Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 91
Offentligt
2814726_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 1980
Den 23. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 91, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier) stillet den 10. januar efter ønske af
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 2
Hvorfor vil ministeren ikke allerede nu fastsætte, hvornår reglerne for selektiv nedrivning af bygninger
også skal gælde for bygninger mellem 50 og 250 m
2
?
Svar
Lovforslaget giver mulighed for, at der på sigt kan stilles krav til fuldstændig fjernelse af etageareal i
bygninger helt ned til 50 m
2
eller derover.
Det er vigtigt, at vi får gjort os de rette erfaringer med reglerne, før vi beslutter en skærpelse af
kravene. Med de foreslåede regler for selektiv nedrivning af bygninger over 250 m
2
skal
nedrivningsvirksomhederne i første omgang erhverve sig nye kompetencer og blive autoriserede, så de
kan løfte opgaven på tilfredsstillende vis. Bygherrerne skal ligeledes sikre, at de personer, der
planlægger og bistår udførelsen af selektiv nedrivning, har de rette kompetencer. Markedet skal
desuden have tid til at omstille sig, så værdien af de nedrevne byggematerialer kan blive omsat, og et
marked for genbrug og genanvendelse kan blive udviklet. På baggrund af disse erfaringer vil vi kunne
tage stilling til eventuelle krav for mindre bygninger.
Det er endnu for tidligt at fastsætte et tidspunkt for yderligere krav. Vi vil følge udviklingen nøje og
løbende have kontakt med relevante aktører og interessenter.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk