Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 87
Offentligt
2806862_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 8. december 2023 bedt om
min besvarelse af spørgsmål 5 til L 87 - Forslag til lov om ændring af lov om
testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (Mulighed for færre,
men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke hindringer der er for, at den nordligste af de
fem møller fastholdes på dens nuværende højde, og at det dermed i stedet for
alene bliver fire møller, der får en højde på 275 meter? I forlængelse heraf bedes
redegjort for, hvilke konsekvenser sådan et scenarie vil have for testcenterets
funktion.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål har Plan- og Landdistriktsstyrelsen
bedt Green Power Denmark om et teknisk bidrag.
Green Power Denmark oplyser i den forbindelse bl.a., at hvis den nordligste
vindmølle begrænses til en maksimal tiphøjde på 200 meter, vil pladsen miste
sin værdi og dermed vil pladsen ikke være interessant for branchen som test-
plads.
Green Power Denmark skriver desuden følgende:
’’En reduktion af den maksimale højde på den nordligste testplads (stand 1) vil
derfor reelt betyde en reduktion af antallet af testpladser i testcenteret til fire
vindmøller. Testcenteret vil i sin helhed blive mindre attraktivt, da omkostnin-
gerne ved at ændre testcentret vil blive fordelt på fire testpladser frem for fem.
En reduktion af tiphøjden på den nordligste vindmølle fjerner således ikke kun
værdien på selve testpladsen, men reducerer også testcenterets anvendelighed
overordnet set.
Det kan hertil bemærkes, at det samlede testbehov forbliver det samme uanset
hvor mange vindmøller, der er plads til på testcenteret i Høvsøre. Det vil således
blot øge behovet for testpladser et andet sted.
Med ændringen af testcenteret øges støjrummeligheden i testcenteret også for
at skabe plads til de større, men færre, vindmøller. Forøgelsen af støjrummelig-
heden er således nødvendig, når der skal testes større vindmøller.
At to ejendomme skal nedlægges, har grund i afstandskravene for vindmøller,
hvor det gælder, at der ikke må være beboelse inden for fire gange tiphøjden.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 358826
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 5. januar 2024
L 87 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om hindringerne for at fastholde højden på den nordligste af de fem møller, så i alt fire møller får en højde på 275 m
2806862_0002.png
Hvis den nordligste vindmølles højde holdes til 200 meter, vil boligerne alligevel
skulle nedlægges på grund af den nødvendige forøgelse af støjrummeligheden.
Hvis ikke vil det påvirke resten af testcenterets støjrummelighed, som vil blive
lavere end det aftalte.
Den nordligste vindmølle er således med til at dimensionere støjrummet for re-
sten af testcenteret, og hvis støjrummeligheden reduceres, vil man ikke vil have
mulighed for at etablere de vindmøller, man har behov for.
Dermed vil vindbranchen ikke kunne foretage de tests, der er behov for, og test-
centeret overordnet set vil ikke være lige så funktionelt, som det af aftalekredsen
aftalte testcenter.’’
Akt nr.: 358826
Side 2
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen