Socialudvalget 2023-24
L 95
Offentligt
2817932_0001.png
Folketingets socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 5529
Doknr.
815299
Dato
31-01-2024
Folketingets socialudvalg har d. 26. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 12:
Kan ministeren vedrørende lovforslagets del om at udvide hjemmelsgrundlaget
til indsamling og anvendelse af data på social- og ældreområde bekræfte, at
der ikke vil være tale om personhenførbare oplysninger eller oplysninger, der
kan anvendes i kontroløjemed?
Svar:
Indsamling og behandling af personoplysninger, herunder personfølsomme op-
lysninger, sker altid i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Dette er udfoldet i lovforslagets punkt 3.2.
Oplysninger, herunder personoplysninger, der indsamles og fremover vil blive
indsamlet med hjemmel i retssikkerhedslovens kapitel 12, indsamles til brug for
udarbejdelse af statistik. Det følger heraf, at oplysningerne må danne grundlag
for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforbere-
dende arbejde, analyser, forskning m.v., idet der ikke er begrænsninger for bru-
gen af statistik, såfremt oplysningerne ikke er personhenførbare. Det indebæ-
rer, at de indsamlede oplysninger, som bearbejdes til statistik, ikke må bruges
til sagsbehandling for den enkelte borger herunder fx at føre personrettet kon-
trol, men at de godt kan anvendes til fx at føre tilsyn med et socialt tilbud eller
en kommune.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1