellige grønne tiltag inden for både miljø, natur og klima. Regeringens udspil til at indfri 2025-målet er jo, som det er bekendt, finansieret med midler fra den grønne fond, og det står vi selvsagt ved.

Vi skal, når vi kigger fremad, have fulgt op på Svarerudvalgets anbefalinger, og jeg ser meget frem til at modtage dem, når regeringen modtager dem, og til at drøfte det med erhvervet, miljø-ngo'er og Folketingets partier. Vi skal arbejde videre med at fjerne barrierer for vedvarende energi på land, vi skal som noget fantastisk vigtigt arbejde på at få et ambitiøst 2040-mål i EU, og vi skal presse på for klimahandling globalt.

Enhedslistens ordfører valgte i sin tale at takke Enhedslisten for Enhedslistens meritter. Jeg vil begrænse mig til at takke partierne for det løbende samarbejde og for debatten i dag.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi har vintersolhverv i næste uge, og så er der jo mulighed for, at vi går mod lysere tider. Det vil jeg da gerne gøre sammen med klima-, energi- og forsyningsministeren. Vi har to møder i kalenderen inden da, og jeg er meget spændt på, hvad vi kan nå på 4½ times forhandling i næste uge. Jeg synes ærlig talt, at vi skal i mål med at sikre, at overskudsvarme kan komme ind i vores fjernvarmeforsyning, og jeg kunne ikke sådan helt klart høre på den liste, ministeren gav her, at det var på to do-listen på den korte bane.

Vi har jo i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget holdt en høring. Der er blevet svaret på nogle spørgsmål, og udvalget forholder sig til det om en halv time, efter den her forhandling. Så der er jo noget, der er i proces. Vi forsøger at opsamle noget viden, og jeg tror egentlig, at løsningerne er lige for. Kan ministeren ikke se, at det er ét emne, hvor vi burde kunne komme i mål inden juleferien?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Overskudsvarmereguleringen er vedtaget i en bred politisk aftale. Den træder i kraft den 1. januar. Som det er spørgeren bekendt, har vi i den forligskreds aftalt, at Energistyrelsen skal komme og præsentere en analyse af erfaringerne med, hvordan overskudsvarmereguleringen virker. Det er vigtigt, at den effektive overskudsvarme bliver udnyttet. Vi skal huske, at den regulering også handler om at beskytte forbrugerne imod at blive fanget i alt for dyre overskudsvarmeprojekter, og den balance skal vi fastholde. Men jeg ser frem til at drøfte det emne, som lovet, med partierne.

Spørgeren.

Det lytter jeg mig til var noget, der kunne ske i næste uge, at så kommer Energistyrelsen og giver os en eller anden information, og at så kunne vi sådan set nå at konkludere på det.

Jeg lytter mig til, at der er nogle af de eksisterende fjernvarmeselskaber, som har problemer med nogle af deres allerede gennemførte investeringer i at anvende overskudsvarme, hvilket gør det dyrere for forbrugerne, hvis ikke vi finder en løsning inden nytår. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Jeg er enig i, at vi skal drøfte overskudsvarme, men jeg opfatter det som rimelig useriøst at forestille sig, at den drøftelse fører til, at man på en eftermiddag så skaber en helt ny regulering på overskudsvarmeområdet. Den overskudsvarmeregulering, vi har nu, er jo et resultat af en rimelig ny politisk aftale, der træder i kraft nu. Hvis man vil lave om på det, skal det selvfølgelig laves om, hvis der er politisk opbakning til det, men det skal analyseres, og det skal gøres grundigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt finde sted tirsdag den 19. december 2023.