Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1209
Doknr.
813397
Dato
08-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 22. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
3 til L 95 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren give danskerne et indblik i behandlingsdømte udlændinges
ophold i Danmark ved at fortælle lidt om, hvad de behandlingsdømte laver?
Kan en udenlandsk behandlingsdømt eksempelvis spille Playstation eller tage
på skiferie i Norge på de danske skatteyderes regning?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at indsatsen under anbringelsen på en institution efter dom vil
afhænge af den enkelte person. Såfremt der er tale om en dom til anbringelse i
sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap (domstype 1) vil
anbringelsen finde sted på den sikrede boform Kofoedsminde.
Jeg skal til spørgerens eksempel om skiferie i Norge oplyse, at det ikke er
muligt for persongruppen at tage med botilbuddet på ferie i udlandet. Jeg kan
henvise til mit samtidige svar på spm. 4.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: L 95
–
svar på spm. 4
1