Erhvervsudvalget 2023-24
L 94
Offentligt
2825799_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. februar 2024
Besvarelse af spørgsmål 4 til L94 - lovforslag om ændring af hvidvask-
loven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) den 15. februar 2024
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det i forbindelse med lovbehandlingen af L 94 ikke
har fremgået klart, at det var en politisk beslutning at sænke kontantfor-
budsgrænsen og ikke en anbefaling fra Nationalbanken?
Svar:
Nej. Det fremgår klart, at det er en politisk beslutning, at regeringen fore-
slår en nedsættelse af kontantforbudsgrænsen og hvor grænsen lægges.
Jeg bemærker desuden, at det ikke fremgår af lovforslag L 94, herunder
bemærkningerne, eller de øvrige dokumenter forbundet med lovforslaget,
at den foreslåede nedsættelse af kontantforbudsgrænsen skulle bygge på en
anbefaling fra Nationalbanken. Det fremgår af lovforslagets bemærknin-
ger, at regeringens beslutning om at foreslå grænsen nedsat bygger på, at
politiet vurderer, at en nedsættelse vil reducere kriminelles mulighed for
hvidvask af store beholdninger af 1.000-kronesedler. Det er ligeledes poli-
tiets vurdering, at nedsættelsen generelt vil fremme bekæmpelsen af hvid-
vask.
Det fremgår også klart af lovforslaget, at beslutningen om hvor grænsen
lægges, er udtryk for en balance, der afvejer hensynet til at forebygge hvid-
vask og hensynet til, at det fortsat skal være muligt at betale med kontanter
i butikkerne.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Morten Bødskov