Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 87
Offentligt
2800907_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 6. december 2023 bedt om min be-
svarelse af spørgsmål 4 til L 87 - Forslag til lov om ændring af lov om testcentre
for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (Mulighed for færre, men højere
vindmøller ved Testcenter Høvsøre).
Spørgsmål 4:
”Vil
ministeren
i forlængelse af den tekniske gennemgang af lovforslaget af-
holdt den 6. december 2023
redegøre for betydningen for ekspropriation,
hvis der opstilles vindmøller på op til 450 meters højde? Endvidere bedes rede-
gjort for, om der er tekniske forhindringer for, at der opstilles vindmøller på op
til 450 meters højde?”
Svar:
Det er vigtigt at holde sig for øje, at vindbranchen samlet set har behov for 20 til
22 testpladser til test af nye, store vindmøller. I dag er der 16 testpladser, og hvis
den ændring af Høvsøre, som jeg har fremsat lovforslag om, vedtages, reduceres
det samlede antal til 14 testpladser.
På Testcenter Høvsøre er det afvejet, at den eksisterende infrastruktur udnyttes
bedst ved at reducere antallet af testpladser fra syv pladser med op til 200 meter
høje møller til, at der i stedet kan testes fem møller på op til 275 meters højde.
Herved sikres en hurtig justering af den nationale testkapacitet for højere møl-
ler. Samtidig er der efter aftale i testcenterkredsen igangsat et arbejde med at
undersøge mulighederne for at etablere et tredje testcenter til endnu højere
møller på op til 450 meter.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser, at der ikke er undersøgt scenarier for
opstilling af højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre, bl.a. fordi det er vurde-
ringen, at opstilling af de maksimalt 2-3 vindmøller på op til 450 meter ved Høvs-
øre testcenter, der kunne være plads til, ville indebære, at landsbyen Fjaltring og
store dele af landsbyen Bøvlingbjerg ville skulle eksproprieres pga. støjkrav.
Desuden ville højere møller medføre øget påvirkning af natur og miljø, herunder
påvirkning af Natura 2000-området Nissum Fjord.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 356976
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 18. december 2023
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen