Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af den 6. december 2023 bedt
om min besvarelse af spørgsmål 3 til L 87 - Forslag til lov om ændring af lov om
testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (Mulighed for færre,
men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre).
Spørgsmål 3:
Vil ministeren
–
i forlængelse af den tekniske gennemgang af lovforslaget afholdt
den 6. december 2023
–
redegøre for om der med lovforslaget forslås initiativer,
der er strider mod aftalen ”Danmarks havplan” af 7. juni 2023?
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 356976
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 18. december 2023
Svar:
Udlægget af vindfelt og beskyttelseszone for testcenter for prototypevindmøller
ved Høvsøre vil ikke have betydning for det internationale naturbeskyttelses-
område som fremgår af Danmarks Havplan.
Ved den tekniske gennemgang af lovforslaget blev der spurgt ind til, hvilken be-
tydning testcenterets vindfelt og beskyttelseszone vil have for det internationale
naturbeskyttelsesområde (N2000), der er beliggende i Vesterhavet sydvest for
testcenteret, og som også fremgår af Danmarks havplan.
Testcenterets vindfelt og beskyttelseszone overlapper delvist med det interna-
tionale naturbeskyttelsesområde.
Formålet med vindfeltet er at beskytte testcenteret mod opførelse af landskabs-
elementer eller bygninger, der kan forhindre gennemførelse af de testmålinger,
der skal ske på testcenteret.
Det følger derfor også af lovens § 22, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kun må
meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre bygninger eller tekni-
ske anlæg af mere end 12 meters højde i vindfeltet, hvis vindfeltets funktion ikke
derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret. I tilknytning her-
til følger det af lovens § 22, stk. 6, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone,
sommerhusområde, skovrejsning eller anden arealanvendelse i vindfeltet, hvis
vindfeltets funktion derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcen-
teret.
Formålet med beskyttelseszonen er at beskytte testcenteret mod opførelse af
nye vindmøller, der kan påvirke muligheden for at foretage de målinger på test-
centret, der er nødvendige.